5.862
redigeringer
Margrethediget: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Onde og slette mennesker ødelagde leddet
(Oprettede siden med ''''Margrethediget''' ved Skejby Led Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og Skejby fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel...') |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Margrethediget, foto Sven Locht, 2015.jpg|thumb|400px|rigt|Margrethediget set mod øst fra en sti mellem [[Brendstrupgårdsvej]] og cykel- og gangstien under [[Randersvej]]. Stien oven på diget ind i bevoksningen i baggrunden ender på Randersvej. Det fremgår ikke, hvem der har placeret en stele oven på diget. Diget er optaget på listen over fortidsminder, men er ikke fredet. [[Aarhus Kommune]] har dog tilkendegivet et ønske om at bevare de resterende dele af diget på grund af dets betydning for byens historie. Foto Sven Locht]] | |||
'''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]] | '''Margrethediget''' ved [[Skejby Led]] | ||
Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og [[Skejby]] fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel- og gangsti fra [[Skelagerparken]] under [[Randersvej]] til [[ | Langs med den gamle grænse mellem Aarhus og [[Skejby]] fra før kommunesammenlægningen i 1970 løber der i dag en kombineret cykel- og gangsti fra [[Skelagerparken]] under [[Randersvej]] til [[Olof Palmes Allé]]. Stien blev anlagt i 1980’erne i forbindelse med bebyggelsen af området syd for [[Skejbygårdsvej]] og [[Brendstrupgårdsvej]], men selve grænsen er flere hundrede år gammel. Den stammer fra 1500-tallet, hvor det såkaldte Margrethedige blev opført som skeldige mellem Aarhus bys jorder og de tilstødende landsbymarker. | ||
===Da borgerne havde køer og drev landbrug=== | ===Da borgerne havde køer og drev landbrug=== | ||
| Linje 11: | Linje 13: | ||
===Onde og slette mennesker ødelagde leddet=== | ===Onde og slette mennesker ødelagde leddet=== | ||
Markdirektionen i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''. | [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] i Aarhus, der havde opsynet med markjorderne, udlovede således i 1801 en dusør til den, der kunne angive de "onde og slette mennesker", der midt om natten havde ødelagt lågen på [[Randersvej]] ved Skejby Led, så en rytter måtte lave hul i diget for at komme igennem. Direktionen er stærkt forarget over ''"slige ondskabsfulde og nedrige mennesker, som sætter rejsende på den offentlige landevej i en så stor forlegenhed, og desuden har forvoldet at diget, til stor bekostning for byen, er bleven nedrevet"''. | ||
Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970. | Udskiftningen af Aarhus Bymark og landsbymarkerne i 1800-tallet medførte en samling af jorderne, der nu ikke længere blev dyrket af brugerne i fællesskab. Det betød, at det fremover var overladt til den enkelte gårdejer at indhegne sin jord. Diget havde derfor ikke længere en praktisk funktion og forfaldt efterhånden. Skeldiget markerede dog stadig væk grænserne for den nordlige del af Aarhus Købstads område frem til kommunalreformen i 1970. | ||
Margrethediget var oprindelig flere hundrede meter langt, 4 meter bredt og op til 1½ meter højt. I dag kan man bedst opleve resterne af diget på det sted, hvor cykel- og gangstien løber fra tunnelen under Randersvej mod vest til [[ | Margrethediget var oprindelig flere hundrede meter langt, 4 meter bredt og op til 1½ meter højt. I dag kan man bedst opleve resterne af diget på det sted, hvor cykel- og gangstien løber fra tunnelen under Randersvej mod vest til [[Olof Palmes Allé]]. På den strækning ligger diget på højre hånd, når man følger stien. Der er nedgang til stien fra begge sider af Randersvej omkring 500 meter nord for [[Nehrus Allé]]/[[Nydamsvej]]. | ||
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | [[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | ||
[[Kategori: Indtil 1536]] | [[Kategori: Indtil 1536]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
