Beder: Forskelle mellem versioner

JonasJ (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
 
(11 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 10: Linje 10:
[[Fil:Beder Landevej.jpg|thumb|350px|Beder Landevej. Ukendt fotograf, ca. 1900, Beder-Malling Egnsarkiv.]]
[[Fil:Beder Landevej.jpg|thumb|350px|Beder Landevej. Ukendt fotograf, ca. 1900, Beder-Malling Egnsarkiv.]]


'''Beder''' er en forstad til Aarhus og ligger syd for byen.
'''Beder''' er en tidligere landsby i Aarhus Kommune. Den ligger lige syd for byen og hører til [[Beder Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. Fra 2013 blev Beder og [[Malling]] set som ét samlet byområde kaldet Beder-Malling.  


=== Historie ===
=== Historie ===
Linje 22: Linje 22:
=== Norsminde Havn ===
=== Norsminde Havn ===
[[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved gav biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankom til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end [[Aarhus Havn]], hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. [[Hads Herred]] producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende [[Højbjerg]] var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt [[Skidenpyt]], hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var en vis fare for overfald og røverier. Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] fra Aarhus benyttede også Norsminde Havn så sent som i 1858, hvor han annoncerede, at Norsminde Pakhus var til salg.
[[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved gav biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankom til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end [[Aarhus Havn]], hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. [[Hads Herred]] producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende [[Højbjerg]] var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt [[Skidenpyt]], hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var en vis fare for overfald og røverier. Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] fra Aarhus benyttede også Norsminde Havn så sent som i 1858, hvor han annoncerede, at Norsminde Pakhus var til salg.
=== Beder Kirke og præstegård===
Den oprindelige [[Beder Kirke]] er opført omkring 1150 og blev i løbet af 1300-tallet udvidet og restaureret. Kirken blev udvidet mod vest og fik opført et tårn samt et våbenhus. Udvendigt blev kirken kalket gul. I 1794 blev det gamle tårn fjernet og et nyt opført af kirkens ejer, [[Friedrich Baron Gyldenkrone]], hvis initialer kan ses på vestgavlen.
Præstegården var, ligesom Beder kro, ofte brugt som møde- og valgsted for [[Beder-Malling Sogneråd|Beder-Mallings sogneforstanderskab]].
Både altertavlen og prædikestolen er fra omkring år 1900 Fadet i døbefonten er fra midten af 1500-tallet og bærer det habsburgske våben.
Den nuværende præstegård er opført i 1946, efter at den gamle præstegård fra 1793 nedbrændte. En bjælke, som har siddet over den gamle præstegårds indkørsel, sidder i dag over vinduet i konfirmandstuen. I den er indridset årstallet for opførelsen samt initialerne på præsten, Michael Hasle, der opførte den gamle præstegård, og hans kone. Der har sandsynligvis ligget præstegårde på samme sted siden kirkens opførelse tilbage i 1100-tallet, da man har fundet, hvad der ligner belægninger fra tidligere gårdspladser på stedet.


=== Jordbrugets UddannelsesCenter Århus ===
=== Jordbrugets UddannelsesCenter Århus ===
Linje 45: Linje 36:
Beder kro lå oprindeligt på Beder Landevej 97. Kroen blev, ligesom kirken, ofte brugt som møde- og valgsted for [[Beder-Malling Sogneråd|Beder-Mallings sogneforstanderskab]]. I 1884-1885 blev der lavet en ny kro på Beder Landevej 66 og 14. februar 1885 fik købmand Niels Olsen lov til at drive krohold på denne adresse.
Beder kro lå oprindeligt på Beder Landevej 97. Kroen blev, ligesom kirken, ofte brugt som møde- og valgsted for [[Beder-Malling Sogneråd|Beder-Mallings sogneforstanderskab]]. I 1884-1885 blev der lavet en ny kro på Beder Landevej 66 og 14. februar 1885 fik købmand Niels Olsen lov til at drive krohold på denne adresse.


Kroen lukker ca. 1970, de sidste ejere var Kai og Jensine Berg. I 1970'erne lejer Jensine Berg kroværelserne ud som kollegieværelser. 1980 blev Beder kro solgt til Holmbo Huse
Kroen lukker ca. 1970, de sidste ejere var Kai og Jensine Berg. I 1970'erne lejer Jensine Berg kroværelserne ud som kollegieværelser. 1980 blev Beder kro solgt til Holmbo Huse.
 
=== Befolkningsudvikling i Beder Sogn===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1801 || 325
|-
| 1850 || 474
|-
| 1901 || 696
|-
| 1930 || 657
|-
| 1955 || 695
|-
| 1960 || 675
|-
| 2015 || 4586
|}


=== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ===
=== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ===
Linje 124: Linje 95:
==== Moderne funktioner og potentialer ====
==== Moderne funktioner og potentialer ====
Potentialet for Beders kulturmiljø, der i høj grad består af landbrugserhverv og små forretninger, har været at videreføre et småt, men vigtigt erhvervsliv i en relativt lille by. Mange af de nuværende erhvervsforetagender har til huse i ældre erhvervsbygninger, blandt andet langs Beder Landevej, men har i dag ikke nødvendigvis samme funktion som tidligere, nemlig at forsyne og forsørge et opland.
Potentialet for Beders kulturmiljø, der i høj grad består af landbrugserhverv og små forretninger, har været at videreføre et småt, men vigtigt erhvervsliv i en relativt lille by. Mange af de nuværende erhvervsforetagender har til huse i ældre erhvervsbygninger, blandt andet langs Beder Landevej, men har i dag ikke nødvendigvis samme funktion som tidligere, nemlig at forsyne og forsørge et opland.
== Beder på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107516 Beder]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv]
* [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv]
* [https://bedermallingarkiv.dk/beder-kro-paa-beder-landevej-66/ Beder-Malling Egnsarkiv: "Beder Kro på Beder Landevej 66"]
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2287-2304.pdf Danmarks Kirker]
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2287-2304.pdf Danmarks Kirker]
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
Linje 133: Linje 108:
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/  
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/  
 
* https://digdag.dk/




[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]