3.648
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Forretninger) |
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Ny Banegårdsgade: tekstret) |
||
(16 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Først i 1874 fik ''”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade”'' det officielle navn ''"Banegaardsvej"''. | Først i 1874 fik ''”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade”'' det officielle navn ''"Banegaardsvej"''. | ||
I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”''. | I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til [[Søndre Kirkegård|Kirkegaarden]], skal blive staaende”''. | ||
I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til ''"Banegaardsgade"''. | I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til ''"Banegaardsgade"''. | ||
Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til Ryesgade/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53, samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter. | Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til [[Ryesgade]]/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53, samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter. | ||
Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet [[Banegårdspladsen|Banegaardsplads]]. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter. | Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet [[Banegårdspladsen|Banegaardsplads]]. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter. | ||
Linje 40: | Linje 40: | ||
* ''Nr. 9-11:'' - 1980: Bager Jacobsen. - 1970: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Marlings Conditori. - 1960: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Bager Arnold Christensen. - 1956: Bager A.H. Christensen. Vulcano Maskinfabrik. - 1948: Vulcano Maskinfabrik. Bager Staberg. - 1935: Bager S. Jacobsen. Vulcano Automobilreparation. - 1920: Brændselsoplag. | * ''Nr. 9-11:'' - 1980: Bager Jacobsen. - 1970: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Marlings Conditori. - 1960: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Bager Arnold Christensen. - 1956: Bager A.H. Christensen. Vulcano Maskinfabrik. - 1948: Vulcano Maskinfabrik. Bager Staberg. - 1935: Bager S. Jacobsen. Vulcano Automobilreparation. - 1920: Brændselsoplag. | ||
* ''Nr. 13:'' Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets | * ''Nr. 13:'' Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets uheldsbringende omdømme. | ||
* ''Nr. 15:'' - 1970: Antik og Kunst. Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1960: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1956: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1948: Vaskeriet Activ. - 1935: Woldums Vaskeri. | * ''Nr. 15:'' - 1970: Antik og Kunst. Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1960: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1956: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1948: Vaskeriet Activ. - 1935: Woldums Vaskeri. | ||
Linje 72: | Linje 72: | ||
* ''Nr. 2-4:'' - 1980: Frydendahl Hi-Fi. - 1970: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Cafax Kaffe. - 1960: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Wittenborgs Automatfabrik. - 1956: Blomsterforretning Firkløveret. Fyldepenne-Centralen. Wittenborgs Automatfabrik. - 1948: Firkløveret Blomster og Frugt. Fyldepenne-Centralen. Bruhns Kontormaskiner. Budcentralen 3599. - 1935: Petersens kolonialhandel. Fyldepenne-Centralen. Frugthandler A.V. Hansen. - 1920: Købmand Gundel Schwartz. | * ''Nr. 2-4:'' - 1980: Frydendahl Hi-Fi. - 1970: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Cafax Kaffe. - 1960: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Wittenborgs Automatfabrik. - 1956: Blomsterforretning Firkløveret. Fyldepenne-Centralen. Wittenborgs Automatfabrik. - 1948: Firkløveret Blomster og Frugt. Fyldepenne-Centralen. Bruhns Kontormaskiner. Budcentralen 3599. - 1935: Petersens kolonialhandel. Fyldepenne-Centralen. Frugthandler A.V. Hansen. - 1920: Købmand Gundel Schwartz. | ||
* ''Nr. 6-8:'' - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel (tidligere navne Højskolehotellet, Wilsons Hotel, Savoy Hotel, Hotel Garni, Hotel Astoria). - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Papirhandler Rohde. - 1935: Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration. | * ''Nr. 6-8:'' - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel (tidligere navne Højskolehotellet, Wilsons Hotel, [[Savoy Hotel]], Hotel Garni, Hotel Astoria). - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Papirhandler Rohde. - 1935: Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration. | ||
* ''Nr. 10:'' - 1980: Lady Look. - 1970: Ankers Kasseapparater. - 1960: Anker Kasseapparater. - 1956: Louis Zwiki Pianoforretning. - 1948: Jacobsens skomagerværksted. Hall Christensens Pianoudsalg. - 1935: Skomager Jacobsens værksted. - 1920: Skræder Clausen. | * ''Nr. 10:'' - 1980: Lady Look. - 1970: Ankers Kasseapparater. - 1960: Anker Kasseapparater. - 1956: Louis Zwiki Pianoforretning. - 1948: Jacobsens skomagerværksted. Hall Christensens Pianoudsalg. - 1935: Skomager Jacobsens værksted. - 1920: Skræder Clausen. | ||
Linje 105: | Linje 105: | ||
* ''Nr. 40-46'' Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20. | * ''Nr. 40-46'' Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20. | ||
===Banegårdsgades Sammenslutning=== | |||
I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg, som en af initiativtagerne, var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade, i lighed med andre gader i byen, skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt til den blev nedlagt i 1991. | |||
===Beboere=== | ===Beboere=== | ||
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe. | I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe. | ||
Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været: | |||
* I ''Banegårdsgade 5'' boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på [[Banegårdspladsen]] 8. | |||
* I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20. | * I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20. | ||
* ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. | * ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. <br>- På samme adresse boede i 1920'erne speditør Jens Frederik Wied, der var bror til forfatteren Gustav Johannes Wied, bl.a. kendt for romanerne 'Livsens Ondskab' og 'En Mindefest'. | ||
* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatteren Acton Friis og forfatteren Jeppe Aakjær. | * I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatteren Acton Friis og forfatteren Jeppe Aakjær. | ||
* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen Henrik Søren Buckhøj, der var far til skuespilleren Per Buckhøj. | * I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994). | ||
* I ''Banegårdsgade 38'' boede Johannes Lassen, der fra 1941 til 1960'erne havde Restaurant Rico på [[Bruuns Bro]] (se her artikel Natteliv). | |||
===Udvalgte adresser i Banegårdsgade=== | ===Udvalgte adresser i Banegårdsgade=== | ||
Linje 133: | Linje 142: | ||
*[[Banegårdsgade 53]] | *[[Banegårdsgade 53]] | ||
=Ny Banegårdsgade= | ==Ny Banegårdsgade== | ||
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade. | På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade. | ||
Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser. | Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser. | ||
==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ==== | ==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ==== | ||
Linje 146: | Linje 155: | ||
*Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960 | *Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960 | ||
*Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959. | *Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959. | ||
* Leif Dehnits: | * Leif Dehnits: Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune. Udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
redigeringer