Vestergade 19: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Vestergade 19 (vis kildekode)

Versionen fra 5. maj 2025, 09:31

4.719 bytes tilføjet , 5 maj

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.024

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Infoboks-bygning
 |titel=Vestergade 19
-|billede=
+|billede=Fil:Vg-19-ib.jpg
-|billedtekst=
+|billedtekst=Vestergade 19 med møbelforretningen Halling i 2022. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
 |koordinater=56.157627931670135, 10.204501549167153
 |koordinatnavn=Vestergade 19
@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 |adresse=Vestergade 19
 |opført=1853
-|arkitekt=
+|arkitekt=Hans Wilhelm Schrøder
-|bygherre=
+|bygherre=Ferdinand August Petersen
 |matrikel=400A (400), Aarhus Bygrunde
-|save=5<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1101232</ref>
+|save=5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1101232</ref>
 |kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
 }}
-'''Vestergade 19''' er en adresse i Aarhus, der har en butik, som siden 1856 har været i den samme families eje.
+'''Vestergade 19''' er en adresse i Aarhus med et senklassicistisk forhus opført i 1853. I bygningen ligger også en butik, som siden 1856 har været i den samme families eje.
-I 1600-tallet lå der her en købmandsgård, der senere blev delt i flere ejendomme. Det senklassicistiske forhus blev opført i 1853 for bagermester [[A.F. Petersen]].
+I 1856 åbnede [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)|Niels Christian Emil Halling]] sin første sadelmagerforretning i Aarhus, og han købte ejendommen Vestergade 19 i 1878. Navnet lever videre i samme bygning. Nu som [[Halling Møbler]], der sælger arkitekttegnede møbler i den stilfulde butik.
-I 1856 åbnede [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913) | Emil Halling]] sin sadelmagerforretning på adressen, og han købte ejendommen i 1878. Halling lod samtidig arkitekt Carl Lange projektere en ombygning af forbygningens facade og en sidebygning imellem forhuset og en bagvedliggende sidelænge af bindingsværk fra 1853<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94515</ref>.
+===Snedkere, garvere og en kapellan===
-I 1913 overtog [[Johannes Halling (1880-)]] forretning og ejendom efter sin far. Omkring 1920 omfattende forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring 10 mennesker.
+Her boede i midten af 1700-tallet snedker [[Jens Tilst]], hvis enke [[Karen Sørensdatter Hasle]] i 1763 solgte ejendommen på auktion til snedker [[Lydrich Pedersen Sveistrup]]. Den bestod da af et 12 fag forhus og 6 fag sidehus, begge i to etager.
-Butikken i [[Vestergade]] har siden 1856 været i samme families eje, og navnet lever videre. Nu som [[Halling Møbler]], der sælger arkitekttegnede møbler i den stilfulde butik.
+Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved [[Vor Frue Kirke]], efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand.
+I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggreen (1766-1819)|Niels Peter Berggreen]] ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark-garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted.
+Nogle år efter Berggreens død blev hans enke [[Karen Berggreen]] (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester [[Hans Nielsen]], som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt.
+===En række af bagere===
+De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var [[Johan Frederik Petersen (1797-1867)|Johan Frederik Petersen]]. Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i [[Mejlgade]]. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade.
+Han efterfulgtes af bager [[Ferdinand August Petersen (1808-1858)|Ferdinand August Petersen]], som var født i Svinemünde. Han erhvervede borgerskab som bager i 1833 og overtog ejendommen i 1843. Arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]] lavede tegningerne til nye bygninger opført i 1853 i en senklassicistisk stil med en facade i grundmur. Måske har de kendt hinanden, idet Schrøder tidligere havde boet i naboejendommen. Det var også bager Petersen, der lod den lange sidebygning i bindingsværk bygge.
+Næste bager til at tage over blev [[Wilhelm Schibye (1835-1890)|Wilhelm Schibye]], som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af [[Paradisgade]] og [[Studsgade]]. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester [[Eduard Holle]], der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden og flyttede dertil.
+===Sadelmageri===
+Der kom ny ejer og nyt erhverv i 1874. Den næste ejer var sadelmager [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)|Niels Christian Emil Halling]], der var født i København som søn af en skomagermester. Han flyttede til Aarhus i 1856 og erhvervede samme år borgerskab som sadelmager og tapetserer.
+Han lejede sig ind hos gartner Schjødt i nr. 22 på den modsatte side af Vestergade, men havde den første tid en butik til udstilling hos bager Petersen. Halling var en dygtig sadelmager og opnåede megen anerkendelse ved de mange udstillinger i ind- og udland, som han deltog i. Han tog gerne del i det offentlige liv og var medlem af byrådet fra 1885 til 1896.
+I kælderbutikken etablerede [[Christen Iversen Lauritzen (1829-1904)|Christen Iversen Lauritzen]] sig fra 1884 med en delikatesseforretning. Datteren Mathilde lagde navn til ejendommen og senere vejen i [[Søndervangen]] på [[Viby Mark]], hvor de boede, før de kom til Vestergade. Efter hans død i 1904 videreførte enken Anne Marie (født Haslund) forretningen et par år.
+I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant [[Jeppe Christensen Lund (1863-1953)|Jeppe Christensen Lund]] sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i [[Sølystgade]] og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21.
+===Stilfulde møbler===
+I 1913 overtog sadelmagerens søn [[Johannes Carl Christian Halling (1880-1953)|Johannes Carl Christian Halling]] forretningen. Han havde stået i lære hos sin far og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]], der dengang boede på førstesalen, stå for en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler.
+Omkring 1920 omfattede forretningen både tapetservirksomhed, handel med møbler, lædervarer, seletøj og linoleum og beskæftigede omkring ti mennesker.
+Sadelmagerbutikken gik efterhånden over til at handle med og ombetrække møbler. I 1961 trådte næste generation til ved [[Jens Carl Halling (1925-1999)|Jens Carl Halling]] og skiftede efterhånden helt over til at handle med gedigne, arkitekttegnede møbler.
+Fagforeningen Dansk Musiker Forbund holder til i Vestergade 19, hvis lokaler har været samlingssted for [[Aarhus Sangskriverværksted]], ÅSV, der er et netværk for sangskrivere og komponister. Netværket har eksisteret uformelt siden 1998, men afholdt en stiftende generalforsamling i 2006. Sangskriverværkstedet har bl.a. udgivet pladen [["Sange fra Vestergade"]].
 == Vestergade 19 på AarhusArkivet ==
@@ Linje 30: / Linje 62: @@
 == Litteratur og kilder ==
-* [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]] ved Leif Dehnits
+* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
 * Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
 * Århus Stiftstidende, 3. april 2018, gadeportræt af Vestergade