Harlev

Forstad til Aarhus Kommune, tidligere Harlev-Framlev Kommune.

Harlev Kirke ligger i Gl. Harlev 1½ km sydøst for Harlev.

Harlev opstod som stationsby på jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø, som var i drift 1902-56. Stationen blev placeret midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Da banen var nedlagt kom stationsbyen til at hedde Harlev og den gamle bydel med kirken Gl. Harlev.

Parcelhuskvarteret Harlev-Framlev Korsvej blev bygget ca. 1960. Det bandt Framlev Korsvej og Harlev Stationsby sammen, mens landsbyen med Framlev Kirke fra 1100-tallet forblev næsten uberørt.

Harlev Mølle

1340 Hathløfmølnæ.

I 1700-tallet var her kobber-, klæde- og jernmanufaktur. I 1831 solgte Peter Mauritz Sabroe (1794-1865), gården til Louis Johan Schucany (1786-1849), der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Middelgade (Mejlgade) i Aarhus. Han forøgede tilliggendet og gav gården navnet Ludvigsholm. I 1957 fik den igen sit gamle navn, Harlev Mølle, under ejerskabet af J.C. Pedersen.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering: Storlandsby.

Historie

Geografi og bevoksning:

Bebyggelsen Harlev-Framlev er opstået ved en sammensmeltning af to oprindeligt adskilte bebyggelser: Framlev Korsvej (en Vejby) og Harlev Stationsby. Byen har derved fået en aflang form, og selv om bebyggelsen er koncentreret, er byen stadigvæk så smal på midten, at man kan tale om to adskilte bydele - en nordlig og en sydlig bydel. Hovedparten af denne aflange by ligger på et ret fladt terræn, men i den vestlige del af byen omkring byens midte er der ret kraftige stigninger op mod den fritliggende Næshøj, hvorfra der er en glimrende udsigt.

Bygning og erhverv:

9 landbrug inklusive gartnerier.

Vejnet:

Både den øst-vest gående hovedvej og den nord-syd gående amtsvej er nu ført uden om byen, og byens trafikforhold er derfor præget af at det næsten udelukkende er lokaltrafik der kommer ind i byen.

År	1974
Indbyggertal	over 2.000
Antal bygninger	660 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	3
Særkende for landsbyen

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.