Harlev: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Da banen var nedlagt kom stationsbyen til at hedde Harlev og den gamle bydel med kirken Gl. Harlev. | Da banen var nedlagt kom stationsbyen til at hedde Harlev og den gamle bydel med kirken Gl. Harlev. | ||
Parcelhuskvarteret Harlev-Framlev Korsvej blev bygget ca. 1960. Det bandt Framlev Korsvej og Harlev Stationsby sammen, mens landsbyen med Framlev Kirke fra 1100-tallet | Parcelhuskvarteret Harlev-Framlev Korsvej blev bygget ca. 1960. Det bandt Framlev Korsvej og Harlev Stationsby sammen, mens landsbyen med Framlev Kirke fra 1100-tallet forblev næsten uberørt. | ||
==== Harlev Mølle ==== | ==== Harlev Mølle ==== | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
== Harlev-Framlev Korsvej == | == Harlev-Framlev Korsvej == | ||
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Klassificering: [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | Klassificering: [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]]. | ||
Geografi og bevoksning: | == Historie == | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | |||
==== Bygning og erhverv: ==== | |||
9 landbrug inklusive gartnerier. | |||
==== Vejnet: ==== | |||
{| class="wikitable" | |||
|- | |||
| År || 1974 | |||
|- | |||
| Indbyggertal || over 2.000 | |||
|- | |||
| Antal bygninger || 660 ejendomme | |||
|- | |||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 3 | |||
|- | |||
| Særkende for landsbyen || | |||
|} | |||
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | |||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
== Litteratur og kilder: == | |||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | |||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
Versionen fra 25. feb. 2019, 15:18
Forstad til Aarhus Kommune, tidligere Harlev-Framlev Kommune.
Harlev Kirke ligger i Gl. Harlev 1½ km sydøst for Harlev.
Harlev opstod som stationsby på jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø, som var i drift 1902-56. Stationen blev placeret midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Da banen var nedlagt kom stationsbyen til at hedde Harlev og den gamle bydel med kirken Gl. Harlev.
Parcelhuskvarteret Harlev-Framlev Korsvej blev bygget ca. 1960. Det bandt Framlev Korsvej og Harlev Stationsby sammen, mens landsbyen med Framlev Kirke fra 1100-tallet forblev næsten uberørt.
Harlev Mølle
1340 Hathløfmølnæ.
I 1700-tallet var her kobber-, klæde- og jernmanufaktur. I 1831 solgte Peter Mauritz Sabroe (1794-1865), gården til Louis Johan Schucany (1786-1849), der tidligere havde gæstgiveri og konditori på Store Torv og derefter i Middelgade (Mejlgade) i Aarhus. Han forøgede tilliggendet og gav gården navnet Ludvigsholm. I 1957 fik den igen sit gamle navn, Harlev Mølle, under ejerskabet af J.C. Pedersen.
Harlev-Framlev Korsvej
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Storlandsby.
Historie
Geografi og bevoksning:
Bygning og erhverv:
9 landbrug inklusive gartnerier.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | over 2.000 |
| Antal bygninger | 660 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 3 |
| Særkende for landsbyen |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Litteratur og kilder:
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
