4.084
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
Gellerupparken er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] og blev opført af [[Brabrand Boligforening]] i 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt Gellerupplanen. | Gellerupparken er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] og blev opført af [[Brabrand Boligforening]] i 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt Gellerupplanen. | ||
Gellerupparken udgør en væsentlig del af Aarhus - både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5600 mennesker i Gellerupparken og [[Toveshøj]], som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, [[Gellerup Badet]], [[Gellerup Scenen]], [[Cirkus Tværs]], en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013. | |||
Gellerupparken udgør | |||
===Navnet og forhistorien=== | ===Navnet og forhistorien=== | ||
Linje 43: | Linje 42: | ||
I 2010 besluttede den daværende VK-regering at udforme de såkaldte 'ghettolister' over større udsatte boligområder. Ud fra kriterier som indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, kriminalitetsniveau og uddannelsesniveau samt andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blev Gellerupparken og Toveshøj tilføjet til listerne. | I 2010 besluttede den daværende VK-regering at udforme de såkaldte 'ghettolister' over større udsatte boligområder. Ud fra kriterier som indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, kriminalitetsniveau og uddannelsesniveau samt andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blev Gellerupparken og Toveshøj tilføjet til listerne. | ||
I 2010 igangsatte [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Boligforening]] og Landsbyggefonden derfor en helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. Planen skilte sig ud fra andre, fordi den omfattede en overordnet omstrukturering af hele Gellerupparken og | I 2010 igangsatte [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Boligforening]] og Landsbyggefonden derfor en helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. Planen skilte sig ud fra andre, fordi den omfattede en overordnet omstrukturering af hele Gellerupparken og Toveshøj i stedet for at have fokus på et mindre og mere specifikt område. Derudover ville man etablere nye funktioner og virksomheder, opføre nye boliger og renovere eksisterende boliger. Formålet med planen var at ændre Gellerupparken fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som var en integreret del af Aarhus. Byrådet afsatte med budgetaftalen for 2008-2011 62,5 mio. kr. til en realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening. Det fysiske arbejde blev indledt i 2013. | ||
I et politisk forlig om ghettoplanen i maj 2018 indgik det som et krav, at de pågældende boligområder i 2030 højst må have 40 % almene boliger. På den baggrund valgte Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i 2019 at revidere og udbygge den igangværende helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj. | I et politisk forlig om ghettoplanen i maj 2018 indgik det som et krav, at de pågældende boligområder i 2030 højst må have 40 % almene boliger. På den baggrund valgte Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i 2019 at revidere og udbygge den igangværende helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj. | ||
===Helhedsplanens realisering=== | ===Helhedsplanens realisering=== | ||
En del af Helhedsplanen er | En del af Helhedsplanen er anlæggelse af nye veje, da områdets meget store og ensartede boligblokke ligger spredt over et geografisk isoleret areal, hvilket bliver betragtet som et problem. De nye veje - bl.a. [[Karen Blixens Boulevard]], [[Trille Lucassens Gade]] og [[Inger Christensens Gade]] - er nu etableret, og disse medvirker til at binde området tættere sammen med Aarhus midtby og de nærliggende områder. Derudover er det planlagt, at letbanen skal gå igennem området; dette vil efter planen finde sted efter 2030. | ||
Fra syd til nord er der etableret en stor naturpræget | Fra syd til nord er der etableret en stor naturpræget park med navnet Byparken, som er forbundet af broen over Edwin Rahrs Vej. Idéen med parken er, at den skal fungere som et attraktivt, trygt, smukt og grønt uderum, som er til glæde for områdets beboere og resten af Aarhus. I parken findes forskellige bevægelses- og aktivitetstilbud, og man kan blandt andet gå på opdagelse i frugtlunde, verdenshaver, bærbuske, legepladser og klatretårne. Derudover er der forskellige fitness- og sportsfaciliteter - bl.a. en kunstgræsbane. Byparken blev i 2021 nomineret til Mies van der Rohe Award - en prestigefyldt pris og EU's officielle arkitekturpris. | ||
Nye boliger bliver desuden opført i området. Man ønsker flere mindre og mere forskelligartede kvarterer, der kan bryde den store skala. Derfor nedrives og omdannes de eksisterende blokke og nye boligtyper opføres. Blandt andet ejerboliger, ungdomsboliger og række-/klyngehuse. Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så det ikke længere fremstår som et samlet boligområde. Derudover ønsker man at tiltrække flere socialgrupper og at skabe en større social variation. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Et nyt sports- og kulturcampus, et nyt erhvervshus, nye arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest er del af helhedsplanens nye byggerier. | Nye boliger bliver desuden opført i området. Man ønsker flere mindre og mere forskelligartede kvarterer, der kan bryde den store skala. Derfor nedrives og omdannes de eksisterende blokke og nye boligtyper opføres. Blandt andet ejerboliger, ungdomsboliger og række-/klyngehuse. Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så det ikke længere fremstår som et samlet boligområde. Derudover ønsker man at tiltrække flere socialgrupper og at skabe en større social variation. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Et nyt sports- og kulturcampus, et nyt erhvervshus, nye arbejdspladser og en ny bygade fra [[Bazar Vest]] til City Vest er del af helhedsplanens nye byggerier. | ||
På Karen Blixens Boulevard er bygningen [[Blixens]] opført i 2018. De 22.800 m<sup>2</sup> er arbejdsplads for ca. 1000 kommunale medarbejdere, ligesom Østjyllands Politi har en lokalafdeling her. Desuden holder [[Café Europa]] til på adressen. | |||
Overfor Blixens er [[Aarhus Kollegiet]] opført. De første studerende kunne i 2019 flytte ind i det nye kollegium, der har plads til ca. 400 studerende. | |||
Karen Blixen-kvarteret og Trille Lucassen-kvarteret er under udvikling frem til 2026. I denne periode indebærer planen nedrivning af 400 boliger og renovering af 816. Til gengæld er målet, at 676 nye boliger skal være opført, når planen er endeligt gennemført. | |||
== Kilder == | == Kilder == |