Højvang: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Højvang (vis kildekode)

Versionen fra 3. maj 2022, 13:22

1.765 bytes tilføjet , 3. maj 2022

ingen redigeringsopsummering

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.873

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:B775100-CD0290-091407.jpg|thumb|right|350px|Børneoptagelseshjemmet Højvang har besøg fra Oslo.  Foto: Åge Fredslund Andersen, 1937. Den Gamle Bys billedarkiv.]]
+'''Højvang''' er et kvarter på [[Christiansbjerg]].
-''Børneoptagelseshjemmet Højvang'' blev i 1925 indrettet i hovedbygningen i en gammel proprietærgaard af samme navn, som [[Aarhus Kommune]] havde erhvervet i 1912. Til gården, som lå højt og frit, hørte en meget stor have på ca. 10600 m<sup>2</sup>.<br>
-Optagelseshjemmet havde indtil da holdt til i Christiansgade nr.8. Men hjemmet der var efterhånden blevet umoderne, og det kneb med at få plads til børnene.<br><br>
-Børneoptagelseshjemmet Højvang optog hovedsagelig spædbørn og børn under den skolepligtige alder. Det bestod af en optagelsesafdeling med 10 senge til nyoptagne børn, og selve hjemmet, som havde plads til 60-70 børn.<br>
+Højvang var en gammel firlænget proprietærgård, som lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet.
-Kommunen, der drev Hjemmet havde ansat to (daglige) ledere, nemlig [[I. J. Riise]] og [[D. Mortensen]].
+Gården blev dannet i 1857-59 af [[Adam Faurschou (1812-1888)|Adam Faurschou]], der samlede matrikelnummer 75 og 77a af Aarhus markjorder til et samlet areal på 55 hektar, hvorefter han drænede jorden og opførte bygninger.
-Huset rådede endvidere over en spædbørnsplejerske, en køkkenassistent, en kvindelig nattevagt og 6 kvindelige medhjælpere samt en gartner og fyrbøder.
+Efter Adam Faurschous død i 1885 overtoges gården af sønnen [[Anders Faurschou (1845-1910)|Anders Faurschou]], som havde haft gården i forpagtning siden 1873. Samme år opførtes gårdens hovedbygning i to etager og med skifertag.
-Organisatorisk kan Hjemmet beskrives som et "Led i det offentlige Forsørgelsesvæsens Anstaltsforsorg, og tager sig af væsentligst kun af Børn, hvis Forsørgelse paahviler Forsørgelsesvæsenet".<Br>
+Natten til den 22.november 1903 nedbrændte gårdens store lade, en mindre bindingsværkslade, grisehus og ishus. Brandvæsenet blev tilkaldt. Men selvom kaptajn [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]] sendte sin halve styrke bestående af to befalingsmænd og 20 brandmænd, nåede de ikke frem i tide. Dog blev gårdens stuehus og en staldbygning med tag af tagpap reddet, og hverken gårdens ejer eller andre levende væsener led overlast.
-Børne
+Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.
+[[Aarhus Kommune]] købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].
+Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou (1880-1931)]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.
+Aarhus Kommune købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen. I 1975 fraflyttede institutionen stedet, og i 1979 overgik den gamle hovedbygning til beboerhus. Efter flytning til et nyt beboerhus i 2005 blev det gamle efterfølgende nedrevet. På grunden er der senere opført ungdomsboliger. Boligforeningen Højbo stod i 1970 bag opførelsen af Kalmargade-karréerne omkring Højvang.
+== Højvang på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jvang Højvang]}}
 == Kilder ==
 * Preben Rasmussens Samling, Randersvej 127
-* Aarhus byråds journalsager Journal Nr. 450-1924, Uddrag fra byrådsmødet den den 27. november 1924 og den 29. januar 1925
+* Hansen, J.J.: "Større Danske Landbrug", Vejle og Aarhus Amter, V Bind, Alex. Kappel og V. Richter Friis Forlag, København 1933
+* Preben Rasmussens Samling, Randersvej 1927, unavngivet avisudklip fra 21.september 1923
+* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr. 450-1924, Uddrag fra byrådsmødet den den 27. november 1924 og den 29. januar 1925
+* Aarhus byråds journalsager, Journal Nr.143-1905, Byrådsmødet den 8. marts og 15. marts 1906
+* Aarhus byråds journalsager, Journal nummer 608-1921, Byrådsmødet den 17. december 1921 og den 9. februar 1922
+* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Aarhus Stiftstidende 23.nov. 1903
-[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
+[[Kategori: Byer & bydele]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]
 [[Kategori: Kommunal forvaltning]]
-[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
+[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]