Sukkerhuset

Sukkerhuset er den ældste industribygning på Frederiksbjerg, beliggende i Brammersgade 37.

Etatsråd M.P. Bruun lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken 'Bruunshåb' øst for Viborg. Fabrikken i Aarhus kom til at hedde Ny Bruunshåb og lå på 12 tønder land som Bruun havde købt af godsejeren på Marselisborg Gods.

Ny Bruunshåb

Bruuns bygning var i tre etager og bygget i gule mursten. Bygningen var tegnet af arkitekten Grandjean fra Verviers. Byggeriet foregik under ledelse af arkitekt H. W. Schrøder. I den nybyggede bygning blev placeret dampmaskiner til at drive væveriet. Ideen med bygningens beliggenhed var at den lå tæt ved havnen og den planlagte jernbane ville også komme til at ligge tæt på. Placeringen gjorde derved at det blev lettere at transportere mellem klædefabrikken Bruunshåb i Viborg og Aarhus afdelingen. I Viborg kartede, spandt og farvede man garnet, herefter blev det sendt til Aarhus hvor det blev vævet.

Klædefabrikken blev hurtigt en succes. I 1853 arbejde der 36 personer, her af 6 børn og i 1855 var det steget til 42 ansatte her af 13 børn. Ideen med at de to fabrikker skulle dele opgaverne fungerede dog ikke optimalt, da det kostede for meget i transport. Derfor besluttede man at lukke den ene af fabrikken. Bruun ønskede at man lukkede fabrikken i Viborg, men resten af familien mente at det skulle være omvendt. Derfor lukkede Ny Bruunshåb i 1856.

Sukkerraffinaderi

Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner købte Johan Stelter og Otto Husom bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af Hans Broge og Anton Herskind. Frichs Maskinfabrik leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858.

Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker som var nødvendig for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i Aarhus Stiftstidende at ”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg." Han blev indlagt på Jyske Asyl i Risskov, hvor han døde året efter.

Den planlagte auktion i 1862 blev ikke til noget og bygningen stod herefter tom indtil 1864 hvor der kom annoncer om at man kunne leje sig ind i bygningen. Følgende annonce blev bragt i Århus Stiftstidende den 3. Januar 1864. ”Tilleie kan erholdes de forhen til Sukkerraffinaderi anvendte Bygninger tæt syd for Aarhuus. Hovedbygningen bestaar af tre Etager og egner sig til Beboelse og Pakhus. Man behage at henvende sig til Kbmd. H. Broge i Aarhuus." Annoncen førte dog ikke til at huset blev udlejet og i forbindelse med krigen i 1864 at der kom beboere til Sukkerhuset som det blev kaldt.

Sukkerhuset

I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus markant forøget. Sukkerhuset blev derfor udlejet som kasserne for fodfolk. Dette var den frem til 1879 hvor fodfolkene flyttede op tilden nybyggede [[Infanterikassernen|kasserne på Høegh-Guldbergsgade.

I 1881, efter at have stået tom et par år, blev Sukkerhuset igen udlejet til militæret. I den forbindelse skrev Harald Skovby til Carl Ploug at ”M. P. Bruun har netop faaet sit gamle, faldefærdige ""Sukkerhus"" bortlejet til Kommunen for henad 1000 Kr. aarlig som Kaserne for den ny Artillerigarnison." Det var altså lykkes Bruun at få lejet bygningen ud til militæret. Huset blev brugt som kasserne for Hæres 3. artilleriafdeling som holdt til i bygningen indtil kasserne på Langelandsgade stod klar i 1889.

Herefter blev bygningen lejet ud til Otto Mønsted inden den blev solgt i 1892.

Aarhus Oliefabrik

I 1892 solgte etatsrådsinde Bruun Sukkerhuset og tilhørende grund på 12.000 kv. Alen til Aarhus Oliefabrik for 30.000 kr. Aarhus Oliefabrik brugte bygningen som pakhus for råstoffer og de færdige vare. Der kunne blandt andet opbevares 1.400 tons sesamfrø. Aarhus Oliefabrik byggede videre ud på grunden og nedrev i den forbindelse kedelhuset, stalden og vognremisen i 1893. Der blev også ændret i størrelsen på vinduerne. I 1933 blev der bygget en stor silotank på området, som senere blev nedrevet.

I 1990’erne fra flyttede Aarhus Oliefabrik bygningerne som blev ombygget til lejligheder under byggefirmaet Mogens de Linde.

Kilde

• ”Århus Leksikon”, artikel af Leif Dehnits
• ”Industriminder i det gamle Århus” af Kenn Tabersen og Kristian Buhl Thomsen fra 2010.

Henvisninger

• Læs mere om Bruunshaab på Wikipedia