Anonym

Jens Paludan-Müller (1771-1845): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Jens Paludan-Müller (1771-1845) (vis kildekode)

Versionen fra 28. aug. 2025, 11:37

3.792 bytes tilføjet ,  28 august
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(17 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Biskop Jens Paludan-Müller (1771-1845).
[[Fil:Jens Paludan-Müller.png|350px|thumb|right|Jens Paludan-Müller sidder på en stol i præsteornat med kalot på hovedet. Tre ridderkors er fæstnet til hans præstekjole lige under kraven. I højre hånd holder han en bog. Kunstner: Jørgen Roed, ca. 1845, Trykt i Em Bærentzen & Co Lith. Inst., Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.]]
Søn af godsforvalter på Sorø, Casper Peter Müller, død 1776, og Anna f. Paludan (død 1805).  


=== 9 børn ===
'''Jens Paludan-Müller''' (født den 7. november 1771 i Sorø, død den 14. maj 1845 i Aarhus) var biskop i Aarhus fra 1830 til sin død i 1845.


Faderen døde, da sønnen var fire år gammel, men morens værge, professor Laurits Laurberg Kongslev, tog sig af drengen og lod ham undervise sammen med sine egne børn.
Han var søn af godsforvalter på Sorø, Casper Peter Müller (1736-1776), og hustru Anna Paludan (1740-1805).
Paludan-Müller ægtede i 1799 Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775 – 1820), datter af sognepræst i Gunslev, Jens Rosenstand-Goiske. Imellem deres 9 børn var historikeren Caspar Paludan-Müller og digteren Frederik Paludan-Müller samt provst Jens Paludan-Müller.


Børn:
Gift den 17. september 1799 med [[Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775-1820)|Marie Benedicte Rosenstand-Goiske]], datter af sognepræst i Gunslev, Jens Rosenstand-Goiske.


Friedericke Charlotte Louise Paludan-Müller
===Familie===
Jens Paludan-Müllers far døde, da Jens Paludan-Müller var fire år gammel, men moderens værge, professor Laurits Laurberg Kongslev, tog sig af drengen og lod ham undervise sammen med sine egne børn.


Carl Paludan-Müller (1800-1825)
I 1799 ægtede han Marie Benedicte Rosenstand-Goiske. Sammen fik de ni børn:
*Carl Paludan-Müller (1800-1825)
*Anna Julie Paludan-Müller (1802-1861)
*(Friedericke Charlotte) Lovise Paludan-Müller (1803-1862)
*Caspar Peter Paludan-Müller (1805-1882), historiker. Hans eneste søn, Jens Paludan-Müller, faldt ved Sankelmark 6. februar 1864.
*Adolph Paludan-Müller (1806-1808)
*[[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)|Vilhelm Paludan Müller]] (1807-1861), sognepræst i [[Beder]]
*Frederik Paludan-Müller (1809-1876), digter og forfatter
*Charlotte Henriette Paludan-Müller (1811-1857)
*Jens Christian Spidberg Paludan-Müller (1813-1899), provst


Anna Julie Paludan-Müller (1802-1861)
Marie Benedicte Rosenstand-Goiske skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820. Hun efterlod sig flere yngre børn.


Lovise Paludan-Müller (1803-1862)
En af dem, den senere forfatter Frederik Paludan-Müller, var kun 11 år, da hun døde, og han levede - efter eget udsagn - til dels for lud og koldt vand. Da han senere besøgte faderen i bispegården i Aarhus, fik han taget revanche for det triste, for der var han i så vældigt godt humør, at han kunne sætte huset og hele byen på den anden ende.


Caspar Peter Paludan-Müller (1805-1882)
=== Biskop i Aarhus ===
Hvis eneste søn, Jens Paludan-Müller, faldt ved Sankelmark 6. februar 1864.
Jens Paludan-Müller blev privat dimitteret og tog eksamen 1793. Han blev sognepræst i 1801-1819 i Kerteminde, hvor han fik organiseret et forfaldent skolevæsen og fattigvæsenet. I 1819-30 var han stiftsprovst i Odense, og her var han en af foregangsmændene i ”Fyens Stifts litterære Selskab”.


Adolph Paludan-Müller (1806-1808)
Biskop [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] i Aarhus døde i 1830, og Paludan-Müller blev derfor forflyttet fra Fyn til Aarhus. Her boede han ved "Domkirkegaarden", der svarede til den ene side af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. En tid havde han [[Hans Gundorph Jensen (1807-1871)|Hans Gundorph Jensen]] boende hos sig som amanuensis.


Frederik Paludan-Müller (1809-1876)
Flytningen faldt dog ikke Paludan-Müller nemt. Han nærmede sig de 60 år, og ansvaret var tungt og besværligt. Men som han havde forventet og håbet, blev det bedre over tid, og i 1834 gav han i et brev udtryk for, at det nu var behageligt og endnu bedre at være i Aarhus end på Fyn.  
Mest kendt er Frederik Paludan-Müller for digtet Adam Homo, en såkaldt versroman. Han var ved sin død i 1876, regnet som en af sin samtids bedste digtere.


