Brabrand-Hallen: Forskelle mellem versioner

 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 30: Linje 30:
Omkring den 15. december 1968 blev der stadigvæk talt om de nye haller, der skulle bygges i Aarhus' omegn, blandt andet i Brabrand, men arbejdet på hallen var endnu ikke påbegyndt.
Omkring den 15. december 1968 blev der stadigvæk talt om de nye haller, der skulle bygges i Aarhus' omegn, blandt andet i Brabrand, men arbejdet på hallen var endnu ikke påbegyndt.


I [[1969]] var der stor både folkelig og lokalpolitisk opbakning til bygningen af Brabrand-Hallen og efter licitationen, og det blev på dette tidspunkt anslået at håndværkerudgifterne nok ville ligge på 2,7 millioner kr. Arkitekterne til projektet Brabrand-hallen ville blive [[K. Friis]] og [[E. Moltke-Nielsen]]. Kapaciteten ville blive efter internationale mål, hvilket ville sige, at der ville være omkring 1100-1200 siddepladser samt ca. 700 ståpladser, så hallen ville i alt kunne rumme ca. et par tusinde mennesker. Efter mange arrangementer og indsamlinger var pengene nu samlet ind, og byggeriet skulle gerne snart igangsættes. Det blev anslået, at byggeriet ville være færdiggjort inden for et år.
I [[1969]] var der stor både folkelig og lokalpolitisk opbakning til bygningen af Brabrand-Hallen og efter licitationen, og det blev på dette tidspunkt anslået at håndværkerudgifterne nok ville ligge på 2,7 millioner kr. Arkitekterne til projektet Brabrand-Hallen ville blive [[K. Friis]] og [[E. Moltke-Nielsen]]. Kapaciteten ville blive efter internationale mål, hvilket ville sige, at der ville være omkring 1100-1200 siddepladser samt ca. 700 ståpladser, så hallen ville i alt kunne rumme ca. et par tusinde mennesker. Efter mange arrangementer og indsamlinger var pengene nu samlet ind, og byggeriet skulle gerne snart igangsættes. Det blev anslået, at byggeriet ville være færdiggjort inden for et år.


=== Opførelse og indvielse ===
=== Opførelse og indvielse ===
Opførelsen af Brabrand-Hallen blev påbegyndt og byggetiden blev anslået til at være et år. Den rådgivende ingeniør var [[Knud Frederik Nielsen]].
Opførelsen af Brabrand-Hallen blev påbegyndt, og byggetiden blev anslået til at være et år. Den rådgivende ingeniør var [[Knud Frederik Nielsen]].


Hallen blev oprindeligt forventet at kunne tages i brug per 1. september 1970, så derfor søgtes der et ægtepar, der kunne overtage ledelsen af hallen per 1. august 1970. Ansøgningerne skulle sendes til Knud Frederik Nielsen.
Hallen blev oprindeligt forventet at kunne tages i brug per 1. september 1970, så derfor søgtes der et ægtepar, der kunne overtage ledelsen af hallen per 1. august 1970. Ansøgningerne skulle sendes til Knud Frederik Nielsen.


Da Brabrand-Hallen stod færdigbygget i 1970, var der betalt 4,1 millioner kr til projektet. Hallen blev indviet den 28. november 1971 med taler af bl.a. rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]].
Da Brabrand-Hallen stod færdigbygget i 1970, var der betalt 4,1 millioner kr. til projektet. Hallen blev indviet den 28. november 1971 med taler af bl.a. rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]].


Gennem tiden er Brabrand-Hallen blevet brugt af mange forskellige sportsgrene og arrangementer, hvilket viser, at der har været stor interesse fra borgerne i lokalområdet for at anvende hallen.
Gennem tiden er Brabrand-Hallen blevet brugt af mange forskellige sportsgrene og arrangementer, hvilket viser, at der har været stor interesse fra borgerne i lokalområdet for at anvende hallen.
Linje 50: Linje 50:
* Århus Kommunalhåndbog 1974
* Århus Kommunalhåndbog 1974
* [http://www.brabrand-fodbold.dk/klubben/historien/bif-historie-fra-1970-79/ BIF Historie fra 1970-79]
* [http://www.brabrand-fodbold.dk/klubben/historien/bif-historie-fra-1970-79/ BIF Historie fra 1970-79]
* Aarhus Stiftstidende:
* Århus Stiftstidende:
** D. 10.03.1968
** D. 10.03.1968
** D. 11.05.1968
** D. 11.05.1968