Jens Sørensen Ormslev (1841-1892): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ||
Udvalget for skovvæsenet 1882-84 | *Udvalget for skovvæsenet 1882-84 | ||
*Udvalget for fattigvæsenet 1882-87 | |||
*Sygehusudvalget 1885-87 | |||
*Havneudvalget 1888-90 | |||
*Bestyrelsen for de fattiges kasse i [[Aarhus Domkirke|Domsognet]] 1888-92 | |||
*Hegnssyns- og vurderingsmand 1884-92 | |||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == |
Versionen fra 24. sep. 2018, 14:37
Købmand, fabrikant Jens Sørensen Ormslev, medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1882 - 31. december 1887.
Født 27. januar 1841 i Aarhus, død 19. marts 1892 i Aarhus. Forældre: Søren Ormslev og tjenestepige Hedvig Jensdatter, senere gift med købmand Jens Gjeding. Gift 29. september 1867 med Ane Stine Ditlevine Nielsen Kaae, født 21. februar 1837 i Hæst, Trige sogn, Aarhus amt, død 10. februar 1892 i Aarhus, datter af gårdmand Niels Andersen Kaae og hustru Bodil Ditlevsdatter.
Opvækst og karriere
På hjørnet af Mejlgade og Tværgade, senere Nørreport, lå som Mejlgade nr. 59 (nu nedrevet) en gammel købmandsgård med brændevinsbrænderi. Omkring 1850 hed købmanden Jens Gjeding, og hans plejesøn, Jens Ormslev, overtog 1868 forretningen. Da udviklingen førte med sig, at landbohandelen efterhånden betalte sig dårligt, opgav han i 1878 købmandsskabet, men udviklede til gengæld brændevinsbrænderiet til en spritfabrik med "fuselfri, aflagret kommenakvavit" som speciale, og fabrikken gik godt.
Politik og byrådet
Ormslev var en dygtig og driftig forretningsmand, som også på anden måde tog del i byens liv. I 1882-87 var han medlem af byrådet, fra 1884 sad han i Aarhuus Privatbanks repræsentantskab. Han var desuden formand i Århusbugtens Dampskibsselskab, valgt til Ligningskommissionen i 1878 af den højstbeskattede vælgerklasse, sad i bestyrelsen for Århus højere Pigeskole og var medlem af Velgørenhedsselskabets bestyrelse. Ikke mindst den sidste post havde hans interesse. Både Ormslev og hans hustru øvede stor godgørenhed, og det siges ved Ormlevs død, at "hans hånd var altid åben over for fattigdom og nød". Det var derfor i forældrenes ånd, at Ormslevs børn efter hans død oprettede "Købmand Jens Ormslev og hustrus legat for enker efter eller ugifte døtre af købmænd, detaillister og håndværkere".
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Udvalget for skovvæsenet 1882-84
- Udvalget for fattigvæsenet 1882-87
- Sygehusudvalget 1885-87
- Havneudvalget 1888-90
- Bestyrelsen for de fattiges kasse i Domsognet 1888-92
- Hegnssyns- og vurderingsmand 1884-92
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.