Torngade: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Torngade (vis kildekode)

Versionen fra 31. maj 2023, 10:15

1.067 bytes tilføjet , 31. maj 2023

ingen redigeringsopsummering

MiaGulvadJørgensen

10.897

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Den første gade der omtales i skriftligt materiale fra Aarhus er '''Tårngade'''. Det sker i forbindelse med overdragelse af en gård i Aarhus i 1302 til kannikerne ved [[Aarhus Domkirke]], hvor der blev udarbejdet et skøde. Arkivar [[Jacob Langebek]] (1710-1775) har følgende afskrift af skødet i ’Aarhusiensis Liber’, folie 83:
+'''Torngade''' eller '''Tårngade''' var en gade, der engang lå i [[City|Aarhus Midtby]].
+Gaden menes at have haft sit udspring i det lille torv mellem [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] kor i øst og [[Skolegyde]], hvorfra den fulgte sydsiden af kirken, indtil den drejede rundt om det dengang nybyggede tårn mod vest. Måske fortsatte gaden mod nord i [[Bispegyde]]. Navnet "Torngade" eller "Tårngade" var derfor formodentlig afledt af det igangværende kirkebyggeri med tårnet i vest.
-''De curia Andrea facerdotis in Trongatæ''
+Torngade er det ældst nævnte navn på en gade i Aarhus. Gaden nævnes første gang i 1302 i det latinske skrift ''Liber Capituli Arhusiensis'', som var en kirkelig dokumentsamling fra middelalderen. Omtalen af gaden findes i et skøde, der blev nedskrevet i forbindelse med overdragelsen af en gård, der lå i Torngade, til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Selvom det er første gang, at gaden nævnes i skriftlige kilder, kan den udmærket have eksisteret mange år forinden.
-''Omnibus presens scriptum cernentibus, Andreas facerdos persona ecclesie Gasæmær, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, me quondam curiam in Arus, quam diu in mea detinueram possessione, mense virorum discretorum, canonicorum ecclesie Arusiensis, scotavisse, recognoscens, me plenam recompensacionem pro dicta curia a presatis canonicis recepisse. In cajus rei testimonium figillummeum presentibus est appensum.
+Arkivar [[Jacob Langebek (1710-1775)]] har udarbejdet følgende afskrift af skødet i ’Aarhusiensis Liber’, folie 83:
-Datum Arus Anno MCCCII fabbato proximo post inventionem sancta crusis.''
+: ''De curia Andrea facerdotis in Torngatæ''
+: ''Omnibus presens scriptum cernentibus, Andreas facerdos persona ecclesie Gasæmær, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, me quondam curiam in Arus, quam diu in mea detinueram possessione, mense virorum discretorum, canonicorum ecclesie Arusiensis, scotavisse, recognoscens, me plenam recompensacionem pro dicta curia a presatis canonicis recepisse. In cajus rei testimonium figillummeum presentibus est appensum.
+:''Datum Arus Anno MCCCII fabbato proximo post inventionem sancta crusis.''
-(I oversættelse ved Jørn Knudsen)
+(I oversættelse ved Jørn Knudsen:)
+: ''Om Anders præsts gård i Torngade''
+: ''Anders præst, tjenestegørende ved kirken i Gosmer, ønsker evig frelse i Herren for alle, som det foreliggende skrift [skøde] kommer for øje. Samtlige vil have erfaret, at jeg har skødet en vis gård i Aarhus, som jeg længe havde været i besiddelse af, til de velagtede mænd, kannikerne ved Aarhus [Dom]kirkes bord – idet jeg erkender, at jeg har modtaget den fulde godtgørelse for den nævnte gård af de fornævnte kanniker. Til hvilken tings vidnesbyrd mit segl er vedhængt de foreliggende sager.''
+: ''Udstedt i Aarhus år 1302 på den første lørdag efter [mindedagen for] fundet af det hellige kors. [5. Maj 1302]''
-''Om Anders præsts gård i Torngade''
+Anders Præst fra Gosmer overdrog således sin gård til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Efter skødet i ''Liber Capituli Arhusiensis'' følger en lignende skrivelse, som er en fuldmagt til Niels Bosøn fra Anders Præst, fordi han ikke selv kunne afgive møde.
-''Anders præst, tjenestegørende ved kirken i Gosmer, ønsker evig frelse i Herren for alle, som det foreliggende skrift [skøde] kommer for øje. Samtlige vil have erfaret, at jeg har skødet en vis gård i Aarhus, som jeg længe havde været i besiddelse af, til de velagtede mænd, kannikerne ved Aarhus [Dom]kirkes bord – idet jeg erkender, at jeg har modtaget den fulde godtgørelse for den nævnte gård af de fornævnte kanniker. Til hvilken tings vidnesbyrd mit segl er vedhængt de foreliggende sager.''
+Torngade eksisterede kun i få år efter, at skødet blev nedskrevet, da biskoppen i Aarhus, der på dette tidspunkt var [[Jens Assersøn (-1306)]], et par år senere ønskede at udvide kirkegården rundt kirken med mere plads til begravelser. Allerede i 1305 blev gadens strækning syd for domkirken således nedlagt. Den resterende del af Torngade vest for domkirken blev senere ændret til [[Bispegyde]] og i 1872 til [[Bispegade]].
-''Udstedt i Aarhus år 1302 på den første lørdag efter [mindedagen for] fundet af det hellige kors. [5. Maj 1302]''
+I dag findes der en [[Tårnvej]] i [[Aarhus Kommune]]. Den blev navngivet i 1926 og ligger i [[Viby]], hvor den har udsigt til [[Viby Kirke]] i nord.
+===Se også===
+*[[Bispegade]]
+*[[Aarhus Domkirke]]
-(Efter skødet følger en lignende skrivelse, som er en fuldmagt til Niels Bosøn fra Anders præst fordi han ikke selv kan afgive møde.)
+==Torngade på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Torngade Torngade]}}
+==Litteratur og kilder==
-Anders Præst fra Gosmer overdrog således sin gård til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Selvom det er første gang, at gaden i Aarhus bliver nævnt, kan den udmærket have eksisteret mange år forinden. Gaden menes at have sit udspring i det lille torv mellem Domkirkens kor og [[Skolegyde]], for derefter at gå langs sydsiden af kirken før den drejer rundt om det nybyggede tårn mod vest. Måske fortsatte gaden mod nord i [[Bispegyde]]. Navnet var således afledt af det igangværende kirkebyggeri med tårn mod vest.
+* Første udgave af artiklen skrevet af Leif Dehnits, august 2018.
+* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
-Gaden Torngade fik imidlertid ikke nogen lang levetid, da biskoppen et par år senere ønskede at udvide kirkegården rundt kirken med mere plads til begravelser. Allerede i 1305 blev gaden således nedlagt.
-I dag findes der en Tårnvej i [[Aarhus Kommune]]. Denne er med udsigt til [[Viby Kirke|kirken]] i nord i [[Viby Sogn]] og navngivet i 1926.
 [[Kategori:Gader & veje]]