Mølleparken

Indlæser kort...

Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å.
Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.

Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og haverne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.

Mølleparken er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af Aarhus Å og vejene Møllegade, Møllestien og Vester Allé. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere Aarhus Kommunes Hovedbibliotek, der siden juni 2025 har lagt lokaler til et kultursted/hotel, Roberta's Society.

WaVE Kulturarvsområde Mølleparken er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Mølleparkens historie

Mølleparken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om Aarhus Mølle, hvis eksistens nævntes første gang i 1289.

Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk, der blev beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer".

Mølledriften blev nedlagt i 1903, og i 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at den daværende møller Ernst August Weis og hans hustru Wilhelmine Weis kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere Hovedbibliotek er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

I 1934 blev den park anlagt, der i årtier kom til at fremstå som et rekreativt område mellem Vester Allé, Aarhus Å og det tidligere Hovedbibliotek, der blev opført samme år.

Anlæggelsen skete ved stadsgartner Lejf Sandberg. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggjorde, at den smukke springvandsgruppe med titlen Elskovskampen udført af billedhuggeren Johannes Clausen Bjerg kunne udgøre et naturligt centrum i parken. I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen.

I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Aarhus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Hertil kom idéen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne følgende buster indvies i 1956:

• Johannes V. Jensen af Niels Hansen Jacobsen
• Harry Søiberg af Johannes Bjerg
• Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff
• Jacob Paludan af August Keil
• J.P. Jacobsen af Johan Galster
• Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
• Thøger Larsen af Astrid Noach
• St. St. Blicher af Arnoff Thomsen

Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen, som grundet sygdom først kunne indvies i 1958.

I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende fritlægning af åen. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

Udkast til købskontrakt indgået 1908

Nedenstående udkast til en købskontrakt mellem E. A. Weis og Aarhus Byråd er behandlet af Aarhus Byråd 4. marts 1909.

Udkastet til Købekontrakten var saalydende: Købekontrakt. Undertegnede Proprietær Holger Weis af Frederiksberg og Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslov af Holbæk sælger og afhænder herved til Aarhus Kommune de os tilhørende 2/3 - To Trediedele - af den Del af den os i Forening med Hr. Møleejer E. Weis af Aarhus ifølge utinglæst Adkomst tilhørende Ejendom Matr. Nr. 2003, 431 a, 432, 433, 2135, 2134 b og 484 c af Aarhus Bygrunde, der ligger vest for den i Garvergydens Forlængelse approberede Gade, og som iøvrigt begrænses mod Syd af den approberede Gade fra Vester-Ale langs Aarhus Aa til Garvergydens Forlængelse, mod Vest af VesterAle og mod Nord af de tilstødende Naboejendomme, hvilket Areal er angivet paa vedlagte Rids og betegnet med Bogstaverne a, g, h, c, og jeg Møleejer E. A. Weis af Aarhus overdrager herved til Aarhus Kommune den mig tilhørende Anpart (1/3) - En Trediedel - i den samme Del af de nævnte Ejendomme med Undtagelse af min Anpart i det paa Kortet med Bogstaverne f, g, h, i betegnede Areal. De paa de nævnte Arealer staaende Bygninger medfølger ikke i Overdragelsen. Det Aarhus Kommune saaledes tilkommende Areal overdrages den med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed det hidtil har tilhørt os og de tidligere Ejere efter de tinglæste Adkomst- og andre Dokumenter, i hvilken Henseende særlig bemærkes: ad Matr. Nr. 2003, at Kontrakt med Aarhus Byraad om Kommunens Ret til Vandforsyning til Vandværket i Aarhus er læst 26. Oktober 1870, at der 27. Marts 1872 er læst Kvittering for 29400 Kr. fra A. Weis i Henhold til foranstaaende Kontrakt, at Landvæsenskommissionsforretning til Bestemmelse af Grundbjælkens Højde i Slusebroen er læst samme Dag. ad Matr. Nr. 432, at en tidligere Sælgerske mangler tinglæst Adkomst, jfr. Skøde læst 8. Juni 1854.

ad Matr. Nr. 433, at ifølge Skøde læst 17. Februar 1853 mangler en tidligere Sælgerske tinglæst Adkomst, og samme Skøde indeholder Bestemmelse om Hegn. ad Matr. Nr. 2135, at der er ældre Adkomstmangel til denne Parcel.

