Nørre Stenbro

Nørre Stenbro Beboerforening på hjørnet af Helgenæsgade og Molsgade. Her ses ti medlemmer med deres cykler. Foto: Lis Hansen, 1975

Nørre Stenbro er et bykvarter, som ligger i den indre by i Aarhus.

Kvarteret afgrænses af Nørre Boulevard, Østboulevarden, Østbanetorvet, Kystvejen, Nørreport og Nørrebrogade. Navnet er fra omkring 1975 og opstod i forbindelse med den lokale beboerforeningens virke. Muligvis kan navnet Nørre Stenbro knyttes til navnet Stentoften, som området mod Nørreport tidligere er blevet kaldt.

Nørre Stenbro er sammensat af én tilbageværende villa fra den første udflytterbølge ca. 1860-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarteret består af både boliger og erhverv og var oprindelig et tætbebygget arbejderkvarter, men ændrede sig en del i 1970'erne. Befolkningstætheden mindskedes i og med, at mange børnefamilier fraflyttede området, og mange boliger udstykkedes til ejerlejligheder. Kvarteret er bl.a. kendt for sine gårdrydninger med et mere børnevenligt miljø til følge.

Kvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på blandt andet Aarhus Universitet, Riis Skov, centrum og Aarhusbugten. En stor del af kvarteret består af etageejendomme på fire etager, men også enkelte ejendomme med to-tre etager samt enfamiliehuse. Langs Østboulevarden er ejendommene forsynet med små forhaver ud mod Nordre Kirkegård.

Navnets historie

Navnet Nørre Stenbro er af nyere dato og blev optaget af beboerne i området i forbindelse med oprettelsen af en beboerforening midt i 1970'erne. Med lidt god vilje kan navnet dog referere til Stentoften, der indtil ca. midten af 1800-tallet var betegnelsen for området omkring og nord for den nuværende Knudrisgade. Området var dengang et jordstykke beliggende umiddelbart uden for bygrænsen mellem Mejlgades og Studsgades byporte.

Kvarteret blev opført

Kvarteret blev udbygget omkring den nordlige udfaldsvej i slutningen af 1800-tallet. Langs Kystvejen opførte man store patricierejendomme med store lejligheder med havneudsigt, mens lejlighederne i karréerne omkring Mejlgade fortrinsvis havde to-tre værelser samtidig med, at industribygninger fyldte karréernes indre. En del toværelses lejligheder er med tiden blevet lagt sammen til større lejligheder.

Sanering af kvarteret

Karréen Mejlgade, Kaløgade, Helgenæsgade, Molsgade blev kommunens prøveklud for gårdsanering i 1983. Der lå en gammel fabriksbygning inde i karréen, som tidligere havde været en rugbrødsfabrik. Den blev revet ned, hvilket gav plads til et grønt areal med borde, bænke og legeplads. Herefter blev flere karréer gårdsaneret.

To steder blev karreerne udhulet med andre formål end begrønning: Den ene var området bag Arkitektskolen og Nørreport, hvor Seests Maskinfabrik lå. Den blev revet ned til fordel for et stort parkeringsanlæg over og under jorden. Den anden karré var den, der ligger mellem Knudrisgade, Østboulevarden, Kirkegårdsvej og Nørrebrogade. Her lå også tidligere en fabrik, som kommunen fjernede for i stedet at opføre en beton- og asbestbygning til Folkeregistret, en parkeringsplads og to betonetageblokke.

Arbejdspladser

Arkitektskolen lå frem til 2021 på Nørreport, og tidligere var der flere forretninger i kvarteret. Blandt andet flere købmænd, ismejerier, kiosker, en bager og en rulle- og strygeforretning. Der har også været et lille museum (spejdermuseum), en grillbar, en autoforhandler og en trikotagefabrik. En stenhuggervirksomhed på hjørnet ved Kirkegårdsvej samt to villaer og en farveforretning er forsvundet til fordel for et boligkompleks.

I dag har kvarteret flere daginstitutioner, og på Nørre Boulevard ligger den tidligere Nørre Boulevard Skole. Skolen lukkede i 1960'erne og benyttes nu til kursuslokaler. Kvarteret rummer i dag restauranter, barer, cykelhandler, fitnesscenter og dagligvareforretning.

Lokalplan 926

I maj 2016 godkendte byrådet et forslag om at ændre hjørnet af Knudrisgade og det meste af Nørrebrogade. I den forbindelse har man nedrevet den ældre bebyggelse langs Nørrebrogade for at give plads til et betonbyggeri på seks etager.

Nørre Stenbro kvarteret på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Nørre Stenbro kvarteret

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
• Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser, udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017, Aarhus Kommune, 2018.
• Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1988.