Jørgen Nielsen (1789-1853): Forskelle mellem versioner

Jørgen Nielsen (1789-1853) (vis kildekode)

Versionen fra 9. dec. 2021, 15:24

917 bytes tilføjet , 9. december 2021

ingen redigeringsopsummering

MiaGulvadJørgensen

10.894

redigeringer

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Søn af et par af bondestand fra Egtved.
-Gift første gang med [[Anne Kirstine Mørch]] (1788-1833).<br>Gift anden gang med Jomfru Nikoline Øllgaard, født i 1809, død den 3. december 1872.
+Gift første gang med [[Anne Kirstine Mørch]] (1788-1833).<br>Gift anden gang med Nikoline Øllgaard, født i 1809, død den 3. december 1872.
+===Livet og privatlivet i Aarhus===
+Jørgen Nielsen kom til Aarhus i 1815, hvor han arbejdede som prokurator.
-===Privatliv===
 Med sin første hustru fik han datteren, Georgine Christine Nielsen - døde som 33-årig -, gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]], og sønnen [[Harald Regnar Nielsen]], som også har en gravplads i [[Rådhusparken]], ligesom moderen og faderen. Året efter moderen var død, måtte Jørgen tage afsked med en datter og bringe: "det sørgelige Budskab, at det endvidere har behaget det alvise Forsyn ved Døden at bortkalde min elskte ældste Datter Nanna Nicoline, i hendes 14. Aar. Aarhuus, d. 9. Juli 1834 Nielsen."
-Sammen med sin anden hustru fik han tre børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen.
+Sammen med sin anden hustru fik han tre børn: kgl. Fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen. En tid boede de i [[Guldsmedgade]].
 ===Karriere op til politimesterembedet===
@@ Linje 19: / Linje 21: @@
 Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen, hvor han fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns amt, hvilket i 1815 føre til en ansættelse som prokurator ved underretterne i [[Aarhus Stift]].
-I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. Dette embede overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd Güldencrone, hvor han befalede, at Jørgen Nielsen skulle underrettes om kongens tilfredshed med den orden han havde bestridt embedet med.
+I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. I den forbindelse flyttede Jørgen Nielsen til Aarhus, hvor han fik kontor. Her havde han blandt andet det senere medlem af Borgerrepræsentationen, [[Christian Peter Hertz (1796-1875)|Christian Peter Hertz]], ansat hos sig. Embedet som herredsfoged overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd Güldencrone, hvor han befalede, at Jørgen Nielsen skulle underrettes om kongens tilfredshed med den orden han havde bestridt embedet med.
-Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende procurator for nødstedte godsejere.
+Fra 1820 fungerede han som privat praktiserende prokurator for nødstedte godsejere.
 Han administrerede Gyllingnæs (for dets engelske ejere), [[Marselisborg Gods]] og andre gårde syd for Aarhus.
-I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og blev tillige chef for brandkorpset. Også i dette arbejde udmærkede han sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen.
+I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og blev tillige chef for brandkorpset. Også i dette arbejde udmærkede han sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen. Som politiassistent skulle han arbejde tæt sammen med Aarhus' borgmester [[Hans Alstrup Fleischer|Hans Alstrup Fleischer]], der gennem hans borgmesterpost også var politimester. Det var dog Jørgen Nielsen der stod for den daglige ledelse af politiet og blev derigennem Fleischers betroede medarbejder.
-Politiassistent fra 1825, med ansvar for politi, vægtere og brandvæsen som borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]]s betroede medarbejder som fuldmægtig. Fleischer døde 1847 og blev efterfulgt af Christian Hertz i 1848.
-I 1844 blev han valgt som stænderdeputeret for Aarhus Købstad og i 1848 blev han udnævnt byfoged, politimester og rådmand i byen.
