Bazar Vest
Bazar Vest er et overdækket forretningsområde beliggende på Edwin Rahrs Vej i Brabrand.
Bazar Vest er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.
Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden Olav de Linde, valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra Aarhus Kommune, der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i Gellerupområdet havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.
Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i Aarhus Byråd ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.
Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes. Stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal, og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.
Litteratur og kilder
- Aarhus Stiftstidende 8.4.1997. 14.1.1999. 17.3.1999. 18.1.2002. 14.11.2003. 3.5.2007.
- 24timer 11.12.2007.
