3.648
redigeringer
Banegårdsgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Ny Banegårdsgade: tekstret
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Ny Banegårdsgade: tekstret) |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 107: | Linje 107: | ||
===Banegårdsgades Sammenslutning=== | ===Banegårdsgades Sammenslutning=== | ||
I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg, som en af initiativtagerne, var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade, i lighed med andre gader i byen, skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for | I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg, som en af initiativtagerne, var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade, i lighed med andre gader i byen, skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt til den blev nedlagt i 1991. | ||
===Beboere=== | ===Beboere=== | ||
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe. | I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe. | ||
Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været: | |||
* I ''Banegårdsgade 5'' boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på [[Banegårdspladsen]] 8. | |||
* I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20. | * I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20. | ||
| Linje 119: | Linje 123: | ||
* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994). | * I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994). | ||
* I ''Banegårdsgade 38'' boede Johannes Lassen, der fra 1941 til 1960'erne havde Restaurant Rico på [[Bruuns Bro]] (se her artikel Natteliv). | |||
===Udvalgte adresser i Banegårdsgade=== | ===Udvalgte adresser i Banegårdsgade=== | ||
| Linje 139: | Linje 145: | ||
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade. | På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade. | ||
Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser. | Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser. | ||
==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ==== | ==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ==== | ||