--46 havde Jørgen Nielsen plads i stænderforsamlingen i Viborg.
+Desuden var Jørgen Nielsen i 1844 blevet valgt som stænderdeputeret for Aarhus Købstad, og i 1844-46 havde han plads i stænderforsamlingen i Viborg.
-===Politimester- og borgmesterembedet adskilt===
+===Byfoged, politimester og rådmand===
-Indtil 1847 var politimesteren også borgmesteren (roen blev opretholdt af politi og vægtere), så den daglige ledelse af politiet blev overladt til politiassistenten, Jørgen Nielsen.
+I 1848 blev borgmester- og politimesterembedet adskilt i to forskellige embeder. Borgmesteren fik nu også posten som auktionsdirektør, mens byfogeden overtog embedet som politimester samt blev rådmand. Samtidig blev politiassistent stillingen ophævet. Kommunalbestyrelsen havde ønsket at bevare den gamle ordning, vistnok for at gøre besparelser, men også på grund af en tvivl om, hvorvidt politiassistenten kunne klare politimesterembedet. Alligevel blev delingen af embedet trumfet igennem af kancelliet, efter borgmester Fleischer døde i 1847.
-Borgmester- og politimesterembedet blev adskilt 1848, så borgmesteren tillige blev auktionsdirektør og byfoged tillige politimester og rådmand - samtidig blev politiassistent stillingen ophævet. Kommunalbestyrelsen havde ønsket at bevare den gamle ordning, vistnok pga. sparehensyn, og med argumentet at politiassistenten godt kunne klare politimesterembedet. Men delingen af embedet blev trumfet igennem af kancelliet, og Nielsen blev fra 1848 politimester, byfoged og rådmand.
+Den tidligere borgmesters død og den nye deling af borgmester- og politiembedet betød, at to nye personer skulle vælges til bestride posterne i 1848. Den nye borgmester blev [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]], og Jørgen Nielsen Aarhus nye byfoged, politimester og rådmand.
 ===Leder af byens politi og brandvæsen===
@@ Linje 72: / Linje 70: @@
 Mindehøjtidelighed for Jørgen Nielsen fandt sted i [[Vor Frue Kirke]]. Herefter blev hans kiste båret til [[Søndre Kirkegård]], hvor han blev begravet. At han generelt var en afholdt mand i Aarhus viste sig tydeligt ved hans ligfærd, hvor borgerne fra byen mødte talstærkt op for at følge ham. Aarhus Stiftstidende skrev endda efterfølgende, at der i byen ikke var blevet set et så talrigt fremmøde ved en ligfærd før.
-Han gravsten er nu bevaret i den sydlige ende af [[Rådhusparken]], der ligger, hvor den gamle Søndre Kirkegård førhen lå.
+Inden Jørgen Nielsen døde, var der blevet samlet ind til en hædersgave for hans indsats under koleraepidemien, men han døde, inden han nåede at modtage den. Man enedes derfor om at få rejst et monument over ham i stedet. Det blev udfærdiget i granit efter tegning af bygningsinspektør Thielemann og rejst på Søndre Kirkegård i 1855. Monumentet - der mest af alt er en gravsten - er nu bevaret i den sydlige ende af [[Rådhusparken]], der ligger, hvor den gamle Søndre Kirkegård førhen lå.
-Inden Jørgen Nielsen døde, var der blevet samlet ind til en hædersgave for hans indsats under koleraepidemien, men han døde, inden han nåede at modtage den. Man enedes derfor om at få rejst et monument over ham i stedet. Det blev udfærdiget i granit efter tegning af bygningsinspektør Thielemann og rejst på Søndre Kirkegård i 1855.
 ==Litteratur og kilder==
+*Elfride Fibiger: "Kulturelle og historiske Tidsbilleder : Barndoms- og Ungdomserindringer.", Kbh., Gyldendalske Boghandel 1904, https://slaegtsbibliotek.dk/923449.pdf
 *Aarhus Stiftstidende, 1853-12-31, s. 3
 *Aarhus Stiftstidende, 1853-12-11, s. 3
+*Sejrs sedler, 1847, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069350
 *Sejrs sedler, 1853-12-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069424
 *Sejrs sedler, 1853-12-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069425
+*Sejrs sedler, 1853-12-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069427
 *Sejrs sedler, 1872-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069437