Bernhard Arp Sindberg (1911-1983)

I 1938 reddede den blot 26-årige aarhusianer Berhard Arp Sindberg omkring 6.000 kinesere fra den frygtelige Nanjing-massakre, japanernes brutale erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren skønnedes at have kostet omkring 300.000 kinesere livet.

Født 19. februar 1911 i Aarhus - død 1983 i USA

Bernhard Sindberg under Dannebrogs beskyttelse på inspektionen i en flygtningelejr uden for Nanjing.

En kinesisk helt

På kinesisk bliver Bernhard Sindberg ofte omtalt som Mr. Xin – en ærestitel, som viser, Sindberg havde hjertet på rette sted. Også betegnelserne Vor frelser, Den største dansker og Den skinnende Buddha er blevet brugt om Sindberg. De ærefulde titler skyldes Sindbergs heltedådige humanitære redningsarbejde i den daværende kinesiske hovedstad, Nanjing, da Kina i 1937-38 var besat af japanerne og ”Nanjing-massakren” fandt sted.

Opvækst

Sindberg blev født i Aarhus i 1911 i Schleppegrellsgade 4. Han voksede op i en velhavende og politisk bevidst familie med tre søskende og en far, osteforhandleren Johannes Nielsen Sindberg. Hans far drev en forretning på hjørnet af Frederiks Allé og Hallssti ved jernbanen i det dengang sydlige Aarhus. Faderen blev senere redaktør for Uge-Avisen i Odder og trak familien med til Holsteinsgade 11 Odder.

Opdragelsen i hjemmet var streng. Sindberg var elev på Kirkegaards Skole i Grønnegade. Skolen findes ikke længere, men indgik i Forældreskolen i 1935. Sindberg kom i lære som skiltemaler hos den velrenommerede malermester Staalby på Frederiksbjerg, som tilligemed var formand for Arbejdsgiverforeningen i Aarhus. Sindberg gjorde næppe sin uddannelse færdig, for i 1925, drevet af udlængsel og eventyrlyst, løb han hjemmefra og rejste ud i verden – fra USA i vest til Kina i øst.

Efter sin ankomst med skib til Kina i 1934 ernærede Sindberg sig ved at demonstrere danske rifler for kineserne og siden hen som vagt i Nanjing for den danske entreprenørkoncern F.L. Smidths cementfabrik. Fabrikken var netop etableret, men som følge af krigens udbrud blev den rømmet for medarbejdere.

”Blod, blod og atter blod”

Sindberg virkede imidlertid også som chauffør for den engelske reporter Pembroke Stephens, som skildrede krigen og japanernes overgreb på kineserne. Første gang aarhusianerne skulle få kendskab til Sindbergs liv og virke var, da Aarhus Stiftstidende i november 1937 bragte en historie om en japansk soldats drab på Pembroke. En begivenhed, som Sindberg slap fra, og derfor kunne bevidne. Som umiddelbart eneste dansker dokumenterede Sindberg via fotos og breve krigen og overgrebene på civilbefolkningen.

”Ødelæggelserne er totale. Landsbyerne er nedbrændt og alt kvæg og fjerkræ bortført. Ligene flyder i gaderne og tjener som føde for de omstrejfende hunde og vilde dyr. Kun den ældste del af befolkningen er blevet skånet, og dem kunne man møde strejfende omkring i deres desperate søgen efter en smule føde. Du aner ikke, hvor der flyder blod alle vegne. Siden august har jeg dagligt haft rig lejlighed til at studere krigens rædsler. Blod, blod og atter blod.” Således beskrev Sindberg den barske, gruopvækkende virkelighed i et brev hjem til Danmark i februar 1938.

Heltedåden

For at undgå de japanske bombardementer fandt Sindberg og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag.

Japanerne nærede respekt for tyskerne og undlod derfor at angribe bygningen. Da civilbefolkningen blev opmærksom på dette, søgte de tilflugt på fabrikken, og dermed var Sindbergs og Günthers redningsaktion i gang. Omkring 6.000 søgte tilflugt ved Sindberg og hans tyske kompagnon. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken for krigens kinesiske flygtninge, som her blev forsynet med mad, medicin og fornødenheder fra Røde Kors.

Japanerne tvang i 1938 Sindberg til at forlade Kina. Han rejste tilbage til Danmark og drog siden videre til USA. Inden afrejsen til USA inviterede en kinesisk delegation Sindberg til Geneve. Ved den lejlighed blev Sindberg udnævnt til Kinas nationalhelt.

Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset.

⧼validator-fatal-error⧽