Nicolaj Hald (1828-1894)

Nicolaj Hald

Nicolaj Hald (født den 6. november 1828 i Aarhus, død den 24. juli 1894 i Aarhus) var gørtlermester og medlem af Aarhus Byråd fra den 2. februar 1872 til den 24. juli 1894. Ridder af Dannebrog 1888.

Han var søn af gørtler Anders Hald og hustru Kierstine Jensen.

Gift med Nicoline Chirstine Hald (født den 5. marts 1828 i Nørresundby, død den 17. februar 1900 i Aarhus), datter af rebslager Lars Rasmussen Hald og hustru Christiane Nielsdatter.

Halds karriere

I det aarhusianske håndværkerliv, som det udfoldede sig i sidste halvdel af 19. århundrede, blev Hald en central skikkelse. I 1865 blev han valgt til Håndværkerforeningens bestyrelse, hvor han virkede til sin død, siden 1882 som formand. Om hans position i foreningen skrev Rasmus Berg i jubilæumsskriftet fra 1898:

»Af foreningens veteraner har dog måske ingen kunnet glæde sig ved større tillid og sympati end gørtler Hald. Hans brede humor og den djærve gemytlighed, han rådede over, var altid velgørende og virkede ofte som bølgedæmper, når sindene var i oprør. Hans jævne henstilling: »Herregud, lad os nu huske, at vi alle sammen er håndværkere«, var i reglen tilstrækkeligt til at få fællesskabsfølelse til at blive stærkere end de tilfældigt rådende indre tvistigheder«.

Halds poster og foreningsarbejde

Ved Halds 25-års jubilæum som bestyrelsesmedlem i 1890 afholdt foreningen en storstilet fest for ham, hvis kulmination var overrækkelsen af et stort, kostbart sølvdrikkehorn. Da Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Håndværk blev oprettet i 1879, kom Hald med i ledelsen, hvor han sad til sin død. Han var desuden medlem af hovedbestyrelsen for Varelotteriet og tillige dets repræsentant i Jylland, medlem af bestyrelsen for Aarhus Tekniske Skole 1882-94, formand i bestyrelsen for Klubben Enigheden, medstifter af og formand for Sparekassen Bikuben, medlem af tilsynsrådet for Spare- og Lånekassen i Aarhus 1879-94, bestyrelsesmedlem og næstformand i Aarhus Borgerlige Skydeselskab og endelig formand i Håndværkernes Bedømmelsesudvalg for frivillige Svendeprøver.

Byrådet

Ved suppleringsvalget den 3. februar 1872 efter guldsmed A.H. Høeghs død fik Hald sæde i Aarhus Byråd, hvor han sad til 1894. Om valget dette år skrev Århus Stiftstidende i sin nekrolog, at Hald kom ind med et langt større stemmetal end nogen af de øvrige valgte, og senere hed det:

». . . hans mangeårige erfaring og klare kyndige måde at tale på gav hans ord autoritet; han kendte sin by ud og ind, og hans kendskab til personer og forhold var lige så indgående, som hans hukommelse var sikker. Derfor var Hald et indflydelsesrigt og skattet medlem af byrådet, og derfor vil særlig hans virksomhed her og i Håndværkerforeningen blive husket«.

En ganske anden vurdering af Hald finder man i et brev fra købmand og bankdirektør Harald Skovby til digteren Carl Ploug den 10. januar 1876 i anledning af det netop overståede byrådsvalg. Skovby kalder ham her en »godmodig, men aldeles ubrugelig gørtler«. Ordene må formentlig ses som en typisk nationalliberals opfattelse af en jævn håndværker.

Medlem af eller repræsentant i...

• Sundhedskommissionen 1868 og 1876-93
• Skatteligningskommissionen 1869-72
• Brolægningsudvalget 1872 og 1891
• Udvalget for den offentlige belysning 1873-78
• Kirkeinspektionen for Frue sogn 1873-94
• Brandkommissionen 1874-94
• Bygningskommisionen 1882-93
• Sygehusudvalget 1888-93
• Udvalget for skovvæsenet 1888 -94
• Legatudvalget 1889-94, udvalget for vejvæsenet 1891
• Kirkegårdsbestyrelsen 1891-94

Litteratur og Kilder

• Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
• Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.