Riis Skov: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
|||
| (21 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Riis Skov''' er et skovområde beliggende tæt på [[Trøjborg]] og [[Risskov]] i det nordlige Aarhus. | [[Fil:Riis skov styrelsen for dataforsyning og infrastruktur.JPG|350px|thumb|right|Kort over Riis Skov.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]] | ||
[[Fil:Dronning margretes mindesten, 1913, Hans Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Dronning Margretes mindesten i 1913]] | |||
'''Riis Skov''' (ofte også benævnt "Ris Skov" eller "Risskov" som bydelen med postnummeret 8240) er et skovområde beliggende tæt på [[Trøjborg]] og [[Risskov]] i det nordlige Aarhus. | |||
=== Dronning Margrete den 1. === | === Dronning Margrete den 1. === | ||
Riis Skovs udstrækning blev bestemt i 1395 af dronning Margrete den 1. ved at dronningen fastlagde afgrænsningen af [[bymarken]]. I 1913 rejste Historisk Samfund en sten for at markere at dronning Margrete den 1. Havde afgrænset skoven, på stenen står der: ”Dronning Margrete lod gøre Markskel for Aarhus By og sikrede derved Borgerne Besiddelsen af Riis Skov”. | |||
Riis Skovs udstrækning blev bestemt i 1395 af dronning Margrete den 1. ved at dronningen fastlagde afgrænsningen af [[bymarken]]. I 1913 rejste | |||
Den nordlige del af Riis Skov blev skænket Aarhus by i 1542 af kong Christian den 3. | Den nordlige del af Riis Skov blev skænket Aarhus by i 1542 af kong Christian den 3. | ||
| Linje 10: | Linje 11: | ||
=== Lystskov === | === Lystskov === | ||
[[Fil:PAvillonen, sanfgest 1890, joseph ludvig kjær.jpg| | [[Fil:PAvillonen, sanfgest 1890, joseph ludvig kjær.jpg|350px|thumb|right|Sangfest ved [[Pavillonen i Riis Skov]] i 1890]] | ||
I 1800-tallet begyndte Riis Skov at blive brugt som en lystskov for Aarhus borgere. I skoven lå der flere spisesteder så som [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], [[Salonen]] og et traktørsted på [[ | I 1800-tallet begyndte Riis Skov at blive brugt som en lystskov for Aarhus borgere. I skoven lå der flere spisesteder så som [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], [[Salonen]] og et traktørsted på [[Ferdinandspladsen]]. Traktørstedet lå ved siden af den i 1880 opførte [[Skydepavillonen|Skydepavillon]], der var tilholdssted for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], som stadig holder til i bygningen. Traktørstedet blev nedrevet i 1924. | ||
=== Ramsløg === | === Ramsløg === | ||
Hvis man går i Riis Skov en forårsdag | Hvis man går i Riis Skov en forårsdag vil man kunne lugte den skarpe duft af ramsløg. Ramsløgene dækker store dele af skovbunden. Der er beviser for, at ramsløg fandtes i Riis Skov i 1700-tallet. Rundt omkring i Danmark har man fundet pollen fra planten, der kan dateres tilbage til Middelalderen, hvis ikke bondestenalderen. | ||
=== Meteoritten i Riis Skov== | Der har tidligere været en myte om, at det skulle være de spanske soldater, der i 1808 holdt til i Aarhus, der havde plantet ramsløgene som en form for hævn mod lokalbefolkningen. Aarhusianerne havde efter sigende behandlet de spanske allierede dårligt under deres ophold i 1808, så de sørgede for, at skoven skulle stinke fælt som straf for ugæstfriheden. | ||
[[Fil:Meteornedfald, 1966, Børge Venge.jpg| | |||
En anden myte udspiller sig 40 år senere, i 1848, hvor tyske soldater ligeledes ville hævne sig ved at plante de ildelugtende løg i Riis Skov. Ramsløgene blev altså tillagt langt mere negative egenskaber dengang, end de gør i dag, hvor deres skarpe lugt er blevet til en eksotisk duft. | |||
=== Meteoritten i Riis Skov === | |||
[[Fil:Meteornedfald, 1966, Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|Mindestenen for meteoritnedslaget i Riis Skov fra 1966]] | |||
