3.648
redigeringer
Banegårdsgade: Forskelle mellem versioner
m
→Ny Banegårdsgade: tekstret
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Beboere) |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Ny Banegårdsgade: tekstret) |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 112: | Linje 112: | ||
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe. | I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe. | ||
* I ''Banegårdsgade 5'' boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på Banegårdspladsen 8. | Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været: | ||
* I ''Banegårdsgade 5'' boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på [[Banegårdspladsen]] 8. | |||
* I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20. | * I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20. | ||
| Linje 121: | Linje 123: | ||
* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994). | * I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994). | ||
* I ''Banegårdsgade 38'' boede Johannes Lassen, der fra 1941 til 1960'erne havde Restaurant Rico på [[Bruuns Bro]] (se her artikel Natteliv). | |||
===Udvalgte adresser i Banegårdsgade=== | ===Udvalgte adresser i Banegårdsgade=== | ||
| Linje 141: | Linje 145: | ||
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade. | På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade. | ||
Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser. | Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser. | ||
==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ==== | ==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ==== | ||