Kasino-Teatret: Forskelle mellem versioner

(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)

Linje 11:

Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.

Kasino-teater var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.

Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.

Kasino-Teatret ~~havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og~~ var et kendt forlystelsessted i Aarhus~~. Teatret havde dog~~ flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.

Kasino-Teatret var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.

=== Storbyvarieté med "American Bar" ===

Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Marinius Olsens teaterdrøm ===

Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” - der var tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.

=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===

Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".

To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.

=== Det folkelige teater ===

I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].

'''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne måske har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino-teatret og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges var der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.

==== "En munter pendant til den litterære borg" ====

Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.

I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.

=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===

I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt den ganske særlig – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.

Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.

At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.

=== Direktører og forpagtere ===

Linje 31:

Linje 59:

==Litteratur og kilder==

*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, "Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow"

*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"

*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum

*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/

*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"

*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110

*Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.
+Kasino-teater var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.
+Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.
-Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. Teatret havde dog flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.
+Kasino-Teatret var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.
-Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.
 Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.
+=== Storbyvarieté med "American Bar" ===
+Kasino-teatret blev udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Forbygningen fulgte gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde samtidig tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.
+=== Marinius Olsens teaterdrøm ===
+Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” - der var tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.
+=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===
+Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".
+To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.
+=== Det folkelige teater ===
+I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].
+'''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne måske har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino-teatret og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges var der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.
+==== "En munter pendant til den litterære borg" ====
+Ved åbningen af det nye ”Casino” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.
+I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.
+=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===
+I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt den ganske særlig – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.
+Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.
+At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.
 === Direktører og forpagtere ===
@@ Linje 31: / Linje 59: @@
 ==Litteratur og kilder==
+*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, "Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow"
+*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"
+*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum
 *Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/
-*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"
 *John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110
+*Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80
 [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
 [[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]