Ormslev Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 12: Linje 12:
'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.
'''Ormslev Kirke''' ligger på en forhøjning midt i landsbyen, [[Ormslev]]. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.


I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.
I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis (1691-1763)]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere.


Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.
Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.
Linje 18: Linje 18:
Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.
Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.


Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til Aarhus bispestol. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.
Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til [[Aarhus Bispestol]]. Dette år erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i [[Aarhus Domkirke]]. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst [[Terkel Abildgaard]], døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]], der indlemmede den i grevskabet [[Frijsenborg]]. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til [[Jens Knudsen]] i [[Tåstrup]], der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.


== Se også ==
=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus]]
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]


== Ormslev Kirke på AarhusArkivet ==
== Ormslev Kirke på AarhusArkivet ==

Nuværende version fra 4. jan. 2024, 09:35

Indlæser kort...
Ormslev Kirke, kirkegård og omkringliggende huse.
Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

Ormslev Kirke ligger på en forhøjning midt i landsbyen, Ormslev. Oprindeligt var den en lille, romansk kirke bestående af skib og kor, der hovedsageligt var bygget af frådsten.

I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev Christian Friis (1691-1763). I 1825 blev tårnet gjort lavere.

Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af Harald Borre (1891-1964) og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken.

Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, Mikkel Rasmussens, bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus.

Ormslev Kirke hørte frem til 1477 til Aarhus Bispestol. Dette år erhvervede biskop Jens Iversen Lange (-1482) sig kirken, og indlemmede den i Jerusalems vikarie ved Vor Frue Alter i Aarhus Domkirke. Vikariet havde han oprettet ved samme lejlighed. Den sidste indehaver af vikariet, sognepræst Terkel Abildgaard, døde i 1557, hvorefter kirken overgik til kongeligt eje. Et sted mellem 1661 og 1675 blev kirken overdraget til Mogens Friis (1623-1675), der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. Her forblev den indtil 1802, hvor den solgtes til Jens Knudsen i Tåstrup, der i 1805 afstod den til tiendeyderne i sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.

Se også

Ormslev Kirke på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Ormslev Kirke

Litteratur og kilder