11.873
redigeringer
Aarhus Filmværksted: Forskelle mellem versioner
→Baggrund og stiftelse: da folket gik til filmen
No edit summary |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
De filmtekniske og økonomiske ressourcer var i starten begrænsede, så det var i højere grad sagen, der var interessant - ikke midlerne. Filmfolkene så i begyndelsen med mistro på kommunal styring. Det var de ”aktives diktatur” og hverken kommunen eller andre med skeptisk holdning til værkstedets virke, skulle involveres. Udstyret bestod ofte af indsamlede private smalfilmskameraer eller redigeringsudstyr man selv importerede fra Tyskland. Produktionsudstyret bestod ofte af indsamlede private smalfilmskameraer eller redigeringsudstyr man selv importerede fra Tyskland. Der blev sågar oprettet et lille importfirma, [[Jysk Film & Fototeknik]]. Men det viste sig hurtigt, at afsætningen af hjemmelavede tyskimporterede klippeborde ikke gik som varmt brød i Danmark. De aktive manglede også erfaring i at betjene udstyret og lave film i en tilfredsstillende kvalitet. | De filmtekniske og økonomiske ressourcer var i starten begrænsede, så det var i højere grad sagen, der var interessant - ikke midlerne. Filmfolkene så i begyndelsen med mistro på kommunal styring. Det var de ”aktives diktatur” og hverken kommunen eller andre med skeptisk holdning til værkstedets virke, skulle involveres. Udstyret bestod ofte af indsamlede private smalfilmskameraer eller redigeringsudstyr man selv importerede fra Tyskland. Produktionsudstyret bestod ofte af indsamlede private smalfilmskameraer eller redigeringsudstyr man selv importerede fra Tyskland. Der blev sågar oprettet et lille importfirma, [[Jysk Film & Fototeknik]]. Men det viste sig hurtigt, at afsætningen af hjemmelavede tyskimporterede klippeborde ikke gik som varmt brød i Danmark. De aktive manglede også erfaring i at betjene udstyret og lave film i en tilfredsstillende kvalitet. | ||
Det var derfor i høj grad entusiasmen, fællesskabet og det at være en del af noget større som skulle drive værket. I løbet af de første par år blev der produceret ni stk. 8mm smalfilm som emner som f.eks. strejkende skraldemænds koner, hårde stoffer og tyrkiske gæstearbejdere. Én af dem er dokumentaren ''”Ingen roser uden torne”'' fra 1976, som er en protestfilm mod den forestående nedrivning og renovering af det slumprægede [[ | Det var derfor i høj grad entusiasmen, fællesskabet og det at være en del af noget større som skulle drive værket. I løbet af de første par år blev der produceret ni stk. 8mm smalfilm som emner som f.eks. strejkende skraldemænds koner, hårde stoffer og tyrkiske gæstearbejdere. Én af dem er dokumentaren ''”Ingen roser uden torne”'' fra 1976, som er en protestfilm mod den forestående nedrivning og renovering af det slumprægede [[Rosensgade]]-kvarter. Filmen blev vist i alle opgange i kvarteret i forsøget på at mobilisere en fælles modstand mod det man anså for en uretfærdig politisk beslutning. | ||
Gennem fonde, indsamlinger og private bidrag blev der langsomt råd til mere avanceret udstyr og for første gang fik man lokaler i en baggård i [[Frederiksgade]]. Tiden var inde til at den uformelle kreds af filmvenner blev samlet i en forening med vedtægter og medlemskab. Efter længere tids tilløb blev AFV i 1978 officielt stiftet. | Gennem fonde, indsamlinger og private bidrag blev der langsomt råd til mere avanceret udstyr og for første gang fik man lokaler i en baggård i [[Frederiksgade]]. Tiden var inde til at den uformelle kreds af filmvenner blev samlet i en forening med vedtægter og medlemskab. Efter længere tids tilløb blev AFV i 1978 officielt stiftet. | ||