Hendrik Pontoppidan (1814-1901): Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "Generalkonsul og godsejer '''Hendrik Pontoppidan''', født 1914 i Ræhr ved Thisted - død 1901. Udlært ved handel i København, England og Tyskland og etablerede sig som...") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000424951 l.jpg|250px|thumb|right|Statue af Hendrik Pontoppidan ved [[Skt. Olufs Kirkegård]]. I dag findes statuen i [[Skanseparken]]. Forlaget Ed. F. Ph. & Co., ca. 1905.]] | |||
'''Hendrik Pontoppidan''' (født 1814 i Ræhr ved Thisted, død 1901 i Hamborg) var generalkonsul og godsejer. | |||
Han var udlært ved handel i København, England og Tyskland og etablerede sig som købmand i Hamborg i 1841. | |||
Samtidig med handlen i udlandet var han kommissær for Nationalbanken og blev i 1851 udnævnt til generalkonsul i Hamborg. | |||
Han var medstifter af Dansk-Skandinavisk Forening, samtidig med at han støttede forskellige danske handels-, industrielle- og landøkonomiske foretagender som eksempelvis [[Det Danske Hedeselskab]]. Han var også initiativtager til flere jyske banker, her iblandt [[Aarhuus Privatbank]]. | |||
I 1867 købte Pontoppidan [[Constantinsborg]] ved [[Brabrand Sø]]. Pontoppidan gjorde meget for at modernisere godset med nye og tidssvarende bygninger og drift. | |||
I 1903 blev en statue af Hendrik Pontoppidan opført ved den nedlagte [[Skt. Olufs Kirkegård]]. Prins Christian og prinsesse Alexandrine (senere Christian X og dronning Alexandrine) overværede afsløringen af statuen. I 1949 blev den gamle kirkegård omlagt og statuen blev flyttet til sin nuværende placering i [[Skanseparken]], hvor den har front mod [[Hendrik Pontoppidans Gade]]. | Han døde i Hamborg i 1901, men blev begravet på [[Ormslev Kirke]]gård, tæt ved Constantinsborg. | ||
I 1903 blev en statue af Hendrik Pontoppidan opført ved den nedlagte [[Skt. Olufs Kirkegård]]. Prins Christian og prinsesse Alexandrine (senere kong Christian X og dronning Alexandrine) overværede afsløringen af statuen. I 1949 blev den gamle kirkegård omlagt, og statuen blev flyttet til sin nuværende placering i [[Skanseparken]], hvor den har front mod [[Hendrik Pontoppidans Gade]]. | |||
==Litteratur & kilder== | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108629 Se arkivalier omhandlende Hendrik Pontoppidan på AarhusArkivet]}} | |||
* Friluftskunst i Århus, Poul Harris, Fonden til Bevarelse af Friluftskunst og Mindesmærker i Århus, 1983. | |||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | [[Kategori: Embedsmænd]] |
Nuværende version fra 3. okt. 2024, 10:15
Hendrik Pontoppidan (født 1814 i Ræhr ved Thisted, død 1901 i Hamborg) var generalkonsul og godsejer.
Han var udlært ved handel i København, England og Tyskland og etablerede sig som købmand i Hamborg i 1841.
Samtidig med handlen i udlandet var han kommissær for Nationalbanken og blev i 1851 udnævnt til generalkonsul i Hamborg.
Han var medstifter af Dansk-Skandinavisk Forening, samtidig med at han støttede forskellige danske handels-, industrielle- og landøkonomiske foretagender som eksempelvis Det Danske Hedeselskab. Han var også initiativtager til flere jyske banker, her iblandt Aarhuus Privatbank.
I 1867 købte Pontoppidan Constantinsborg ved Brabrand Sø. Pontoppidan gjorde meget for at modernisere godset med nye og tidssvarende bygninger og drift.
Han døde i Hamborg i 1901, men blev begravet på Ormslev Kirkegård, tæt ved Constantinsborg.
I 1903 blev en statue af Hendrik Pontoppidan opført ved den nedlagte Skt. Olufs Kirkegård. Prins Christian og prinsesse Alexandrine (senere kong Christian X og dronning Alexandrine) overværede afsløringen af statuen. I 1949 blev den gamle kirkegård omlagt, og statuen blev flyttet til sin nuværende placering i Skanseparken, hvor den har front mod Hendrik Pontoppidans Gade.
Litteratur & kilder
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Hendrik Pontoppidan på AarhusArkivet |
- Friluftskunst i Århus, Poul Harris, Fonden til Bevarelse af Friluftskunst og Mindesmærker i Århus, 1983.