Kasino-Teatret: Forskelle mellem versioner

(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 8:

}}</div>

[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.

'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus. I dag ligger teatret [[Svalegangen]] i bygningen.

Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.

Linje 15:

Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.

Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede [[Danmarks Radio i Aarhus|Danmarks Radio]] ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret '''Svalegangen''' haft til huse i bygningen.

~~Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.~~

=== Storbyvarieté med "American Bar" ===

Linje 27:

Linje 26:

=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===

Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".

To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. ~~Direktør [[Chr.~~ Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.

To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.

=== Det folkelige teater ===

Linje 35:

Linje 34:

==== "En munter pendant til den litterære borg" ====

Ved åbningen af '''Det ~~Nye~~ Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.

Ved åbningen af '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.

I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.

Linje 64:

Linje 63:

*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/

*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110

*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, "Kasino"

*Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
 [[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
-'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.
+'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus. I dag ligger teatret [[Svalegangen]] i bygningen.
 Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.
@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.
-Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.
+Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede [[Danmarks Radio i Aarhus|Danmarks Radio]] ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret '''Svalegangen''' haft til huse i bygningen.
-Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.
 === Storbyvarieté med "American Bar" ===
@@ Linje 27: / Linje 26: @@
 === Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===
 Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".
-To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.
+To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.
 === Det folkelige teater ===
@@ Linje 35: / Linje 34: @@
 ==== "En munter pendant til den litterære borg" ====
-Ved åbningen af '''Det Nye Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.
+Ved åbningen af '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.
 I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.
@@ Linje 64: / Linje 63: @@
 *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/
 *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110
+*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, "Kasino"
 *Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80
 [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
 [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]