10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle. | Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle. | ||
Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]], som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]] på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet ved én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten mistede dermed disse beføjelser. | Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]], som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens [[Aarhus Politi|politi]] og [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]] på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet ved én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten, som Chr. Hertz fik på dette tidspunkt, mistede dermed disse beføjelser. | ||
Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog. | Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog. |
redigeringer