Sydafrikakomiteen i Århus: Forskelle mellem versioner

No edit summary
 
(6 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frugtaktion 1979.jpg|500px|thumb|right|Godfrey Beck i samtale med ANC´s Skandinaviens repræsentant Lindiwe Mabuza ved en aktion på Clemens bro i foråret 1979. Fotograf Søren Buksti.]]
[[Fil:Frugtaktion 1979.jpg|400px|thumb|right|Godfrey Beck i samtale med ANC´s Skandinaviens repræsentant Lindiwe Mabuza ved en aktion på [[Skt. Clemens Bro]] i foråret 1979. Fotograf Søren Buksti.]]


<big>'''Sydafrikakomiteen i Århus - de første år fra 1977-1980
<big>'''Sydafrikakomiteen i Århus - de første år fra 1977-1980
Linje 47: Linje 47:
Danmarks forhold til Sydafrika var i den grad kommet på den offentlige dagsorden, og det havde boykotkampagnen uden tvivl været med til. Det blev anerkendt af Mellemfolkeligt Samvirkes ledelse, som inddrog Sydafrikakomiteen i forberedelserne til den store Sydafri­ka-høring i Odd Fellow Palæet i København i marts 1978. Arrangementet havde deltagelse af ANCs leder Oliver Tambo, statsminister Anker Jørgensen og en lang række centralt place­rede, eller kendte folk.   
Danmarks forhold til Sydafrika var i den grad kommet på den offentlige dagsorden, og det havde boykotkampagnen uden tvivl været med til. Det blev anerkendt af Mellemfolkeligt Samvirkes ledelse, som inddrog Sydafrikakomiteen i forberedelserne til den store Sydafri­ka-høring i Odd Fellow Palæet i København i marts 1978. Arrangementet havde deltagelse af ANCs leder Oliver Tambo, statsminister Anker Jørgensen og en lang række centralt place­rede, eller kendte folk.   


Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lyk­kedes at opbygge en stærk lokal komite i Aarhus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af vores erfaringer.  
Status efter Sydafrikakomiteens første år var fremgang og succes på alle måder. Det var lyk­kedes at opbygge en stærk lokal komite i Aarhus, skabe politisk afklaring med støtte til ANC, lægge bredt pres på alle former for forbindelser med apartheidstaten, og Århuskomiteen havde medvirket til oprettelsen af Landskomiteen Sydafrika Aktion, som i sit politiske grundlag og første aktiviteter også var præget af de aarhusianske erfaringer erfaringer.  


Med dannelsen af Landskomiteen ændrede arbejdet i Sydafrikakomiteen sig efterhånden. Fra starten havde den været en række organisationers fælles initiativ, hvis udvikling især afhang af, at organisationernes repræsentanter kunne enes om målet og midlerne, arbejde sammen og stille arbejdskraft og aktivister til rådighed. Med tiden blev Sydafrikakomite­en i Århus  nærmest en underafdeling af Landskomiteen Sydafrika Aktion og samtidig udviklede den sig til en græsrodsorganisation med støtte fra tilsluttede organisationer.
Med dannelsen af Landskomiteen ændrede arbejdet i Sydafrikakomiteen sig efterhånden. Fra starten havde den været en række organisationers fælles initiativ, hvis udvikling især afhang af, at organisationernes repræsentanter kunne enes om målet og midlerne, arbejde sammen og stille arbejdskraft og aktivister til rådighed. Med tiden blev Sydafrikakomite­en i Århus  nærmest en underafdeling af Landskomiteen Sydafrika Aktion og samtidig udviklede den sig til en græsrodsorganisation med støtte fra tilsluttede organisationer.
==Litteratur & kilder==
* første udgave af artiklen er forfattet af Søren Buksti, der repræsenterede Danmarks Kommunistiske Parti(DKP) og som blev valgt til komiteens koordinerende sekretær, derefter formand indtil juli 1980.
* Projektørlys på Sydafrika. Udgivet af Sydafrikakomiteen. 1977
* Søren Buksti: Danmarks forbindelser med Sydafrika. 1979
* Kathrine Toftkjær Larney (red): Aktivister mod apartheid - Dansk solidaritet med Sydafrika. 2004




19

redigeringer