Vandtårnet ved Randersvej: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
 
(35 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Vandtårn ved Randersvej (Leif Dehnits) 1997.jpg|200px|thumb|left|Vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg 1997.]]
[[Fil:Aage Fredslund Andersen Vandtaarnet ved Randersvej 1940 Aarhusbilleder.PNG|thumb|350px|right|Vandtårnet ved Randersvej, opført efter tegninger af Charlo Wissing.<br> Foto: Aage Fredslund Andersen, 1940]]
'''Vandtårnet ved [[Randersvej]]''' på [[Christiansbjerg]] blev opført i 1907-08 efter tegninger af arkitekt [[Charles Wissing]] på jord, som Aarhus Kommune i 1906 erhvervede fra gården [[Højvang]], der ejedes af proprietær [[Anders Faurschou]].  
'''Vandtårnet ved Randersvej''' er et tidligere vandtårn beliggende på hjørnet af [[Randersvej]] og [[Hasle Ringvej]] på [[Christiansbjerg]]. Vandtårnet blev projekteret af [[Stadsingeniørens Kontor]] og opført i perioden 1906-08 efter tegninger af arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]]. Nordbyens nye vandtårn kom til at ligge et stykke jord, som Aarhus Kommune i 1906 erhvervede fra gården [[Højvang]], der ejedes af proprietær [[Anders Faurschou (1845-1910)|Anders Faurschou]].


Vandtårnet har en høj sokkel i granitkvadre hvorpå selve tårnet i røde teglsten følger. Det kobberdækkede kegleformede tag afsluttes med en lanterne, som giver en samlet højde af tårnet på 38 meter. Beholderen kunne rumme 200 kubikmeter vand og var i drift til 1980.
=== Vandtårnets historie ===


Tårnet solgtes i 1989 af [[Aarhus Kommune]] til "''Fonden Vandtårnet på Randersvej''", der forsøger at indrettet et kulturhus for lokalområdets børn og unge.  
Vandværksudvalget havde indstillet et nyt vandtårn til opførelse ved Randers Landevej. Dette forslag skulle til debat i byrådet.


==Litteratur og kilder==
Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om det kommende vandtårns udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og benytte zink i stedet for kobber på taget, men der var også en anseelig interesse for at benytte allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr for opførelsen af et betontårn blev diskuteret, men det besluttedes i stedet at opføre et tårn muret i en middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette.
Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
 
Opførelsen af vandtårnet blev påbegyndt i oktober 1906, og beløb sig til en samlet anlægssum på ca. 33.000 kr. Det stort anlagte byggeforetagende blev projekteret af Stadsingeniørens Kontor ved [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]] efter tegninger af assistent Charlo Wissing og beregninger af ingeniør [[Jens Jacob Galthen (1873-1942)|Galthen]].
 
Efter afholdt licitation blev murerarbejdet på vandtårnet tildelt murermester N. Nielsen (Emilienborg) for en pris af 21.680 kr., arbejdet med jernkonstruktionerne ved tagværket, ledning og vandbeholder blev udliciteret til "Esbjerg Jernstøberi og Maskinfabrik" for 14.381 kr., mens tætningerne blev håndteret af smedemester Salling. Derudover var der omkostninger forbundet til lægningen af en vandledning fra vandværket til vandtårnet fra entreprenør G. Løssl for en pris af 10.486 kr og 50 øre.
 
Der blev ned til 6 fods dybde stabiliseret med cementbeton. Vandtårnet blev opført med en høj sokkel i granitkvadre. Over granitstenene i 20 fods højde fulgte selve tårnet i røde teglsten. Det kobberdækkede kegleformede tag blev båret på en jernkonstruktion der afsluttedes med en lanterne, som samlet set bidrog til en højde af tårnet på 38 meter.
 
Vandtårnet blev opført på det højeste punkt af Højvangs jorder, og blev lagt helt ud til det der på daværende tidspunkt blev kaldt [[Randers Landevej]]. Tårnet, der i sig selv var 115½ fod, knejsede sig hele 376 fod over havets overflade, og var derfor et særdeles synligt monument i den nordlige del af Aarhus, der endnu på opførelsestidspunktet kun havde ganske lidt og spredt gårdbebyggelse.
 
Det nyopførte vandtårn skulle dække et geografisk inddelt område ved navn "Trykzone III" med vand. Trykzone III dækkede til en begyndelse et område med blot 1000 beboere, men det forventedes at stige betydeligt i årene efter opførelsen hvorfor man havde taget højde for ekstra stor kapacitet. Vandtårnets beholder kunne rumme 200 kubikmeter eller hvad der svarede til 1500 tønder vand. Vandet blev ført til vandtårnet fra vandværket ved [[Silkeborgvej]] igennem en 11.000 fod lang 9 tommers jernledning.
 
Tårnet var i drift til 1980, hvorefter det i 1989 solgtes af [[Aarhus Kommune]] til "''Fonden Vandtårnet på Randersvej''", der forsøgte at indrette et kulturhus for lokalområdets børn og unge.
 
