Aarhus Sangskriverværksted

Fra AarhusWiki

Aarhus Sangskriverværksted, i daglig tale ÅSV, er et netværk for sangskrivere og komponister, som mødes omkring det kompositoriske arbejde via konstruktiv feedback på medlemmernes materiale.

Foreningen blev til ved en stiftende generalforsamling i 2006, men netværket har eksisteret i en mere uformel form siden 1998. ÅSV er den største og ældste sangskriverforening af sin art i Danmark.

Foreningen holder til i lokalerne hos fagforeningen Dansk Musiker Forbund i Vestergade 19, men mange af aktiviteterne afholdes også ude af huset.

Aktiviteter

Kerneaktiviteten er de såkaldte værksteder, hvor man mødes og spiller selvkomponerede sange for hinanden og efterfølgende giver hinanden konstruktiv kritik derpå.

Sangskriverværkstedet har i mange år arbejdet sammen med Gyngen, Fairbar og ARoS, omkring koncerter der præsentere medlemmerne og deres sange.

Sangskriverværkstedet har bl.a udgivet pladerne Sange fra Grønnegade og Sange fra Vestergade, hvor en bred vifte af foreningens medlemmer medvirker.

Desuden har foreningen været en aktiv medspiller i EU projektet “Playing 4 Integration”, sammen med en lang række af andre EU lande (England, Irland, Polen, Rumænien, Slovenien, Tyskland og Østrig).

To gange om året arrangeres og afholdes der sangskriverlejr. Om sommeren (juli) afholdes den nationale lejr i Giberhytten tæt på Aarhus. Mens der om vinteren (januar) afholdes en international lejr i Give tæt på Billund Lufthavn, hvor flere af deltagerne fra “Playing 4 Integration” projektet deltager.


Musikpris

Foreningen uddeler hvert år musikprisen ÅSE og Vandreguitaren WANDA.

Tidligere modtagere af Vandreguitaren WANDA:

Kilde