Studsgade 3: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)

Linje 8:

}}</div>

[[Fil:Studsgade 3 lille.jpg|350px|thumb|right|Studsgade 3. ~~Fotograf~~: Mia Gulvad Jørgensen, 2022.]]

[[Fil:Studsgade 3 lille.jpg|350px|thumb|right|Studsgade 3. <br>Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2022.]]

'''Studsgade 3''' er en adresse på [[Studsgade]] i Aarhus. I forhuset ligger i dag [[Café Englen]] og frisøren [[Haarhuus]]. Studsgade 3 var en del af det allerældste Aarhus og en af de mest bynære matrikler på gaden, der fungerede som indfaldsvej fra nord.

===Bygningens historie===

Studsgade 3 har været bebygget siden [[Aarhus' historie|Middelalderen]], men det første hus på adressen, der findes skriftlige kilder om, blev bygget et sted mellem 1761 og 1771. I 1779 blev det købt af bageren Søren Holst, der startede et sit eget bageri på matriklen. Hermed startede han en tradition med bageri i Studsgade 3, der på nær en kort pause fra ca. 1900 til 1906 fortsatte frem til i hvert fald 1969, altså 190 år.

Studsgade 3 har været bebygget siden [[Aarhus' historie|Middelalderen]], men det første hus på adressen, der findes skriftlige kilder om, blev bygget et sted mellem 1761 og 1771. I 1779 blev det købt af bageren Søren Holst, der startede sit eget bageri på matriklen. Hermed startede han en tradition med bageri i Studsgade 3, der på nær en kort pause fra ca. 1900 til 1906 fortsatte frem til i hvert fald 1969, altså i 190 år.

I 1876 blev bygningen for første gang købt af en gæstgiver, hvilket startede en ny tendens i Studsgade 3's historie. Der har nemlig været spise- og/eller udskænkningssted på adressen lige siden. De første år har gæstgiveriet formodentlig været et lystigt sted, da det var indrettet med både keglebane og billard.

Linje 19:

I 1900 lavede den daværende ejer af Studsgade 3, J.M. Stones, en handel med murermester [[Jens Mikkelsen (1859-1921)|Jens Mikkelsen]], hvor de byttede ejendomme. Det vil sige, at Jens Mikkelsen overtog Studsgade 3, og J.M. Stones fik i stedet [[Niels Juels Gade 1|Trøjborghus]], som Mikkelsen hidtil havde ejet. I 1902 startede murermester Mikkelsen på sine første byggeplaner for sin nye matrikel og fik hen over de næste år opført forhuset med englerelief, som ligger der i dag.

I 1920'erne blev der drevet et pensionat på ~~første~~ sal i ejendommen, indtil "Fru Epplers Pensionat" i 1928 flyttede til [[Guldsmedgade]].

I 1920'erne blev der drevet et pensionat på 1. sal i ejendommen, indtil 'Fru Epplers Pensionat' i 1928 flyttede til [[Guldsmedgade]].

===Barske beværtninger===

Studsgade 3 er især kendt for både at være en del af det lyssky miljø i den nordlige del af den gamle bykerne i 1970'erne, men også for at være central i opblomstringen af 1980'ernes cafémode i området. De lyssky aktiviteter ~~startede~~ på sin vis allerede i 1940'erne, hvor den daværende restauration på adressen, kaldet [[Café Træfpunkt|Træfpunkt]], var tyskervenlig under [[Anden ~~verdenskrig~~ i Aarhus|Besættelsen]]. Efter krigsårene kom den derfor i stærk modvind. I et læserbrev i [[Demokraten]] fra 1946 kunne man bl.a. læse:

Studsgade 3 er især kendt for både at være en del af det lyssky miljø i den nordlige del af den gamle bykerne i 1970'erne, men også for at være central i opblomstringen af 1980'ernes cafémode i området. De lyssky aktiviteter begyndte på sin vis allerede i 1940'erne, hvor den daværende restauration på adressen, kaldet [[Café Træfpunkt|Træfpunkt]], var tyskervenlig under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Besættelsen]]. Efter krigsårene kom den derfor i stærk modvind. I et læserbrev i [[Demokraten]] fra 1946 kunne man bl.a. læse:

: ''”Naar man læser Dommen over den rare, tyskvenlige Vært paa Cafe ~~»Træfpunkt«~~ i Studsgade, kan man ikke lade være at undre sig. Han var jo saa flink til at hjælpe Tyskerne paa forskellige Maader, saa jeg synes ikke, at det er tilstrækkeligt, at han har faaet en Bøde eller mistet Stemmeretten. Han burde ogsaa have mistet sin Bevilling. Der var under Besættelsen mange Restaurationer, som hellere end gerne vilde have været fri for Tyskere, men som blev paatvunget dem. Til denne Kategori hørte Café ~~»Træfpunkt«~~ ikke, tværtimod. Det bør man erindre.”''

