Mølleparken: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(26 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Den nuværende '''Mølleparken''' beliggende foran bygningen der tidligere husede [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]] er anlagt oven på [[Mølleengen|de gamle mølleenge]] ved [[Aarhus Å]].  
<div class="tright">{{#display_map:
56.156076475753245,10.20028243701132~[[Mølleparken]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156076475753245,10.20028243701132
|align=right
}}</div>
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og havnerne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der nu er omdannet til et større hostel.


Mølleparken blev indviet i 1926. Parkens historie strækker sig imidlertid betydeligt længere tilbage end 1926. Arealets historie er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævnes første gang i 1289, og som menes anlagt af Valdemar Sejr.  
{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}


Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet man erhverver en række haver, der ligger i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lægges grunden til senere mølleres velstand og til havens udvikling, dens karakteristiske udtryk beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer".  
=== Mølleparkens historie ===
Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289.


Selve møllen blev nedlagt i 1903, og da først møller Weis dør i 1912, og senere dennes enke i 1926, overgår den romantiske have til offentlig eje. I 1926 indviedes den, og i 1930 anlægges i forbindelse med opførelsen af hovedbiblioteket den park, der i årtier kommer til at fremstå som et rekreativt område midt imellem hovedbiblioteket og [[Vester Allé]].  
Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''.  


Anlæggelsen sker ved stadsgartner L. Sandberg. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggør, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Bjerg]] kan udgøre et naturligt centrum i parken.  
Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], og hans hustru, [[Wilhelmine Weis]], kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.


I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinieme.  
I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem [[Vester Allé]], Aarhus Å og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]], der blev opført samme år.  


I 2006 blev der fremlagt en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.
 
Anlæggelsen skete ved stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Lejf Sandberg]]. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]] kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.
 
I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster: 
 
* Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,
* Harry Søiberg af Johannes Bjerg,
* Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,
* Jacob Paludan af August Keil,
* J.P. Jacobsen af Johan Galster
* Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
* Thøger Larsen af Astrid Noach
* St. St. Blicher af Arnoff Thomsen
 
Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.
 
I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.
 
I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Fritlægningen af Aarhus Å|fritlægning af åen]]. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.
 
== Mølleparken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mølleparken Mølleparken]}}
 
== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07995784 Bestil materiale]
*Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07995784 Bestil materiale]
*Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035520 Bestil materiale]
*Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035520 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91970163 Bestil materiale]
*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A43887742 Bestil materiale]
*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D43887742 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 2.12.2007.
*Århus Stiftstidende 2.12.2007.
* Aarhus Amtstidende. Ti Buster opstillet foran Aarhus Folkebibliotek. 17/09/1956.


==Henvisninger==
==Henvisninger==
Linje 26: Linje 62:
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Nuværende version fra 24. maj 2024, 07:58

Indlæser kort...
Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.
Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og havnerne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.

Mølleparken er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af Aarhus Å og vejene Møllegade, Møllestien og Vester Allé. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere Aarhus Kommunes Hovedbibliotek, der nu er omdannet til et større hostel.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mølleparken er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Mølleparkens historie

Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om Aarhus Mølle, hvis eksistens nævntes første gang i 1289.

Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk der blev beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer".

Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller, Ernst August Weis (1848-1912), og hans hustru, Wilhelmine Weis, kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere hovedbibliotek er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen.

I 1934 anlagdes den park, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem Vester Allé, Aarhus Å og det tidligere Hovedbibliotek, der blev opført samme år.


Anlæggelsen skete ved stadsgartner Lejf Sandberg. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen 'Elskovskampen' udført af billedhuggeren Johannes Clausen Bjerg (1886-1955) kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.

I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Århus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen-Jacobsen. Hertil kom ideen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne i 1956 indvies yderligere buster:

  • Johannes V. Jensen af Niels Hansen-Jacobsen,
  • Harry Søiberg af Johannes Bjerg,
  • Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff,
  • Jacob Paludan af August Keil,
  • J.P. Jacobsen af Johan Galster
  • Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
  • Thøger Larsen af Astrid Noach
  • St. St. Blicher af Arnoff Thomsen

Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen som, grundet sygdom, dog først kunne indvies i 1958.

I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende fritlægning af åen. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

Mølleparken på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mølleparken

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mølleparken er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. Bestil materiale
  • Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. Bestil materiale
  • Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. Bestil materiale
  • Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. Bestil materiale
  • Århus Stiftstidende 2.12.2007.
  • Aarhus Amtstidende. Ti Buster opstillet foran Aarhus Folkebibliotek. 17/09/1956.

Henvisninger

  • Læs mere om Ny Carlsberg Fondet på Wikipedia
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mølleparken&oldid=92966"