Vestre Kirkegård: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Vestre Kirkegård, 1961, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Vestre Kirkegård i 1961]] | <div class="tright">{{#display_map: | ||
'''Vestre Kirkegård''' er en af Aarhus to kommunale kirkegårde. [[Nordre Kirkegård]] er den anden. Kirkegården ligger på [[Viborgvej]] 47A i [[Aarhus V]] og tilhører [[Aarhus Stift]]. | 56.159884, 10.178685~[[Viborgvej 47A]]; | ||
|width=350 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.159884, 10.178685 | |||
|align=right | |||
}}</div>[[Fil:Vestre Kirkegård, 1961, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Vestre Kirkegård i 1961]] | |||
'''Vestre Kirkegård''' er en af Aarhus' to kommunale kirkegårde. [[Nordre Kirkegård]] er den anden. Kirkegården ligger på [[Viborgvej]] 47A i [[Aarhus V]] og tilhører [[Aarhus Stift]]. | |||
Vestre Kirkegård blev indviet i 1927. Aarhus havde sløjfet [[Søndre Kirkegård]] i 1926, hvilket førte til at der manglede plads til | Vestre Kirkegård blev indviet i 1927. Aarhus havde sløjfet [[Søndre Kirkegård]] i 1926, hvilket førte til, at der manglede plads til gravsteder. Nordre Kirkegård kunne ikke rumme alle byens gravsteder, og det var derfor nødvendigt at oprette endnu en kirkegård. Diskussionen omkring oprettelsen af en ny kirkegård var allerede begyndt i 1921. Debatten blev ført i både dagbladene og i [[Aarhus Byråd]] og førte i 1927 til oprettelsen af Vestre Kirkegård. | ||
Vestre Kirkegård er vokset med tiden. | Vestre Kirkegård er vokset med tiden. Ved oprettelsen var arealet på fem hektar, og i dag - efter flere udvidelser - dækker kirkegården 16,9 hektar. | ||
=== Vestre Kirkegårds kapeller === | === Vestre Kirkegårds kapeller === | ||
[[Fil:Vestre Kirkegård, 1927, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Store Kapel på Vestre Kirkegård i 1927]] | [[Fil:Vestre Kirkegård, 1927, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Store Kapel på Vestre Kirkegård i 1927]] | ||
Vestre Kirkegård har to kapeller | Vestre Kirkegård har to kapeller: Store Kapel og Lille Kapel. De to kapeller bliver brugt til begravelser og bisættelser, da kirkegården ikke ligger lige op ad en kirke. | ||
==== Store Kapel ==== | ==== Store Kapel ==== | ||
Store Kapel blev indviet i 1927 på samme tid med kirkegården. Kapellet blev tegnet af stadsarkitekten [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I kapellet kan der sidde 252 personer. | Store Kapel blev indviet i 1927 på samme tid med kirkegården. Kapellet blev tegnet af stadsarkitekten [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]. I kapellet kan der sidde 252 personer. | ||
I kapellets apsis blev udført et stort kalkmaleri med Kristus udført af billedhugger [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]]. I 1946 blev apsis muret til og Agnete Warming udførte et nyt kalkmaleri | I kapellets apsis blev udført et stort kalkmaleri med Kristus udført af billedhugger [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]]. I 1946 blev apsis muret til og kunstneren Agnete Warming udførte et nyt kalkmaleri | ||
Samtidig udførte maler [[Harald Borre (1891-1964)|Harald Borre]] et kalkmaleri med titlen 'Dødens Engel' i kapellets modtagelsesrum. Borre står også bag det stadig eksisterende kalkmaleri i kapellet på [[Nordre Kirkegård]]. | |||
I 2001 blev | I 2001 blev Store Kapel renoveret og apsis genåbnet. Ved nedbrydning af muren fra 1946 kom det oprindelige kalkmaleri til syne – og blev nu malet over. I dag er ingen af kalkmalerierne i Store Kapel således bevaret. | ||
==== Lille Kapel ==== | ==== Lille Kapel ==== | ||
Lille Kapel blev opført i 1969. Kapellet blev tegnet af arkitekt [[Henning Larsen]]. Kapellet har 50 siddepladser og er | Lille Kapel blev opført i 1969. Kapellet blev tegnet af arkitekt [[Henning Larsen]]. Kapellet har 50 siddepladser og er dermed noget mindre end Store Kapel. Til gengæld har kapellet andre funktioner end Store Kapel; f.eks. rummer det et krematorium. | ||
=== Vestre Kirkegård og 2. Verdenskrig === | === Vestre Kirkegård og 2. Verdenskrig === | ||
[[Fil:Mindelund, Børge Venge, 1955.jpg|300px|thumb| | [[Fil:Mindelund, Børge Venge, 1955.jpg|300px|thumb|right|Mindelunden for kz-fanger på Vestre Kirkegård i 1955]] | ||