: ''”Naar man læser Dommen over den rare, tyskvenlige Vært paa Cafe 'Træfpunkt' i Studsgade, kan man ikke lade være at undre sig. Han var jo saa flink til at hjælpe Tyskerne paa forskellige Maader, saa jeg synes ikke, at det er tilstrækkeligt, at han har faaet en Bøde eller mistet Stemmeretten. Han burde ogsaa have mistet sin Bevilling. Der var under Besættelsen mange Restaurationer, som hellere end gerne vilde have været fri for Tyskere, men som blev paatvunget dem. Til denne Kategori hørte Café 'Træfpunkt' ikke, tværtimod. Det bør man erindre.”''

Om det er denne opfordring til boykot eller noget andet, som blev Træfpunkts endeligt, er svært at sige. Om ikke andet lukkede beværtningen i 1947, hvor en ny restauration under navnet "[[Clubben]]" åbnede sammesteds. I 1974 skiftede Clubben navn til [[Øltønden]], der herefter blev et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren ~~sin~~ alkoholbevilling. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse, at ''”Vold, nattesæde, narkotikahandel, røveri, slagsmål og sovende gæster i lokalerne er årsag til, at politiet har mistet tålmodigheden med restaurant Øltønden i Studsgade 3 i Århus. Politiet har fået Landsbevillingsnævnets kendelse for, at Øltønden skal slå spunsen i 31. oktober. Det er første gang i nyere tid, at politiet går så hårdt til værks over for en restauratørs bevilling”''.

Om det er denne opfordring til boykot eller noget andet, som blev Træfpunkts endeligt, er svært at sige. Om ikke andet lukkede beværtningen i 1947, hvor en ny restauration under navnet [[Clubben]] åbnede sammesteds. I 1974 skiftede Clubben navn til [[Øltønden]], der herefter blev et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren hans alkoholbevilling. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse, at ''”Vold, nattesæde, narkotikahandel, røveri, slagsmål og sovende gæster i lokalerne er årsag til, at politiet har mistet tålmodigheden med restaurant Øltønden i Studsgade 3 i Århus. Politiet har fået Landsbevillingsnævnets kendelse for, at Øltønden skal slå spunsen i 31. oktober. Det er første gang i nyere tid, at politiet går så hårdt til værks over for en restauratørs bevilling”''.

===Caféliv med blid romantik===

Linje 35:

Man var tilsyneladende meget bevidst om at holde en bestemt stil i de fleste caféer, da Aarhus Stiftstidende i 1986 kunne berette, at mange arrangerede lyrikaftener med højtlæsning og bød på ''”Blid romantik bøjet i neon. Intim passiar, spejle, propeller i loftet og kunst på væggene har afløst det mere dunkle, barske og lyssky natteliv bag domkirken.”''

1986 blev dog også året, hvor den sidste café, [[Café Kindrødt]] i Studsgade, fik lov at åbne i det, der nu var kommet til at hedde "[[Latinerkvarteret]]". Der var nemlig mange caféer, der pludselig var skudt op overalt i området, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] udarbejdede derfor en lokalplan, der forhindrede flere i at opstå. Forbuddet blev senere ophævet 1995.

1986 blev dog også året, hvor den sidste café, [[Café Kindrødt]] i Studsgade, fik lov at åbne i det, der nu var kommet til at hedde [[Latinerkvarteret]]. Der var nemlig mange caféer, der pludselig var skudt op overalt i området, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] udarbejdede derfor en lokalplan, der forhindrede flere i at opstå. Forbuddet blev senere ophævet 1995.