Vilhelm Paludan-Müller (1807-1861)
Han tog sig også tid til at udforske byen og gik tur på ”Vejen bag om byen”. I et fra 1832 skrev han:
: ''"Jeg har i Dag gaaet en Tur udenom den halve Deel af Byen, hvor der er en ordentlig anlagt smuk Spadseregang, som fører til Slutningen over Bakker og Dale langs med Stranden til Skoven, der ikke ligger længere fra Byen end Lundsgaards Klint fra Kierteminde, og som krandser den fortreflige Bugt af Kattegat, der udgiør Reden"''


Charlotte Henriette Paludan-Müller (1811-1857)
Selve byens udseende imponerede ham dog ikke. ''"Byens indre Physigognomie er ikke smukt,"'' fortsætter Brevet. ''"Stor Uliighed, smaa og daarlige Huse ved Siden af store og grundmurede. Mange Gader, lange, krumme og maadelig broelagte. I det hele synes at herske en jevn Fordeling af Formue. Hver passer sit."'' Men heldigvis var [[Aarhus Bispegård]] god – den overgik hans forventning.


Jens Christian Spidberg Paludan-Müller (1813-1899)
Han fik et godt forhold til præsterne, og de var også glade for ham, for de fik kunstmaler Jørgen Roed til at male et portræt af ham, som de på hans begravelsesdag skænkede til børnene.


=== Religiøsitet ===
Jens Paludan-Müller siges at have levet i tankernes verden, dog med en omfattende almendannelse. St. St. Blicher omtalte ham som ''”kyndig, duelig, upartisk, vakker og human”'' og forsvarede ham mod beskyldninger, der tilsyneladende var fremsat om, at han skulle have været smålig.


Under sin studietid var Paludan-Müller stærkt påvirket af rationalismen, men nåede efter mange brydninger og personlige sorger frem til en mere positiv kristendomsopfattelse. Hans forkyndelse var præget af dyb religiøsitet, og han havde indflydelse på mange ved personlig påvirkning og ved brevveksling, blandt andre korresponderede han med Mynster, Sibbern og amtsprovst Lütken.


Marie skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820 og efterlod sig de 9 børn, hvoraf flere var yngre.
''Gyldendal, Den Store Danske'' skriver om ham:
En af dem, forfatteren Frederik Paludan-Müller var kun 11 år, da hun døde, og levede lidt for lud og koldt vand, efter eget udsagn. Da han senere besøgte faderen i bispegården i Aarhus, fik han taget revanche for det triste, for der var han i så vældigt godt humør, at han kunne sætte huset og hele byen på den anden ende.
: ''”Han var tilbøjelig til at dele kristendommen i en mere dogmatisk formuleret religionsform til brug for den jævne mand og en filosofisk frigjort for mere udviklede ånder. Selv om han først i sine sidste år blev mere positiv, har hans grundanskuelse til ethvert tidspunkt et afgjort etisk præg og vidner altid om umiddelbar dyb religiøsitet.”''


=== Biskop i Aarhus ===
Fyldige prøver på hans forkyndelse foreligger i hans 'Bidrag til Huusandagt' fra 1821, 'Nyt Bidrag til Huusandagt' fra 1822 og 'Bidrag til Huusandagtens Oplivelse I-II' fra 1824-25. 


===Død og eftermæle===
[[Fil:Gravsten Paludan-Müller.jpg|350px|thumb|right|Jens Paludan-Müllers og Marie Benedicte Rosenstand-Goiskes gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Jens Paludan-Müller døde den 14. maj 1845 i Aarhus. Det blev bekendtgjort i [[Aarhus Stiftstidende]] af hans børn med ordene:
: ''"Den 14. Maj kaldte Gud til sig, ved en stille Død, vor elskede, uforglemmelige Fader, J. Paludan Müller, Biskop i Aarhus Stift, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. I hans fire og halvfjerdsindstyvende Aar endtes hans retsindige og virksomme Liv. Dette meddeles fraværende Slægt og Venner af hans efterladte, dybtsørgende Børn"''


Jens Paludan-Müller blev privat dimitteret og tog eksamen 1793. Han blev sognepræst i 1801-1819 i Kerteminde, hvor han fik organiseret et forfaldet skolevæsen og fattigvæsenet. 1819-30 var han stiftprovst i Odense. Her var han en af foregangsmændene i ”Fyens Stifts litterære Selskab”.
Avisen berettede også om hans begravelse, hvorom der blev skrevet:
: ''"Igaar bleve de jordiske Rester af afdøde Biskop Paludan Müller med stor Høitidelighed bisatte i Domkirken. Et særdeles talrigt Følge (hvoriblandt henved 80 Præster) havde indfundet sig fra By og Omegnen. Præster og Skolelærere bare Kisten fra og til Liigvognen. I Spidsen for Sørgetoget drog Garnisionens Musikcorps, og ved Indtrædelsen i Kirken modtoges det af et høitideligt Præludium fra Orgelet, hvorfra dernæst Psalmesangen udførtes af Kathedralskolens Disciple. Taler holdtes af D. Høiærværdigehed Stiftsprovst Lindhard, Provst Magnussen og Consistorialraad Brix."''


