4.640
redigeringer
| LS (diskussion | bidrag) No edit summary | Hemik (diskussion | bidrag)  No edit summary | ||
| (10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| <div class="tright">{{#display_map: | |||
| 56.157167524566326,10.199673563519974~[[Vestergade 61]]; | |||
| |width=378 | |||
| |height=200 | |||
| |zoom=15 | |||
| |center=56.157167524566326,10.199673563519974 | |||
| |align=right | |||
| }}</div> | |||
| [[Fil:Gravsten Bünger.jpg|350px|thumb|right|Christian Albert Büngers og Jacobine Büngers gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
| '''Christian Albert Bünger''' (født den 11. juni 1798 i Odense, død i 1884) var købmand og ligningsmand i Aarhus. | |||
| Bünger blev gift den 24. november 1830 med [[Jacobine Bünger (1811-1885)|Jacobine Bünger]], født Schmidt, datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]] og Dorothea Sophie Schmidt. | |||
| Han blev  | Christian Albert Bünger var født i Odense. Han erhvervede i 1827 borgerskab som købmand, og blev i 1831 udnævnt til at sidde i en ’Sundheds-Commitee’, der oprettedes i anledning af den truende asiatiske kolera, som dog aldrig fik tag i Danmark. Han blev valgt til tillidshverv som skatteligningsmand og kirkeværge for [[Vor Frue Kirke]]. Han var på udkig efter mere plads og erhvervede i 1830 ejendommen [[Vesterport 5]]. Han solgte i 1867 denne ejendom til værtshusholder Jens Madsen. Christian Albert Bünger døde i 1884 | ||
| [[ | |||
| === Handel ved Vesterport === | === Handel ved Vesterport === | ||
| I 1827 tog Christian Albert Bünger borgerskab som købmand i Aarhus. Her startede han et firma med [[Frederik Clemens Döcker]] under navnet "C.A. Bünger & Comp." samme år. Det var en såkaldt varehandel hvor det solgte ''"Jern- og Staalvare, lakerede, pletterede og Galanterivare, som og et complet Assortiment bøhmiske og slebne Glasvare, fine Chrystal-Sager, hollandske Skriv- og Tegnepapirer, Tegneredskaber, Nürnbergervare m.m."'' | |||
| Kun tre år senere - i 1830 - ophævede de deres fælles forretning, som Døcker herefter videreførte alene. Bünger overtog til gengæld sin svigerfars, Peder Larsen Schmidts, handel "i Gaarden No. 643. ved [[Vesterport]]", der i dag svarer til [[Vestergade]] 61. Her boede Bünger og familie også privat. I sin forretning solgte han:   | |||
| : ''”...større og mindre Jern Gryder, svenske Pander, Pandeblade, Grimetøiler, Kaffemøller, Tavler, store og smaae Speile, alle Sorter Søm, Sinker, Skjæreknive, Uldsare, Ambolte, Spærhager, Skov- og Langtømmersauge, alle Sorte engelske saavel som Tydske Saugeblade, Staaltraad, Laase, Hængsler, sax- brille- og svensk- Staal, Stang-Jern, med mange flere Issenvarer; større og mindre Slibestene, Tømmer, Brædder, fiint og grov Salt, Tjære, Bergensfisk, Skrivpapiir Fajance- og Colonialvarer til muligste billigste Priser...”'' | |||
| ”..større og mindre Jern Gryder,  | |||
| Denne forretning drev han frem til 1869, hvor han overdrog den til [[Christen Pedersen (1839-1919)|Christen Pedersen]] og [[Frederik Danus Matzen (1848-1916)|F. D. Matzen]], som begge havde arbejdet i hans forretning i flere år. Året efter solgte Bünger på en auktion i sin gård på Vestergade: ”3 Plove, en Harve, et Sæt Høstleirer, Korntønder, en stor Balance med Tilhørende Kornvægte, et Sengested, en Vogn-Kulkasse, Bismer, en halvlukket Vogn m.m. som Appendix sælges nogle Aarbejdsvogne samt efter Udlæg en Fjedervogn med 3 Agestole.” | |||
| Bünger havde dyr, køer og heste i hvert fald. Han averterede i avisen efter en røgter til køerne, samme sted havde han få år tidligere efterlyst en af køerne, der var bortgået. Ligesom han efterlyste bortklippede hestehaler: ”Den som kan give mig Oplysning om hvem, der i afvigte Løverdag den 12 ds. afskar Hestehaler af indstaldede Heste i min Stald loves en god Douceur. Ch. A. Bünger.” | Bünger havde dyr, køer og heste i hvert fald. Han averterede i avisen efter en røgter til køerne, samme sted havde han få år tidligere efterlyst en af køerne, der var bortgået. Ligesom han efterlyste bortklippede hestehaler: ”Den som kan give mig Oplysning om hvem, der i afvigte Løverdag den 12 ds. afskar Hestehaler af indstaldede Heste i min Stald loves en god Douceur. Ch. A. Bünger.” | ||
| === Koleraen === | === Koleraen === | ||
| I 1831 dukkede koleraen op i Rusland og i Hamborg og i de følgende årtier i de Skandinaviske lande. Danmark skulle gå fri indtil 1850, og Aarhus indtil smitten kom til byen fra København i 1853, hvor 213 døde i de to måneder epidemien rasede. Og igen i 1859 med 53 døde.  | |||
| Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste linje: ''”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed"'' | |||
