Hans Gundorph Jensen (1807-1871): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Hans Gundorph Jensen''', Prokurator, kammerråd og senere kancelliråd. Født d. 25. feb. 1807 i Torup sogn under Ålborg amt og han døde d. 22. jan. 1871 i Aarhus. ''...")
 
No edit summary
 
(23 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Hans Gundorph Jensen''', Prokurator, kammerråd og senere kancelliråd. Født d. 25. feb. 1807 i Torup sogn under Ålborg amt og han døde d. 22. jan. 1871 i Aarhus.  
[[Fil:B775100-CD0545-131158.jpg|350px|thumb|right|Portræt af Hans Gundorph Jensen. Fotograf: Johan Emilius Bøgh, 1845, Den Gamle By.]]


'''Offentligt'''
[[Fil:Gravsten Gundorph.jpg|350px|thumb|right|Hans Gundorph Jensens, Ane Kirstine Jensen f. Møllers og Theodor Emanuel Jensens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, der efter var han ansat hos H. G. Jensen på stiftamtmandens kontor der lå i Vorborg. Men i 1829 besluttede han så at rejse til København, her tog han i 1831 dansk juridisk eksamen. I sin fritid i København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller der i 1831 var sønner af Aarhus biskop, de forslog i denne forbindelse at H. G. Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtid være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. H. G. Jensen rejste der med til Aarhus, men da biskoppen døde i 1845, mistede H. G. Jensen også sit arbejde.
H. G. Jensen fik dog bestalling som prokurator, der ved var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor.  


'''Hans Gundorph Jensen''' (født den 25. februar 1807 i Torup sogn, Aalborg amt, død den 22. januar 1871 i Aarhus) var prokurator, kammerråd og senere kancelliråd i Aarhus samt medlem af [[Borgerrepræsentationen]] fra ca. den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Desuden var han borgerlig [[Aarhus Byråd|rådmand]] fra den 22. marts 1866 til 1868 og byens [[Højestbeskattede|højest beskattede borger]] i 1862-1866.
 
Han var søn af arvefæster Andreas Jensen og hustru Maren Gundorph.


'''Politik'''
Gift i Viborg den 14. maj 1833 med [[Ane Kirstine Jensen (1812-1890)|Ane Kirstine Jensen]], født Møller, (født den 5. marts 1812 i Viborg, død den 11. november 1890 i København), datter af overretsprokurator Christian Nielsen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. Sammen med Ane Kirstine Jensen fik Hans Gundorph Jensen sønnerne cand.jur., højesteretsdommer [[Gottlieb Andreas Jensen (1838-1921)|Gottlieb Andreas Jensen]] og student [[Theodor Emanuel Jensen (1840-1862)|Theodor Emanuel Jensen]], der døde som 21-årig, og hvis navn står på forældrenes gravsten i [[Rådhusparken]].  
Hans Gundorph Jensen sad i [[Borgerrepræsentationen]] fra ca. d. 27. jan. 1862 og til d. 22. marts 1866, han var [[borgerlig rådsmand]] fra d. 22. marts 1866 og til d. 1868 (stillingen blev bortskaffet i 1868). Højestbeskattede. Under borgmester Hertz fravær i 1861 overtog H. G. Jensen konstitueret i embedet. Han nåede også at være kirkeværge under Domkirkens restaurering.  


===Offentlige liv===
'''Privatliv'''
Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, derefter var han ansat på stiftamtmandens kontor, der lå i Viborg. Men i 1829 besluttede han at rejse til København, hvor han i 1830 tog dansk juridisk eksamen med bedste karakter.  
Hans Gundorph Jensen var søn af arvefæster Andreas Jensen og Hustru Maren Gundorph.
H. G. Jensen blev gift i Viborg d. 14. maj. 1833 med Ane Kirstene Johanne Møller. Hun var født d. 5 marts 1812 i Viborg og hun døde d. 11. nov. 1890 i København. Hun var datter af overretsprokurator Christian Nielssen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. 


I København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader, [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)|Jens Paludan-Müller]] i 1831 blev udnævnt til biskop i Aarhus. De foreslog i denne forbindelse, at Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtidig være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. Jensen rejste derfor til Aarhus, men da biskoppen døde, mistede Jensen også sit arbejde.


== Litteratur og Kilder ==
Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerråd i 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt i 1845 og ved underretten i [[Aarhus Stift]] i 1848.
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 241]


