Søndervangskvarteret: Forskelle mellem versioner

'''Søndervangskvarteret''' er et kvarter i [[Viby]] med ca. 1600 lejligheder og 150 parcelhuse, skole og gymnasium. Første indflytninger i kvarteret skete i slutningen af 1965.

I 1965 kom også [[Den Sociale Højskole]] med i Søndervangsprojektet, da højskolen blev tilbudt at købe en grund på 4.000 kvm til opførelse af en ny bygning. Tidligere havde højskolen, der uddannede socialrådgivere, holdt til i lejede lokaler inde i byen.

De 600 lejligheder, der var på tegnebrættet i 1964 i Søndervangskvarteret, er siden vokset til ca. 1600 lejligheder og 150 parcelhuse, samt flere børnehave, vuggestuer, klubber osv.

I Søndervangskvarteret blev også opført et gymnasium, der i 1968 kunne indvies under navnet [[Viby Gymnasium|Viby Amtsgymnasium]]. Normalt når der opføres større offentlige byggerier i Danmark, går der en lang proces forud med blandt andet arkitektkonkurrencer. Dette blev dog ikke tilfældet for gymnasiet i Viby. Sognerådsformanden i Viby havde i planlægningsfasen lagt megen vægt på, at det var det indre liv og ikke de ydre rammer, der var vigtige. Så i stedet for en tids- og omkostningskrævende arkitektkonkurrence, ”bestilte” man af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Jørgen Stærmose en "typeskole". Stærmose havde nemlig allerede tegnet to identiske skoler til henholdsvis Mulernes Legatskole i Odense og et nyt gymnasium i Svendborg. Sammen med Odense og Svendborg blev der derfor nedsat et fælles byggeudvalg. I Aarhus var [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] dog involveret som samarbejdspartner.

Også en folkeskole fik det nye kvarter, da [[Søndervangskolen]] ligeledes blev indviet i 1968. Arkitekterne bag skolen var [[C.K. Gjerrild]] og [[Tage Nielsen]]. Den nye skole var dog knap nok taget i brug, før den var for lille. Skolen var oprindelig bygget til 800 elever, men efter få år gik her flere end 1.200 elever. Derfor måtte [[Anneksskolen]] åbnes allerede i 1973 for at aflaste Søndervangsskolen. Anneksskolen blev indrettet i lejede lokaler på [[Rudolfsgårdsvej]]. Lejemålet lød på 10 år, og det kom til at passe med, at elevtallet var faldet nok til, at alle elever atter kunne rummes på Søndervangsskolen.  

Et stenkast fra Søndervangen lå [[FDB fabrikkerne|FDB’s fabrikker]], hvor en stor del af kvarterets beboere var ansatte. Fra midten af 1970’erne og frem til 1990’erne afviklede FDB sine fabrikkerne, og i samme hastighed blev flere og flere i kvarteret arbejdsløse. Samtidigt steg andelen af beboer med ikke-vestlig baggrund. Søndervangskvarteret udviklede sig i nogles øjne til at være et socialt belastet område med for høj arbejdsløshed, misbrugsproblemer og en høj rate af ungdomskriminalitet.  

=== 10 mio. kr. til helhedsorienteret byfornyelse ===

Det blev dog ikke ved rapporter og tomme ord. Det hele mundede nemlig ud i, at Aarhus Kommune i 1999 fik bevilget 10 mio. kr. til at løfte Søndervangskvarteret og skabe bedre rammer for beboerne. Den helhedsorienterede byfornyelse skulle have et fokus på at få flere af områdets beboere i arbejde.  

*Tilbage til Abejdsmarkedet

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018