Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen): Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|350px|thumb|right|Aarhus gamle rådhus ved hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.]] | [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|350px|thumb|right|Aarhus gamle rådhus ved hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.]] | ||
'''Det tredje rådhus''' på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann. Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus. | '''Det tredje rådhus''' på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann. | ||
=== Fredning === | |||
Det gamle rådhus på Domkirkepladsen 5 blev fredet i 1996. Det tidligere rådhus, opført i 1857 efter tegninger af C.G.F. Thieleman og ombygget i 1907 efter tegninger af S.F. Kühnel, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen er i sit ydre et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance, inspireret af Bindesbølls statshospital i Risskov, men forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. I det indre har S.F. Kühnel i 1907 tilført rådhusbygningen nogle værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset. | |||
===Bygningens historie=== | |||
Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus. | |||
Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye [[Aarhus Rådhus|rådhusbygning]] i [[Park Allé]], blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens [[Aarhus Politigård|politistation]]. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil. | Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye [[Aarhus Rådhus|rådhusbygning]] i [[Park Allé]], blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens [[Aarhus Politigård|politistation]]. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil. | ||
| Linje 16: | Linje 22: | ||
* Det første og andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]] | * Det første og andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]] | ||
* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]] | * Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]] | ||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]] | |||
== Domkirkepladsen 5 på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=15815 Domkirkepladsen 5]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale] | *Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale] | ||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori:Arkitektur]] | ||
Versionen fra 25. aug. 2021, 12:25
_1907.jpg)
Det tredje rådhus på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann.
Fredning
Det gamle rådhus på Domkirkepladsen 5 blev fredet i 1996. Det tidligere rådhus, opført i 1857 efter tegninger af C.G.F. Thieleman og ombygget i 1907 efter tegninger af S.F. Kühnel, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen er i sit ydre et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance, inspireret af Bindesbølls statshospital i Risskov, men forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. I det indre har S.F. Kühnel i 1907 tilført rådhusbygningen nogle værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.
Bygningens historie
Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus.
Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye rådhusbygning i Park Allé, blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens politistation. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset Kvindemuseet og Besættelsesmuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil.
Se også
- Det første og andet rådhus Aarhus Rådhus (Store Torv)
- Det fjerde rådhus Aarhus Rådhus
- Fredede bygninger i Aarhus
Domkirkepladsen 5 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 bestil materiale
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger
