Vestergade 23: Forskelle mellem versioner

Vestergade 23 (vis kildekode)

Versionen fra 20. okt. 2023, 13:31

78 bytes tilføjet , 20. oktober 2023

ingen redigeringsopsummering

Dannbj

2.837

redigeringer

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 '''Vestergade 23''' var en adresse på [[Vestergade]], men er nu nedlagt. Fra 1874-1934 husede bygningen byens [[folkebibliotek]]. I dag indgår grunden i Lokalcenter Møllestien.
+På det vestlige hjørne af Vestergade og [[Østre Møllesti]] lå i slutningen af 1700-tallet en stor købmandsgård tilhørende købmand [[Hans Nielsen Fog (1643-1700)]]. Senere var den ejet af [[Ahrent Johansen Althalt]]. Fra 1747 var den ejet af konsumtionsadministrator [[Hans Michelsen]] og efter hans død endnu mange år af hans enke.
-På det vestlige hjørne af Vestergade og Østre Møllesti lå i slutningen af 1700-tallet en stor købmandsgård tilhørende købmand Hans Nielsen Fog (1643-1700). Senere var den ejet af Ahrent Johansen Althalt. Fra 1747 var den ejet af konsumtionsadministrator Hans Michelsen og efter hans død endnu mange år af hans enke.
+Derefter blev den overtaget af købmand [[Peder Andersen Smidt]] de næste tre årtier. Købmand [[Jens Kierulf]] havde derefter stedet i nogle år. Han blev født i 1773 på Skårupgård ved Tolne. Efter en læretid i Aalborg tog han i 1801 borgerskab som købmand i Aarhus og købte samme år gården i Vestergade.
-Derefter blev den overtaget af købmand Peder Andersen Smidt de næste tre årtier. Købmand Jens Kierulf havde derefter stedet i nogle år. Han blev født i 1773 på Skårupgård ved Tolne. Efter en læretid i Aalborg tog han i 1801 borgerskab som købmand i Aarhus og købte samme år gården i Vestergade.
+Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd [[Mouritz Gleerup (1737-1820)]], som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården “af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”. Når der tales om tropper i april, må det være de spanske hjælpetropper.
-Herefter blev gården i 1805 erhvervet af justitsråd Mouritz Gleerup (1737-1820), som ejede den i fire år. I april 1808 kom Danmarks alliance med Napoleon til Vestergade idet gården “af Byen leiet til Laceret for de hertil ankomne fremmede Tropper”. Når der tales om tropper i april, må det være de spanske hjælpetropper.
+Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd [[Isach Davidsen]] og [[Bendix Davidsen (1785-1857)]] med henholdsvis fire og fem år. Bendix Davidsen blev født i Horsens. Borgerskabsbogen oplyser i 1810 følgende: “Bendix Davidsen af den jødiske Nation, født i Fridericia, 25 Aar, begiert og vandt Borgerskab som Kiøbmand en detaillie”. Efter en truende konkurs blev han med hjælp af svogeren [[Hartvig Philip Rée]] i 1818 ansat som avlsbestyrer af “Gammelgaard” i Storring.
-Herefter var gården for en kort periode ejet af de jødiske købmænd Isach Davidsen og Bendix Davidsen (1785-1857) med henholdsvis fire og fem år. Bendix Davidsen blev født i Horsens. Borgerskabsbogen oplyser i 1810 følgende: “Bendix Davidsen af den jødiske Nation, født i Fridericia, 25 Aar, begiert og vandt Borgerskab som Kiøbmand en detaillie”. Efter en truende konkurs blev han med hjælp af svogeren Hartvig Philip Rée i 1818 ansat som avlsbestyrer af “Gammelgaard” i Storring.
+Bendix Davidsen var gift med [[Henriette Rée]], søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på "Gammelgaard" i 1829 den første til at blive begravet i den nyetablerede jødiske kirkegård (1824) ved [[Frederiks Allé]].
-Bendix Davidsen var gift med Henriette Rée, søster til Hartvig Philip Rée. Hun blev efter sin død på "Gammelgaard" i 1829 den første til at blive begravet i den nyetablerede jødiske kirkegård (1824) ved Frederiks Allé.
+Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Handelshuset Rée og indrettede her [[Frue Sogns Borgerskole]]. I 1847 skete der en omorganisering af skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en pige-skole. Drengene kunne i 1847 flytte ind i en helt nybygget skolebygning.
-Bystyret købte i 1818 stedet med hjælp af Handelshuset Rée og indrettede her Frue Sogns Borgerskole. I 1847 skete der en omorganisering af Skolevæsenet, så skolen i Vestergade skulle deles i en drenge- og en pige-skole. Drengene kunne i 1847 flytte ind i en helt nybygget skolebygning.
+Det var arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]], der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med [[Møllestien]]. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – [[Borger-Pigeskolen]]. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne.
-Det var arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der i 1846 tegnede en ny længe til skolen, der kom til at ligge på skolens grund langs med Møllestien. Pigerne kunne forblive i bygningen langs Vestergade – Borger-Pigeskolen. Ikke blot undervisningen af drenge og piger var henvist til hver sin bygning. Et plankeværk delte også skolegården i et afsnit for drenge og et tilsvarende for piger. Adskillelsen af drenge og piger på de aarhusianske skoler kunne forekomme helt frem til 1950’erne.
+Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borger-Pigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i [[Mølleparken]].
+Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen [[Marienlund]] ved [[Grenåvej]]. Herefter blev forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i [[Den Gamle By]] som [[Dampvæveriet]].
-Fra 1876 fik folkebiblioteket lokaler i Borger-Pigeskolen og var her frem til 1934, hvor det kunne flytte til det nybyggede bibliotek i Mølleparken.
-Den særlige specialskole for børn, der ikke formåede at følge den normale skolegang på byens skoler, også kaldet den kommunale værneskole, blev oprettet i 1914. Den gamle skole gav husly med et par nedslidte lokaler frem til 1934, hvor den flyttede til villaen Marienlund ved Grenåvej. Herefter blev forhusets bygninger i årene 1939-40 nedtaget. Anvendelige bygningsdele findes genrejst i Den Gamle By som Dampvæveriet.
 I mange år henlå grunden som lege- og parkeringsplads, men arealet kom til at indgå i Lokalcenter Møllestien, der blev indviet i 1982.