| Men man frygtede det værste i 1831, så Aarhus tog sine forholdsregler og med Bünger i forreste  | |||
| ”Der nedsættes en "Sundheds-Committee" for et tage Foranstaltninger, hvis der skulde komme Kolera. Den bestaar af Borgmester Fleischer, Raadmand Engelsted, Stiftsfysikus Dr. Willemoes, Oberst Høegh-Guldberg, Købmand Bünger og Mægler Thomsen. "Jægergaarden" er bleven bestemt til Lazareth i paakommende Ulykkestilfælde, og langs med Søekysten er der beordret den strængeste Aarvaagenhed" | |||
| Under epidemien i 1853 kom Büngers søn som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet.   | Under epidemien i 1853 kom Büngers søn, [[Joachim Christian Bünger (1831-1909)|Joachim Christian Bünger]], som kommende læge tæt på, idet han ydede en væsentlig indsats i hjælpearbejdet. Efter han blev færdiguddannet, nedsatte han sig som praktiserende læge i Aarhus, hvor han boede i sin fars gård. | ||
| === 50-årsdagen === | |||
| På 50-årsdagen for åbningen af Büngers og Døckers købmandsforretning, blev det bemærket i [[Aarhus Stiftstidende]], men Bünger var, da det også var hans 79-års fødselsdag, taget på Himmelbjerget sammen med sin hustru for at fejre dagen. Avisen skrev: | |||
| : ''"Imorgen er det 50 Aar siden at vor agtede Medborger Købmand C. A. Bünger i Forening med nu afdøde Agent F. C. Døcker under Firma "C. A. Bünger & Co." aabnede en Købmandsforretning (Korte-Varehandel, som den dengang kaldtes) her i Byen. Hr. Bünger, der desværre i de senere Aar har været for svag af Helbred til at kunne drive Forretningen, har i sin Virksomhed skaffet sig en stor kreds af Forretningsvenner og andre Venner, der med Glæde ville erfare at Jubilarens Helbred i den sidste Tid er saa vidt fremskredet, at han endog tilbringer Jubilæumsdagen i Morgen - tillige hans 79aarige Fødselsdag - paa Himmelbjerget sammen med sin Hustru."'' | |||
| ===  | ===Familie=== | ||
| I 1880 kunne Christian Albert Bünger og Jacobine Bünger fejre guldbryllup. Avisen annoncerede begivenheden med følgende tekst: | |||
| : ''”Bünger og Hustru - Jacobine f. Schmidt fejrer deres Guldbryllup. Bünger født 11 Juni 1798 i Odense, har over 53 Aar tilhørt vor Bys agtede Borgerskab, - Fruen født 17. Maj 1811 tilhører en af vor Bys ældste, ansete Slægter... I alle Gader alm. Flagning... Handelsforeningen her tolkede sine bedste Ønsker ved Formanden Otto Langballe. Guldbrudeparret har skænket 100 Kr. til Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse og 100 Kr. til Velgørenhedselskabet.”'' | |||
| Udover at deres ene søn blev en succesfuld læge, klarede deres datter, Dorthea Sophie Bünger (1847-1906), at blive godt gift med overretssagfører og byrådsmedlem [[Christian Ludvig Kier]] (1839-1934). | |||
| === Stort ligfølge ved hans begravelse === | === Stort ligfølge ved hans begravelse === | ||
| Da Christian Albert Bünger døde i 1884, kunne man læse følgende i Aarhus Stiftstidende: | |||
| : ''”C.A. Bünger hørte til vor Bys gamle ansete Slægter. 86 Aar gammel. Født 1798 i Odense, men allerede for 57 Aar siden Borger i vor By som Købmand. 1830 gift med Jacobine Schmidt. 21-10 Bisættelse fra Frue Kirke, hvis Kirkeværge den Afdøde i mange Aar har været. Kisten bares ud af den Afdødes igjennem hans lange Livsbane talrige Handelskommiser, der nu ere Medborgere her og andetsteds. Ligfølget til Kirkegaarden var det største, som i mange Tider er seet her.”'' | |||
| Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten, som han deler med sin hustru, er bevaret i den sydlige ende af parken. | |||
| ==Litteratur og kilder== | |||
| *Folket i midten, Århus Borgerbog 1740-1862: http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi | |||
| *Sejrs sedler, 1827-07-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013073 | |||
| *Sejrs sedler, 1830-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013075 | |||
| *Sejrs sedler, 1830-10-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013077 | |||
| *Sejrs sedler, 1830-11-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013078 | |||
| *Sejrs sedler, 1831-06-21, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000116752 | |||
| *Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013093 | |||
| *Sejrs sedler, 1858-12-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000013019 | |||
| *Sejrs sedler, 1869-09-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000074805 | |||
| *Aarhus Stiftstidende, 1830-09-07, s. 8. | |||
| *Aarhus Stiftstidende, 1830-10-28, s. 2. | |||
| [[Kategori: Sundhedsvæsen]] | [[Kategori: Sundhedsvæsen]] | ||
| [[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
| [[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||