Aarhus Festuge: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Århus Festuge (Ukendt) 1965.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Festugen blev afsluttet med en folkefest på [[Aarhus Idrætspark|Stadion]], hvor jugoslaviske folkedansere underholdte.]] | [[Fil:Århus Festuge (Ukendt) 1965.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Festugen blev afsluttet med en folkefest på [[Aarhus Idrætspark|Stadion]], hvor jugoslaviske folkedansere underholdte.]] | ||
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af byrådsmedlem Inge Ehlers, der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen. | |||
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen. | |||
19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "''Aarhus Festuge''" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. | 19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "''Aarhus Festuge''" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. | ||
Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964 | |||
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. | |||
I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.” | |||
Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. | |||
Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [(Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. | |||
Versionen fra 28. aug. 2013, 11:04
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem Inge Ehlers, der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester Bernhardt Jensen kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen.
19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "Aarhus Festuge" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. Festugen var på sin vis en videreførelse af Rundskuet, der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på Bispetorv og erklære Aarhus´ første festuge for åben. I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”
Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen.
Den første festuge-plakat blev tegnet af Carl Johan Westberg og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [(Aarhus Stadion|stadion]], Domkirken, Den Gamle By. rådhuset, universitetet og Aarhus Teater.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon
_1965.jpg){kind=link}