12.017
redigeringer
Testrup: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:8005--Testrup.jpg|350px|thumb|right|Testrup med Testrup Højskole til højre i billedet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
'''Testrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Mårslet Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Mårslet Kommune|Mårslet Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | |||
===Landsbyen=== | |||
I 1465 kan man i skriftlige kilder se landsbyen omtalt som Tisstrup. | |||
I 1682 lå her fem gårde og tre huse. På dette tidspunkt var husantallet næsten halvdelen af hele Mårslet Sogns husantal, der lå på i alt syv stk. | |||
Ved midten af 1800-tallet var gårdsantallet blot vokset til syv stk., og modsat de fleste andre landsbyer virkede gårdene temmelig tilfældigt placeret, og for flere af ejendommenes vedkommende er placeringen i dag usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse, og én lå umiddelbart nord for den senere etablerede højskole. De resterende fire dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. De fleste andre landsbyer opstod typisk langs en landevej eller byens forte, men i Testrup ser det ud til, at landsbyens gårde lå i et vidtmasket mønster uden klar form. | |||
Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde - med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) - blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen. | |||
I den | ===Højskolen=== | ||
I 1860’erne kom der store forandringer til den lille landsby, da [[Testrup Højskole]] blev indviet. Manden bag højskolen var [[Jens Nørregaard (1838-1913)|Jens Nørregaard]], der var rundet af krig, nationalliberalisme og Grundtvig. Som ung havde Nørregaard frekventeret Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst, og han kom også privat i præstens hjem. I 1861 kunne Nørregaard selv kalde sig cand.theol., og tre år senere var han en del af den danske hær ved det drabelige slag på Dybbøl. Nederlaget fik ham til at se indad, og vækkede en drøm om at medvirke til folkets genrejsning. | |||
Jens Nørregaard var efterfølgende lærer ved Blågårds Seminarium, men ønskede at udrette mere. Sammen med vennen Christoffer Baagø, der ligeledes var cand.theol. samt underviser på Blågårds Seminarium, oprettede og opførte de for private midler en ny højskole i Testrup, der kunne indvies den 1. november 1866. | |||
[[ | På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, mens Baagø havde et brændende hjerte for nordisk sprog og historie. I 1904 blev han valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet [[Mårslet Kirke]]. Nørregaard var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913, og blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på [[Mårslet Kirkegård]]. | ||
I 1927 blev skolen købt af Dansk Sygeplejeråd, og blev i årtierne efter drevet som en sygeplejehøjskole. | |||
[[Fil:Testrup.jpg|thumb|right | For nyligt gennemgik den gamle højskole en større renovering, som blandt andre Salling Fondene muliggjorde med en donation på fem mio. kr. I dag drives højskolen atter som en grundtvigiansk højskole. | ||
[[Fil:8007--Testrup.jpg|350px|thumb|right|Testrupvej i Testrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
=== Teglværket i Testrup === | |||
Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i fire generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne. | Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i fire generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne. | ||
=== Smedjen === | |||
Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til syv gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie. Samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægtshus. | Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til syv gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie. Samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægtshus. | ||
| Linje 38: | Linje 42: | ||
==== Klassificering: ==== | ==== Klassificering: ==== | ||
[[Fil:Testrup.jpg|thumb|right|350px|Testrupvej 117, Testrup, beboelseshus set fra nordøst. Huset er den nu nedlagte smedje. Oprindeligt var der beboelse mod vest og smedje mod øst, men fra omkring 1. verdenskrig udelukkende beboelse, da der blev opført smedjeværksted bag huset. Bygningen til venstre er et tidligere karetmagerværksted. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.]] | |||
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]]. | Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]]. | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||