Beder: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Laura B. (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (12 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Beder Landevej.jpg|thumb|350px|Beder Landevej. Ukendt fotograf, ca. 1900, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | [[Fil:Beder Landevej.jpg|thumb|350px|Beder Landevej. Ukendt fotograf, ca. 1900, Beder-Malling Egnsarkiv.]] | ||
'''Beder''' er en | '''Beder''' er en tidligere landsby i Aarhus Kommune. Den ligger lige syd for byen og hører til [[Beder Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. Fra 2013 blev Beder og [[Malling]] set som ét samlet byområde kaldet Beder-Malling. | ||
=== Historie === | === Historie === | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
=== Norsminde Havn === | === Norsminde Havn === | ||
[[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved gav biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankom til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end [[Aarhus Havn]], hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. [[Hads Herred]] producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende [[Højbjerg]] var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt [[Skidenpyt]], hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var en vis fare for overfald og røverier. Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] fra Aarhus benyttede også Norsminde Havn så sent som i 1858, hvor han annoncerede, at Norsminde Pakhus var til salg. | [[Norsminde Havn]] nævnes første gang i 1272, hvor Erik Menved gav biskoppen i Aarhus ret til at opkræve told af skibene, der ankom til havnen. Frem til 1814 var trafikken til og fra Norsminde Havn større end [[Aarhus Havn]], hvilket blandt andet skyldtes den store korneksport, man havde til Norge fra Norsminde Havn. [[Hads Herred]] producerede store mængder korn, og det var derfor oplagt at benytte Norsminde Havn fremfor Aarhus Havn. Havnen var tættere på, og vejen til Aarhus gennem det nuværende [[Højbjerg]] var en farefuld færd. Højberg blev dengang kaldt [[Skidenpyt]], hvor man skulle igennem et svært tilgængeligt skovområde, hvor der også var en vis fare for overfald og røverier. Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] fra Aarhus benyttede også Norsminde Havn så sent som i 1858, hvor han annoncerede, at Norsminde Pakhus var til salg. | ||
=== Jordbrugets UddannelsesCenter Århus === | === Jordbrugets UddannelsesCenter Århus === | ||
| Linje 39: | Linje 32: | ||
Den nuværende Beder Skole er beliggende midt i Beder by og modtager i overvejende grad elever fra Beder by. | Den nuværende Beder Skole er beliggende midt i Beder by og modtager i overvejende grad elever fra Beder by. | ||
=== | === Beder Kro === | ||
Beder kro lå oprindeligt på Beder Landevej 97. Kroen blev, ligesom kirken, ofte brugt som møde- og valgsted for [[Beder-Malling Sogneråd|Beder-Mallings sogneforstanderskab]]. I 1884-1885 blev der lavet en ny kro på Beder Landevej 66 og 14. februar 1885 fik købmand Niels Olsen lov til at drive krohold på denne adresse. | |||
Kroen lukker ca. 1970, de sidste ejere var Kai og Jensine Berg. I 1970'erne lejer Jensine Berg kroværelserne ud som kollegieværelser. 1980 blev Beder kro solgt til Holmbo Huse. | |||
|- | |||
=== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 === | === Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 === | ||
| Linje 116: | Linje 95: | ||
==== Moderne funktioner og potentialer ==== | ==== Moderne funktioner og potentialer ==== | ||
Potentialet for Beders kulturmiljø, der i høj grad består af landbrugserhverv og små forretninger, har været at videreføre et småt, men vigtigt erhvervsliv i en relativt lille by. Mange af de nuværende erhvervsforetagender har til huse i ældre erhvervsbygninger, blandt andet langs Beder Landevej, men har i dag ikke nødvendigvis samme funktion som tidligere, nemlig at forsyne og forsørge et opland. | Potentialet for Beders kulturmiljø, der i høj grad består af landbrugserhverv og små forretninger, har været at videreføre et småt, men vigtigt erhvervsliv i en relativt lille by. Mange af de nuværende erhvervsforetagender har til huse i ældre erhvervsbygninger, blandt andet langs Beder Landevej, men har i dag ikke nødvendigvis samme funktion som tidligere, nemlig at forsyne og forsørge et opland. | ||
== Beder på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107516 Beder]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | * [http://www.bedermallingarkiv.dk/ Beder-Malling Egnsarkiv] | ||
* [https://bedermallingarkiv.dk/beder-kro-paa-beder-landevej-66/ Beder-Malling Egnsarkiv: "Beder Kro på Beder Landevej 66"] | |||
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2287-2304.pdf Danmarks Kirker] | * [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2287-2304.pdf Danmarks Kirker] | ||
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964. | ||
| Linje 125: | Linje 108: | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | * Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | * Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | ||
* https://digdag.dk/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||