Søndergade

Sønderbakken før Skt. Clemens Broens bygning. Udsigt fra Søndergade over Fiskergade mod Domkirken. 1865

Søndergade er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.

Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand Henrik Schandorff (1817-1897), som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten.

Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af Frederiksgade og Sønder Allé. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I Århus Stiftstidende kunne man se følgende annonce: ”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”

Den første grund Henrik Schandorff solgte var til Søren Frich, som byggede maskinfabrik der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev Regina-Teatret. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.

I 1884 blev Skt. Clemens Bro, også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til Aarhus Hovedbanegård. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade.

Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904

Trafik

Efter åbningen af Clemensbro kom sporvognen til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra Store Torv til Banegårdspladsen. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade. Turen gik fra Dalgas Avenue til Østbanetorvet. I 1929 blev sporvognesporet udvidet til at blive to sporet for at forbedre trafikken i gaden.

Søndergade under krigen

I 1944 blev Søndergade ramt af 5-6 eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade 1 A, 29, 47, 49, 58 og 60. eksplosioner begyndte i Ankerhus kl. 1.20 og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning der blev ramt var allerede begyndt da de næste bomber gik af. Der var dog ingen dødsfald i forbindelse med bomberne.

Gågade

Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennem gik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslager under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev også opstillet bænke, telefonbokse og boder.

Adresser og bygninger

• Søndergade 44. Flere matrikler blev slået sammen for at Landbosparekassen i Aarhus kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af C.F Møller. Se også Østergade 9.

Søndergade på Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2410

Litteratur og kilder

• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018