=== Restaurationer i Studsgade 3 ===

Linje 54:

* [[Clubben]] (1947-1974)

* [[Ølstønden]] (1974-1983)

* [[Café Englen]] (1984-eksisterer endnu i ~~2022~~)

* [[Café Englen]] (1984-eksisterer endnu i 2025)

== Studsgade på Aarhusarkivet ==

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
-[[Fil:Studsgade 3 lille.jpg|350px|thumb|right|Studsgade 3. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2022.]]
+[[Fil:Studsgade 3 lille.jpg|350px|thumb|right|Studsgade 3. <br>Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2022.]]
 '''Studsgade 3''' er en adresse på [[Studsgade]] i Aarhus. I forhuset ligger i dag [[Café Englen]] og frisøren [[Haarhuus]]. Studsgade 3 var en del af det allerældste Aarhus og en af de mest bynære matrikler på gaden, der fungerede som indfaldsvej fra nord.
 ===Bygningens historie===
-Studsgade 3 har været bebygget siden [[Aarhus' historie|Middelalderen]], men det første hus på adressen, der findes skriftlige kilder om, blev bygget et sted mellem 1761 og 1771. I 1779 blev det købt af bageren Søren Holst, der startede et sit eget bageri på matriklen. Hermed startede han en tradition med bageri i Studsgade 3, der på nær en kort pause fra ca. 1900 til 1906 fortsatte frem til i hvert fald 1969, altså 190 år.
+Studsgade 3 har været bebygget siden [[Aarhus' historie|Middelalderen]], men det første hus på adressen, der findes skriftlige kilder om, blev bygget et sted mellem 1761 og 1771. I 1779 blev det købt af bageren Søren Holst, der startede sit eget bageri på matriklen. Hermed startede han en tradition med bageri i Studsgade 3, der på nær en kort pause fra ca. 1900 til 1906 fortsatte frem til i hvert fald 1969, altså i 190 år.
 I 1876 blev bygningen for første gang købt af en gæstgiver, hvilket startede en ny tendens i Studsgade 3's historie. Der har nemlig været spise- og/eller udskænkningssted på adressen lige siden. De første år har gæstgiveriet formodentlig været et lystigt sted, da det var indrettet med både keglebane og billard.
@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 I 1900 lavede den daværende ejer af Studsgade 3, J.M. Stones, en handel med murermester [[Jens Mikkelsen (1859-1921)|Jens Mikkelsen]], hvor de byttede ejendomme. Det vil sige, at Jens Mikkelsen overtog Studsgade 3, og J.M. Stones fik i stedet [[Niels Juels Gade 1|Trøjborghus]], som Mikkelsen hidtil havde ejet. I 1902 startede murermester Mikkelsen på sine første byggeplaner for sin nye matrikel og fik hen over de næste år opført forhuset med englerelief, som ligger der i dag.
-I 1920'erne blev der drevet et pensionat på første sal i ejendommen, indtil "Fru Epplers Pensionat" i 1928 flyttede til [[Guldsmedgade]].
+I 1920'erne blev der drevet et pensionat på 1. sal i ejendommen, indtil 'Fru Epplers Pensionat' i 1928 flyttede til [[Guldsmedgade]].
 ===Barske beværtninger===
-Studsgade 3 er især kendt for både at være en del af det lyssky miljø i den nordlige del af den gamle bykerne i 1970'erne, men også for at være central i opblomstringen af 1980'ernes cafémode i området. De lyssky aktiviteter startede på sin vis allerede i 1940'erne, hvor den daværende restauration på adressen, kaldet [[Café Træfpunkt|Træfpunkt]], var tyskervenlig under [[Anden verdenskrig i Aarhus|Besættelsen]]. Efter krigsårene kom den derfor i stærk modvind. I et læserbrev i [[Demokraten]] fra 1946 kunne man bl.a. læse:
+Studsgade 3 er især kendt for både at være en del af det lyssky miljø i den nordlige del af den gamle bykerne i 1970'erne, men også for at være central i opblomstringen af 1980'ernes cafémode i området. De lyssky aktiviteter begyndte på sin vis allerede i 1940'erne, hvor den daværende restauration på adressen, kaldet [[Café Træfpunkt|Træfpunkt]], var tyskervenlig under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Besættelsen]]. Efter krigsårene kom den derfor i stærk modvind. I et læserbrev i [[Demokraten]] fra 1946 kunne man bl.a. læse:
