Café Mejlborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med 'Efter genopførelsen af Mejlborg, bygningen mellem Mejlgade og Kystvejen, efter branden i 1899 blev der i november 1900 genåbnet en restauration af samme navn i stueeta...')
 
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Efter genopførelsen af [[Mejlborg]], bygningen mellem Mejlgade og Kystvejen, efter branden i 1899 blev der i november 1900 genåbnet en restauration af samme navn i stueetagen. De første år blev der også drevet hotel på stedet, men dette ophørte efter få år. I 1906 kom C.F. Bye Jørgensen til og det betød store forandringer, f.eks. fik han godkendelse til at bruge dele af restaurationen som koncertsal. Det var også ham der gik over til betegnelsen café i stedet for restauration. Han drev stedet frem til 1930, hvorefter en datter tog over. Stedet fik gennem årene besøg af mange skiftende orkestre, altid med 'lødig' musik på programmet, jazz o.l. hørtes ikke. Det var i begyndelsen et ret dyrt sted og blev borgerskabets og dennes ungdoms samlingssted. Efter anden verdenskrig var café 'Mejlborg's tid forbi og i slutningen af 1950'erne lukkede caféen endeligt.
'''Café Mejlborg''' var navnet på et spisested i ejendommen [[Mejlborg]], der ligger mellem [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]].
 
Caféen åbnedes første gang den 24. december 1897 og genåbnede i 1900, efter [[Mejlborgbranden]] havde ødelagt Mejlborg året forinden.
 
Café Mejlborg holdt endda åbent ''under'' Mejlborgbranden, da ilden fik folk til at stimle sammen omkring bygningen for at overvære den spektakulære brand, og det betød fortsat kunder i caféen. Den lukkede ikke engang, selvom ilden havde fået godt fat i Mejlborgs øverste etage.
 
Da caféejeren ikke var hjemme til at tage styringen, sørgede ejeren af [[Hotel Skandinavien]], George Jørgensen, for at stoppe serveringen, så caféen kunne rømmes. Personalet fik dog besvær med at få en mand, der ''ville'' være den sidste til at gå ud af det brændende Mejlborg, til at forlade caféen. For at undgå flere problemer, lod man manden få sit ønske opfyldt, og da han endelig gik ud af bygningen, var taget på Mejlborgs tårn ved hovedfacaden begyndt at smelte af heden.
 
Til brandslukningsarbejdet blev brandvæsnet og soldater fra byens garnisoner sat ind, men til trods for alle deres forsøg på at slukke branden, lykkedes det ikke. Der var delte meninger om, hvor god deres indsats reelt havde været, da der gik rygter i byen om, at mindst 40 soldater var blevet ”puttet i bøtten” for at have taget for sig af vinen i Café Mejlborg.
 
Efter Café Mejlborgs genåbning i 1900 blev der også drevet hotel på stedet, hvilket dog ophørte efter få år. I 1906 kom C.F. Bye Jørgensen til, og det betød store forandringer, da han blandt andet fik godkendelse til at bruge dele af caféen som koncertsal. Det var også ham, der gik over til betegnelsen ''café'' i stedet for ''restauration''. Han drev stedet frem til 1930, hvorefter en datter tog over.
 
Café Mejlborg fik gennem årene besøg af mange skiftende orkestre, altid med 'lødig' musik på programmet - jazz o.l. hørtes ikke. Det var i begyndelsen ret dyrt at spise på Café Mejlborg, der var samlingssted for borgerskabet og dets ungdom.
 
Efter Anden Verdenskrig var Café Mejlborgs så småt tid forbi, og i slutningen af 1950'erne lukkede caféen endeligt.
 
[[Kategori: Caféer & restauranter]]

Nuværende version fra 6. jan. 2025, 12:00

Café Mejlborg var navnet på et spisested i ejendommen Mejlborg, der ligger mellem Mejlgade og Kystvejen.

Caféen åbnedes første gang den 24. december 1897 og genåbnede i 1900, efter Mejlborgbranden havde ødelagt Mejlborg året forinden.

Café Mejlborg holdt endda åbent under Mejlborgbranden, da ilden fik folk til at stimle sammen omkring bygningen for at overvære den spektakulære brand, og det betød fortsat kunder i caféen. Den lukkede ikke engang, selvom ilden havde fået godt fat i Mejlborgs øverste etage.

Da caféejeren ikke var hjemme til at tage styringen, sørgede ejeren af Hotel Skandinavien, George Jørgensen, for at stoppe serveringen, så caféen kunne rømmes. Personalet fik dog besvær med at få en mand, der ville være den sidste til at gå ud af det brændende Mejlborg, til at forlade caféen. For at undgå flere problemer, lod man manden få sit ønske opfyldt, og da han endelig gik ud af bygningen, var taget på Mejlborgs tårn ved hovedfacaden begyndt at smelte af heden.

Til brandslukningsarbejdet blev brandvæsnet og soldater fra byens garnisoner sat ind, men til trods for alle deres forsøg på at slukke branden, lykkedes det ikke. Der var delte meninger om, hvor god deres indsats reelt havde været, da der gik rygter i byen om, at mindst 40 soldater var blevet ”puttet i bøtten” for at have taget for sig af vinen i Café Mejlborg.

Efter Café Mejlborgs genåbning i 1900 blev der også drevet hotel på stedet, hvilket dog ophørte efter få år. I 1906 kom C.F. Bye Jørgensen til, og det betød store forandringer, da han blandt andet fik godkendelse til at bruge dele af caféen som koncertsal. Det var også ham, der gik over til betegnelsen café i stedet for restauration. Han drev stedet frem til 1930, hvorefter en datter tog over.

Café Mejlborg fik gennem årene besøg af mange skiftende orkestre, altid med 'lødig' musik på programmet - jazz o.l. hørtes ikke. Det var i begyndelsen ret dyrt at spise på Café Mejlborg, der var samlingssted for borgerskabet og dets ungdom.

Efter Anden Verdenskrig var Café Mejlborgs så småt tid forbi, og i slutningen af 1950'erne lukkede caféen endeligt.