Biskop Mønster i Aarhus døde i 1830, og Paludan-Müller blev derfor forflyttet fra Fyn til Aarhus, hvilket ikke faldt ham nemt. Han nærmede sig de tres år, og ansvaret var tungt og besværligt. Men, som han havde forventet og håbet, blev det bedre over tid og i 1834 giver han i et brev udtryk for at det nu er behageligt og endnu bedre at være i Aarhus end på Fyn.  
Jens Paludan-Müller var den sidste biskop, der virkede i Aarhus i Enevældens tid.


Han tog sig også tid til at udforske byen og gik tur (her i 1832 fra et brev) på ”Vejen bag om byen”: "Jeg har i Dag gaaet en Tur udenom den halve Deel af Byen, hvor der er en ordentlig anlagt smuk Spadseregang, som fører til Slutningen over Bakker og Dale langs med Stranden til Skoven, der ikke ligger længere fra Byen end Lundsgaards Klint fra Kierteminde, og som krandser den fortreflige Bugt af Kattegat, der udgiør Reden"
Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten er nu bevaret i den sydlige ende af parken.


Selve byens udseende imponerede ham dog ikke: ”Byens indre Physigognomie er ikke smukt," fortsætter Brevet. "Stor Uliighed, smaa og daarlige Huse ved Siden af store og grundmurede. Mange Gader, lange, krumme og maadelig broelagte. I det hele synes at herske en jevn Fordeling af Formue. Hver passer sit.“ Men heldigvis var [[Aarhus Bispegård]] god – den overgik hans forventning.
===Se også===
*[[Aarhus Stift]]


Han fik et godt forhold til præsterne og de var også glade for ham, for de lod Jørgen Roed male et portræt af ham som de på hans begravelsesdag skænkede til børnene.
== Jens Paludan-Müller på AarhusArkivet ==


{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Jens+Paludan+M%C3%BCller Jens Paludan-Müller]}}


=== Paludan-Müllers religiøsitet ===
==Litteratur og kilder==
 
*Kendtes Gravsted om Jens Paludan-Müller, https://www.gravsted.dk/person.php?navn=jenspaludan-mullersr
Han siges at have levet i tankernes verden, med en omfattende almendannelse.
*Dansk Biografisk Leksikon om Jens Paludan-Müller, https://biografiskleksikon.lex.dk/Jens_Paludan-M%C3%BCller_-_biskop
St. St, Blicher omtaler ham som ”kyndig, duelig, upartisk, vakker og human” og forsvarer ham mod beskyldninger der tilsyneladende var fremsat om ham som smålig.
*''Slægter med oprindelse i både det laveste og det højeste'' om Jens Paludan-Müller, http://www.slaegter.dk/getperson.php?personID=I4598&tree=tree1
Under sin studietid var Paludan-Müller stærkt påvirket af rationalismen, men nåede efter mange brydninger og personlige sorger frem til en mere positiv kristendomsopfattelse.
*Jan Suhrs Hemsida om Frederike Charlotte Louise Paludan-Müller, https://familytree.jansuhr.se/getperson.php?personID=I72891912&tree=tree1
Hans forkyndelse var præget af dyb religiøsitet og han haft indflydelse på mange ved personlig påvirkning og ved brevveksling, blandt andre korresponderede han med Mynster, Sibbern og Amtsprovst Lütken.
*Sejrs sedler, 1845-05-16, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000073462
 
*Sejrs sedler, 1845-05-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000073463
Gyldendal - Den Store Danske skriver om ham:” Han var tilbøjelig til at dele kristendommen i en mere dogmatisk formuleret religionsform til brug for den jævne mand og en filosofisk frigjort for mere udviklede ånder. Selv om han først i sine sidste år blev mere positiv, har hans grundanskuelse til ethvert tidspunkt et afgjort etisk præg og vidner altid om umiddelbar dyb religiøsitet.”
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1834, Købstæder (1834-1834), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=3788#3788,109605
 
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1840, Købstæder (1840-1840), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=6510#6510,147885
 
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1845, Købstæder (1845-1845), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=8307#8307,199828
Fyldige prøver på hans forkyndelse foreligger i hans Bidrag til Huusandagt, 1821, Nyt Bidrag til Huusandagt, 1822 og Bidrag til Huusandagtens Oplivelse I-II, 1824-25.  
*Folket i midten om bygningsnumrenes historie i midten af 1800-tallet, http://www.folketimidten.dk/omnum.htm
 
Jens Paludan-Müller var den sidste biskop, der virkede i Aarhus i Enevældens tid.


[[Kategori: Gejstlige]]
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
Hemik
Administratorer
4.084

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/33590...99034"