== Vandtårnet ved Randersvej på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155085}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
* Aarhus Stiftstidende. Et monumentalt Bygværk fuldført. 13-02-1908.
* Demokraten. Det ny Vandtaarn på Christiansbjerg. 14-09-1906.
* Demokraten. Aarhus Byraad. 18-05-1906.
* Jyllands-Posten. Aarhus Byraad. 18-05-1906.
* Aarhus Byrådsforhandlinger. J. Nr. 107-1906. Mødet d. 4. Oktober 1906, Mødet d. 13. december 1906 (For lukkede Døre), Mødet d. 28. juni 1906 (For lukkede Døre).


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nuværende version fra 6. okt. 2022, 14:37

Indlæser kort...
Vandtårnet ved Randersvej, opført efter tegninger af Charlo Wissing.
Foto: Aage Fredslund Andersen, 1940

Vandtårnet ved Randersvej er et tidligere vandtårn beliggende på hjørnet af Randersvej og Hasle RingvejChristiansbjerg. Vandtårnet blev projekteret af Stadsingeniørens Kontor og opført i perioden 1906-08 efter tegninger af arkitekt Charlo 'Charles' Wissing. Nordbyens nye vandtårn kom til at ligge på et stykke jord, som Aarhus Kommune i 1906 erhvervede fra gården Højvang, der ejedes af proprietær Anders Faurschou.

Vandtårnets historie

Vandværksudvalget havde indstillet et nyt vandtårn til opførelse ved Randers Landevej. Dette forslag skulle til debat i byrådet.

Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om det kommende vandtårns udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og benytte zink i stedet for kobber på taget, men der var også en anseelig interesse for at benytte allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr for opførelsen af et betontårn blev diskuteret, men det besluttedes i stedet at opføre et tårn muret i en middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette.

Opførelsen af vandtårnet blev påbegyndt i oktober 1906, og beløb sig til en samlet anlægssum på ca. 33.000 kr. Det stort anlagte byggeforetagende blev projekteret af Stadsingeniørens Kontor ved Oscar Jørgensen efter tegninger af assistent Charlo Wissing og beregninger af ingeniør Galthen.

Efter afholdt licitation blev murerarbejdet på vandtårnet tildelt murermester N. Nielsen (Emilienborg) for en pris af 21.680 kr., arbejdet med jernkonstruktionerne ved tagværket, ledning og vandbeholder blev udliciteret til "Esbjerg Jernstøberi og Maskinfabrik" for 14.381 kr., mens tætningerne blev håndteret af smedemester Salling. Derudover var der omkostninger forbundet til lægningen af en vandledning fra vandværket til vandtårnet fra entreprenør G. Løssl for en pris af 10.486 kr og 50 øre.

Der blev ned til 6 fods dybde stabiliseret med cementbeton. Vandtårnet blev opført med en høj sokkel i granitkvadre. Over granitstenene i 20 fods højde fulgte selve tårnet i røde teglsten. Det kobberdækkede kegleformede tag blev båret på en jernkonstruktion der afsluttedes med en lanterne, som samlet set bidrog til en højde af tårnet på 38 meter.

Vandtårnet blev opført på det højeste punkt af Højvangs jorder, og blev lagt helt ud til det der på daværende tidspunkt blev kaldt Randers Landevej. Tårnet, der i sig selv var 115½ fod, knejsede sig hele 376 fod over havets overflade, og var derfor et særdeles synligt monument i den nordlige del af Aarhus, der endnu på opførelsestidspunktet kun havde ganske lidt og spredt gårdbebyggelse.

Det nyopførte vandtårn skulle dække et geografisk inddelt område ved navn "Trykzone III" med vand. Trykzone III dækkede til en begyndelse et område med blot 1000 beboere, men det forventedes at stige betydeligt i årene efter opførelsen hvorfor man havde taget højde for ekstra stor kapacitet. Vandtårnets beholder kunne rumme 200 kubikmeter eller hvad der svarede til 1500 tønder vand. Vandet blev ført til vandtårnet fra vandværket ved Silkeborgvej igennem en 11.000 fod lang 9 tommers jernledning.

Tårnet var i drift til 1980, hvorefter det i 1989 solgtes af Aarhus Kommune til "Fonden Vandtårnet på Randersvej", der forsøgte at indrette et kulturhus for lokalområdets børn og unge.

Vandtårnet ved Randersvej på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155085

Litteratur og kilder

  • Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
  • Aarhus Stiftstidende. Et monumentalt Bygværk fuldført. 13-02-1908.
  • Demokraten. Det ny Vandtaarn på Christiansbjerg. 14-09-1906.
  • Demokraten. Aarhus Byraad. 18-05-1906.
  • Jyllands-Posten. Aarhus Byraad. 18-05-1906.
  • Aarhus Byrådsforhandlinger. J. Nr. 107-1906. Mødet d. 4. Oktober 1906, Mødet d. 13. december 1906 (For lukkede Døre), Mødet d. 28. juni 1906 (For lukkede Døre).