Ormslev Stationsby: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Ormslev Stationsby Dana Luftfoto 1949 DA00366 033a.jpg|350px|thumb|right|Ormslev Stationsby set fra luften. 1949.<br> Foto: Dana Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]] | |||
'''Ormslev Stationsby''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der hører under [[Ormslev Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | '''Ormslev Stationsby''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der hører under [[Ormslev Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | ||
Da jernbanen kom til området med [[Hammelbanen]]s anlæggelse i 1902, blev der oprettet en ny by på grund af terrænet, hvor [[Ormslev]] ligger oppe i bakkerne. Ormslev Stationsby blev anlagt nede i [[Aarhus Ådal]], 1½ km nordvest for Ormslev. Hammelbanen blev nedlagt 1956. | Da jernbanen kom til området med [[Hammelbanen]]s anlæggelse i 1902, blev der oprettet en ny by på grund af terrænet, hvor [[Ormslev]] ligger oppe i bakkerne. Ormslev Stationsby blev anlagt nede i [[Aarhus Ådal]], 1½ km nordvest for Ormslev. Hammelbanen blev nedlagt 1956. | ||
== Historie == | === Historie === | ||
Ormslev Stationsby er vokset op omkring Ormslev jernbanestation på Hammelbanen efter dennes åbning i 1902. På det tidspunkt lå der på stedet kun det endnu eksisterende lille husmandsbrug østligst i den nuværende bebyggelse ( | Ormslev Stationsby er vokset op omkring Ormslev jernbanestation på [[Hammelbanen]] efter dennes åbning i 1902. På det tidspunkt lå der på stedet kun det endnu eksisterende lille husmandsbrug østligst i den nuværende bebyggelse (Storskovvej 56). Byen udviklede sig hurtigt. I 1909 var halvdelen af de nuværende bygninger opført, deriblandt, foruden stationsbygningen, købmandshandel med mølle 1901, mejeri 1908 og brugsforening 1906, snedkerværksted; alle typiske stationsbybygninger. Nogen gæstgivergård har byen aldrig haft, dertil var den vel for lille og trafikken for lokal. | ||
I løbet af 20'erne gik væksten i stå. 1960 lukkede mejeriet. Efter 2. verdenskrig er også de fleste af de tidligere håndværksvirksomheder i småhusene nedlagt. Byens funktion er således blevet meget anderledes, end da den skabtes i begyndelsen af århundredet. | I løbet af 20'erne gik væksten i stå. 1960 lukkede mejeriet. Efter 2. verdenskrig er også de fleste af de tidligere håndværksvirksomheder i småhusene nedlagt. Byens funktion er således blevet meget anderledes, end da den skabtes i begyndelsen af århundredet. | ||