Riis Skov blev i 1951 ramt af en [[Meteornedslaget ved Århus 1951|meteorit]] på størrelse med en barnehånd. Meteoritten findes i dag på Geologisk Museum i København. I Riis Skov findes der en mindesten over hvor meteoritten landede. Stenen findes ikke langt for mindestenen over dronning Margrete. | Riis Skov blev i 1951 ramt af en [[Meteornedslaget ved Århus 1951|meteorit]] på størrelse med en barnehånd. Meteoritten findes i dag på Geologisk Museum i København. I Riis Skov findes der en mindesten over hvor meteoritten landede. Stenen findes ikke langt for mindestenen over dronning Margrete. | ||
| Linje 23: | Linje 28: | ||
Riis Skov er i dag ofte brugt af motionister, da skoven har et stort afmærket net af motionsstier. Skoven bliver også brugt at børnefamilier med flere legepladser og åbne områder. | Riis Skov er i dag ofte brugt af motionister, da skoven har et stort afmærket net af motionsstier. Skoven bliver også brugt at børnefamilier med flere legepladser og åbne områder. | ||
I skoven ligger stadig lyststedet Salonen som senere blev til Sjette Frederiks Kro. Det er også muligt at få fra skoven til [[Den Permanente | I skoven ligger stadig lyststedet Salonen som senere blev til Sjette Frederiks Kro. Det er også muligt at få fra skoven til [[Den Permanente Søbadeanstalt]] som ligger ned mod havet. | ||
[[Kategori: Skove]] | [[Kategori: Skove]] | ||
[[Kategori: Indtil 1536]] | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 16. jan. 2025, 11:35
Riis Skov (ofte også benævnt "Ris Skov" eller "Risskov" som bydelen med postnummeret 8240) er et skovområde beliggende tæt på Trøjborg og Risskov i det nordlige Aarhus.
Dronning Margrete den 1.
Riis Skovs udstrækning blev bestemt i 1395 af dronning Margrete den 1. ved at dronningen fastlagde afgrænsningen af bymarken. I 1913 rejste Historisk Samfund en sten for at markere at dronning Margrete den 1. Havde afgrænset skoven, på stenen står der: ”Dronning Margrete lod gøre Markskel for Aarhus By og sikrede derved Borgerne Besiddelsen af Riis Skov”.
Den nordlige del af Riis Skov blev skænket Aarhus by i 1542 af kong Christian den 3.
Riis Skov har frem til 1800-tallet leveret egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn. Herefter ændrede skoven brug.
Lystskov
I 1800-tallet begyndte Riis Skov at blive brugt som en lystskov for Aarhus borgere. I skoven lå der flere spisesteder så som Pavillonen, Salonen og et traktørsted på Ferdinandspladsen. Traktørstedet lå ved siden af den i 1880 opførte Skydepavillon, der var tilholdssted for Aarhus Borgerlige Skydeselskab, som stadig holder til i bygningen. Traktørstedet blev nedrevet i 1924.
Ramsløg
Hvis man går i Riis Skov en forårsdag vil man kunne lugte den skarpe duft af ramsløg. Ramsløgene dækker store dele af skovbunden. Der er beviser for, at ramsløg fandtes i Riis Skov i 1700-tallet. Rundt omkring i Danmark har man fundet pollen fra planten, der kan dateres tilbage til Middelalderen, hvis ikke bondestenalderen.
Der har tidligere været en myte om, at det skulle være de spanske soldater, der i 1808 holdt til i Aarhus, der havde plantet ramsløgene som en form for hævn mod lokalbefolkningen. Aarhusianerne havde efter sigende behandlet de spanske allierede dårligt under deres ophold i 1808, så de sørgede for, at skoven skulle stinke fælt som straf for ugæstfriheden.
En anden myte udspiller sig 40 år senere, i 1848, hvor tyske soldater ligeledes ville hævne sig ved at plante de ildelugtende løg i Riis Skov. Ramsløgene blev altså tillagt langt mere negative egenskaber dengang, end de gør i dag, hvor deres skarpe lugt er blevet til en eksotisk duft.
Meteoritten i Riis Skov
Riis Skov blev i 1951 ramt af en meteorit på størrelse med en barnehånd. Meteoritten findes i dag på Geologisk Museum i København. I Riis Skov findes der en mindesten over hvor meteoritten landede. Stenen findes ikke langt for mindestenen over dronning Margrete.
Brug af skoven i dag
Riis Skov er i dag ofte brugt af motionister, da skoven har et stort afmærket net af motionsstier. Skoven bliver også brugt at børnefamilier med flere legepladser og åbne områder.
I skoven ligger stadig lyststedet Salonen som senere blev til Sjette Frederiks Kro. Det er også muligt at få fra skoven til Den Permanente Søbadeanstalt som ligger ned mod havet.