[[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]] | [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]] efterlod sig sit præg på Vestre Kirkegård, idet kirkegården rummer 17 fredede grave med frihedskæmpere, der enten døde i Danmark eller i Tyskland. Der findes også et monument rejst af [[Aarhus Kommune]] for 15 aarhusianere, der døde i koncentrationslejre og derfor er begravet i Tyskland. På kirkegården finder man desuden et monument og gravsted for de 13 omkomne ved [[4. juli katastrofen]]. Katastrofen skete, da et tysk ammunitionsskib eksploderede i [[Aarhus Havn]]. Ud over de danske begravelser rummer kirkegården også grav- og mindesten for briter, tyskere og russere. 299 tyske soldater, 11 britiske soldater og to russiske krigsfanger er begravet på kirkegården. Derudover rummer kirkegården gravområde for 619 tyske flygtninge, der døde i Aarhus i 1945. | ||
=== Personer | === Personer, der er begravet på Vestre Kirkegård === | ||
* [[C.F. Møller]] | * [[C.F. Møller]] | ||
* [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)]] | * [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)]] | ||
* [[Edvard André Glæsel]] | * [[Edvard André Glæsel (1880-1969) | Edvard André Glæsel]] | ||
==== Flyttede fra Søndre Kirkegård ==== | ==== Flyttede fra Søndre Kirkegård ==== | ||
| Linje 46: | Linje 53: | ||
[[Kategori: Parker & anlæg]] | [[Kategori: Parker & anlæg]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 11. feb. 2025, 11:52
Vestre Kirkegård er en af Aarhus' to kommunale kirkegårde. Nordre Kirkegård er den anden. Kirkegården ligger på Viborgvej 47A i Aarhus V og tilhører Aarhus Stift.
Vestre Kirkegård blev indviet i 1927. Aarhus havde sløjfet Søndre Kirkegård i 1926, hvilket førte til, at der manglede plads til gravsteder. Nordre Kirkegård kunne ikke rumme alle byens gravsteder, og det var derfor nødvendigt at oprette endnu en kirkegård. Diskussionen omkring oprettelsen af en ny kirkegård var allerede begyndt i 1921. Debatten blev ført i både dagbladene og i Aarhus Byråd og førte i 1927 til oprettelsen af Vestre Kirkegård.
Vestre Kirkegård er vokset med tiden. Ved oprettelsen var arealet på fem hektar, og i dag - efter flere udvidelser - dækker kirkegården 16,9 hektar.
Vestre Kirkegårds kapeller
Vestre Kirkegård har to kapeller: Store Kapel og Lille Kapel. De to kapeller bliver brugt til begravelser og bisættelser, da kirkegården ikke ligger lige op ad en kirke.
Store Kapel
Store Kapel blev indviet i 1927 på samme tid med kirkegården. Kapellet blev tegnet af stadsarkitekten Frederik Marius Rasmussen Draiby. I kapellet kan der sidde 252 personer.
I kapellets apsis blev udført et stort kalkmaleri med Kristus udført af billedhugger Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964). I 1946 blev apsis muret til og kunstneren Agnete Warming udførte et nyt kalkmaleri
Samtidig udførte maler Harald Borre et kalkmaleri med titlen 'Dødens Engel' i kapellets modtagelsesrum. Borre står også bag det stadig eksisterende kalkmaleri i kapellet på Nordre Kirkegård.
I 2001 blev Store Kapel renoveret og apsis genåbnet. Ved nedbrydning af muren fra 1946 kom det oprindelige kalkmaleri til syne – og blev nu malet over. I dag er ingen af kalkmalerierne i Store Kapel således bevaret.
Lille Kapel
Lille Kapel blev opført i 1969. Kapellet blev tegnet af arkitekt Henning Larsen. Kapellet har 50 siddepladser og er dermed noget mindre end Store Kapel. Til gengæld har kapellet andre funktioner end Store Kapel; f.eks. rummer det et krematorium.
Vestre Kirkegård og 2. Verdenskrig
2. Verdenskrig efterlod sig sit præg på Vestre Kirkegård, idet kirkegården rummer 17 fredede grave med frihedskæmpere, der enten døde i Danmark eller i Tyskland. Der findes også et monument rejst af Aarhus Kommune for 15 aarhusianere, der døde i koncentrationslejre og derfor er begravet i Tyskland. På kirkegården finder man desuden et monument og gravsted for de 13 omkomne ved 4. juli katastrofen. Katastrofen skete, da et tysk ammunitionsskib eksploderede i Aarhus Havn. Ud over de danske begravelser rummer kirkegården også grav- og mindesten for briter, tyskere og russere. 299 tyske soldater, 11 britiske soldater og to russiske krigsfanger er begravet på kirkegården. Derudover rummer kirkegården gravområde for 619 tyske flygtninge, der døde i Aarhus i 1945.