-: ''”Naar man læser Dommen over den rare, tyskvenlige Vært paa Cafe »Træfpunkt« i Studsgade, kan man ikke lade være at undre sig. Han var jo saa flink til at hjælpe Tyskerne paa forskellige Maader, saa jeg synes ikke, at det er tilstrækkeligt, at han har faaet en Bøde eller mistet Stemmeretten. Han burde ogsaa have mistet sin Bevilling. Der var under Besættelsen mange Restaurationer, som hellere end gerne vilde have været fri for Tyskere, men som blev paatvunget dem. Til denne Kategori hørte Café »Træfpunkt« ikke, tværtimod. Det bør man erindre.”''
+: ''”Naar man læser Dommen over den rare, tyskvenlige Vært paa Cafe 'Træfpunkt' i Studsgade, kan man ikke lade være at undre sig. Han var jo saa flink til at hjælpe Tyskerne paa forskellige Maader, saa jeg synes ikke, at det er tilstrækkeligt, at han har faaet en Bøde eller mistet Stemmeretten. Han burde ogsaa have mistet sin Bevilling. Der var under Besættelsen mange Restaurationer, som hellere end gerne vilde have været fri for Tyskere, men som blev paatvunget dem. Til denne Kategori hørte Café 'Træfpunkt' ikke, tværtimod. Det bør man erindre.”''
-Om det er denne opfordring til boykot eller noget andet, som blev Træfpunkts endeligt, er svært at sige. Om ikke andet lukkede beværtningen i 1947, hvor en ny restauration under navnet "[[Clubben]]" åbnede sammesteds. I 1974 skiftede Clubben navn til [[Øltønden]], der herefter blev et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren sin alkoholbevilling. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse, at ''”Vold, nattesæde, narkotikahandel, røveri, slagsmål og sovende gæster i lokalerne er årsag til, at politiet har mistet tålmodigheden med restaurant Øltønden i Studsgade 3 i Århus. Politiet har fået Landsbevillingsnævnets kendelse for, at Øltønden skal slå spunsen i 31. oktober. Det er første gang i nyere tid, at politiet går så hårdt til værks over for en restauratørs bevilling”''.
+Om det er denne opfordring til boykot eller noget andet, som blev Træfpunkts endeligt, er svært at sige. Om ikke andet lukkede beværtningen i 1947, hvor en ny restauration under navnet [[Clubben]] åbnede sammesteds. I 1974 skiftede Clubben navn til [[Øltønden]], der herefter blev et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren hans alkoholbevilling. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse, at ''”Vold, nattesæde, narkotikahandel, røveri, slagsmål og sovende gæster i lokalerne er årsag til, at politiet har mistet tålmodigheden med restaurant Øltønden i Studsgade 3 i Århus. Politiet har fået Landsbevillingsnævnets kendelse for, at Øltønden skal slå spunsen i 31. oktober. Det er første gang i nyere tid, at politiet går så hårdt til værks over for en restauratørs bevilling”''.
 ===Caféliv med blid romantik===
@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 Man var tilsyneladende meget bevidst om at holde en bestemt stil i de fleste caféer, da Aarhus Stiftstidende i 1986 kunne berette, at mange arrangerede lyrikaftener med højtlæsning og bød på ''”Blid romantik bøjet i neon. Intim passiar, spejle, propeller i loftet og kunst på væggene har afløst det mere dunkle, barske og lyssky natteliv bag domkirken.”''
-blev dog også året, hvor den sidste café, [[Café Kindrødt]] i Studsgade, fik lov at åbne i det, der nu var kommet til at hedde "[[Latinerkvarteret]]". Der var nemlig mange caféer, der pludselig var skudt op overalt i området, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] udarbejdede derfor en lokalplan, der forhindrede flere i at opstå. Forbuddet blev senere ophævet 1995.
+blev dog også året, hvor den sidste café, [[Café Kindrødt]] i Studsgade, fik lov at åbne i det, der nu var kommet til at hedde [[Latinerkvarteret]]. Der var nemlig mange caféer, der pludselig var skudt op overalt i området, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] udarbejdede derfor en lokalplan, der forhindrede flere i at opstå. Forbuddet blev senere ophævet 1995.
 === Restaurationer i Studsgade 3 ===
@@ Linje 54: / Linje 54: @@
 * [[Clubben]]  (1947-1974)
 * [[Ølstønden]] (1974-1983)
-* [[Café Englen]] (1984-eksisterer endnu i 2022)
+* [[Café Englen]] (1984-eksisterer endnu i 2025)
 == Studsgade på Aarhusarkivet ==