===Politik===
Hans Gundorph Jensen sad i borgerrepræsentationen fra den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Han var borgerlig rådmand fra den 22. marts 1866 til 1868, hvor stillingen blev bortskaffet. Han var Aarhus' højestbeskattede borger i 1862-1866, og under borgmester Hertz' fravær i 1861 var Jensen konstitueret i embedet. 
Som medlem af byens råd blev han under [[Besættelsen af Aarhus i 1864]] en kort tid ført bort af preusserne. Det skete under en gidseltagning af ti af byens førende indbyggere for en betaling på 2.000.000 rigsdaler, som den tyske besættelse havde krævet som krigskontribution. Gidslerne slap dog fri uden at lide overlast, efter de havde været indespærret i rådhusstuen i nogle dage og en tur i Horsens.
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Kassekomiteen]] 1862
*[[Budgetkomiteen]] 1862-67
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domsogn|Domsognet]] 1862-68
*Komiteen til forslag om oprettelse af en [[Sygekassen i Aarhus|forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse]] 1863
*Vej- og forskønnelseskomiteen 1867-68
*Kassekomiteen 1866-67
*Legatkomiteen 1868
*Kommissionen for borger- og almueskolevæsenet 1868
*Overligningskommissær 1869,
*Medstifter og medlem af bestyrelsen for Dampskibsselskabet Århus-København og Det jysk-engelske Dampskibsselskab
*Han nåede også at være kirkeværge under [[Aarhus Domkirke]]s restaurering.
===Død og eftermæle===
Hans Gundorph Jensen døde efter få timers sygdom i 1871. I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der blandt andet erindret om ham:
: ''”Den Formue, han havde samlet sig, kom Mange tilgode. Vi kjendte Flere, der som fattige men lovende Begyndere skylde ham den Capital, hvorpaa de grundede deres Virksomhed…”''
Jensen blev betegnet som en ''"ualmindelig skarpsindig mand, der med nidkærhed virkede som sagfører, rådgiver og lavværge for mange ..., ingen søgte ham forgæves"''.
Hans Gundorph Jensen blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru og søn, er i dag bevaret i den sydlige ende af parken.
== Litteratur og kilder ==
*[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 104-105]


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]t
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Lovgivning & jura]]

Nuværende version fra 26. nov. 2024, 09:59

Portræt af Hans Gundorph Jensen. Fotograf: Johan Emilius Bøgh, 1845, Den Gamle By.
Hans Gundorph Jensens, Ane Kirstine Jensen f. Møllers og Theodor Emanuel Jensens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Hans Gundorph Jensen (født den 25. februar 1807 i Torup sogn, Aalborg amt, død den 22. januar 1871 i Aarhus) var prokurator, kammerråd og senere kancelliråd i Aarhus samt medlem af Borgerrepræsentationen fra ca. den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Desuden var han borgerlig rådmand fra den 22. marts 1866 til 1868 og byens højest beskattede borger i 1862-1866.

Han var søn af arvefæster Andreas Jensen og hustru Maren Gundorph.

Gift i Viborg den 14. maj 1833 med Ane Kirstine Jensen, født Møller, (født den 5. marts 1812 i Viborg, død den 11. november 1890 i København), datter af overretsprokurator Christian Nielsen Møller og hustru Elisabeth Ester Nielsen. Sammen med Ane Kirstine Jensen fik Hans Gundorph Jensen sønnerne cand.jur., højesteretsdommer Gottlieb Andreas Jensen og student Theodor Emanuel Jensen, der døde som 21-årig, og hvis navn står på forældrenes gravsten i Rådhusparken.

Offentlige liv

Hans Gundorph Jensen startede med at være skriver på Lindenborg godskontor, derefter var han ansat på stiftamtmandens kontor, der lå i Viborg. Men i 1829 besluttede han at rejse til København, hvor han i 1830 tog dansk juridisk eksamen med bedste karakter.

I København havde han fået skabt et venskab med brødrene Paludan-Müller, hvis fader, Jens Paludan-Müller i 1831 blev udnævnt til biskop i Aarhus. De foreslog i denne forbindelse, at Jensen kunne blive amanuensis hos biskoppen og samtidig være fuldmægtig hos stiftsøvrigheden. Jensen rejste derfor til Aarhus, men da biskoppen døde, mistede Jensen også sit arbejde.

Jensen fik dog bestalling som prokurator, og dermed var der banet en ny vej for ham. I 1843 blev han landvæsenskommissær og i 1850 kommunal revisor, kammerråd i 1844, prøveprokurator ved underretterne i Aalborg Amt i 1845 og ved underretten i Aarhus Stift i 1848.

Politik

Hans Gundorph Jensen sad i borgerrepræsentationen fra den 27. januar 1862 til den 22. marts 1866. Han var borgerlig rådmand fra den 22. marts 1866 til 1868, hvor stillingen blev bortskaffet. Han var Aarhus' højestbeskattede borger i 1862-1866, og under borgmester Hertz' fravær i 1861 var Jensen konstitueret i embedet.

Som medlem af byens råd blev han under Besættelsen af Aarhus i 1864 en kort tid ført bort af preusserne. Det skete under en gidseltagning af ti af byens førende indbyggere for en betaling på 2.000.000 rigsdaler, som den tyske besættelse havde krævet som krigskontribution. Gidslerne slap dog fri uden at lide overlast, efter de havde været indespærret i rådhusstuen i nogle dage og en tur i Horsens.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Død og eftermæle

Hans Gundorph Jensen døde efter få timers sygdom i 1871. I Aarhus Stiftstidende blev der blandt andet erindret om ham:

”Den Formue, han havde samlet sig, kom Mange tilgode. Vi kjendte Flere, der som fattige men lovende Begyndere skylde ham den Capital, hvorpaa de grundede deres Virksomhed…”

Jensen blev betegnet som en "ualmindelig skarpsindig mand, der med nidkærhed virkede som sagfører, rådgiver og lavværge for mange ..., ingen søgte ham forgæves".

Hans Gundorph Jensen blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru og søn, er i dag bevaret i den sydlige ende af parken.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Gundorph_Jensen_(1807-1871)&oldid=96348"