ad Matr. Nr. 2134 b, at tidligere Skøde indeholder Bemærkninger om manglende Adkomst for Sælgeren, og at Skøde, læst 19. Juni 1902, ti lige er læst som servitutstifteude med Hensyn til Fælesgavl samt Indskrænkninger i Henseende til Bebyggelse og Benyttelse m. v., ad Matr. Nr. 484 c, at Deklaration til Aarhus Møle angaaende en Grundplads er læst 10. Marts 1859, at Skøde, læst 20. Juni 1876, indeholder Bemærkning om fæles Plankeværk, og at Deklaration angaaende Gavlfælesskab med Matr. Nr. 483 b, 484 d og 2134 a samt om eventuel Indretning af W. C. er læst den 9. April 1908 (denne Tinglæsning er imidlertid sket uberettiget af Trediemand). Overdragelsen sker iøvrigt paa følgende Vilkaar og Betingelser:

1. Arealet bliver, for saa vidt Udstykning skal foretages, snarest at udstykke ved Landinspektøren og Landbrugsministeriets Approbation paa Udstykningen at indhente.

2. Det overdragne overtages straks af Kommunen (jfr. dog § 5) og henligger fremtidig for dennes Regning og Risiko i enhver Henseende.

3. Ale af det overdragne gaaende Skatter og Afgifter ti) Staten, Kommunen eler andre, der vedrører Tiden fra og med 1. d. M, betaler Kommunen, medens vi frigør Ejendommen for ale saadanne Udgifter til denne Dag.

4. IKøbesum for de mig Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev og mig Proprietær Holger Weis tilkommende 2ls af det nævnte Areal svarer Køberen 200000 - To Hundrede Tusinde- Kroner, der berigtiges saaledes, at Aarhus Kommune, saasnart Udstykningen er i Orden, og i hvert Fald inden 1. Juni d. A. med dertil erhvervet ministerielt Samtykke udsteder og til os udlevere følgende Obligationer til mig Herredsfoged Ingerslev 2 Obligationer a 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. til mig Proprietær H. Weis 2 Obligationer h 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr.

Obligationerne clausuleves saaledes, a t Gælden forrentes med 4% p a. fra 4. Marts 1909, hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A for Tiden fra 4. Marts d. A., a t Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten -, naar Opsigelse afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med Vs Aars forudgaaende Varsel. løvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast.

5. Som Vederlag for det af mig E. A. Weis overdragne forbeholder jeg mig og min Hustru, saa længe vi eler een af os lever, uindskrænket Brugsret af Arealet nord for den paa vedhæftede Kort angivne Linie L, m, n, o, - saaledes at Kommunen, saa længe een af os lever, ingen Brugs- eler Dispositionsret har over dette Areal, som jeg E. A Weis og Hustru skal kunne drage mune, saasnart Udstykningen er i Orden, og i hvert Fald inden 1. Juni d. A. med dertil erhvervet ministerielt Samtykke udsteder og til os udlevere følgende Obligationer til mig Herredsfoged Ingerslev 2 Obligationer a 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. til mig Proprietær H. Weis 2 Obligationer h 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr.

Obligationerne clausuleves saaledes, a t Gælden forrentes med 4% p a. fra 4. Marts 1909, hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A for Tiden fra 4. Marts d. A., a t Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten -, naar Opsigelse afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med Vs Aars forudgaaende Varsel. løvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast.

5. Som Vederlag for det af mig E. A. Weis overdragne forbeholder jeg mig og min Hustru, saa længe vi eler een af os lever, uindskrænket Brugsret af Arealet nord for den paa vedhæftede Kort angivne Linie L, m, n, o, - saaledes at Kommunen, saa længe een af os lever, ingen Brugs- eler Dispositionsret har over dette Areal, som jeg E. A Weis og Hustru skal kunne drage Nytte af, som vi vil og kan, saa længe vi lever, kun at vi ikke maa udleje det til Karusel e ler Circus.

Paa det paa vedhæftede Kort med a, b, c, d, e angivne Areal, det vil sige det Areal, som ligger melem Garvergydens approberede Forlængelse mod Øst, den approberede Gade langs Aaen mod Syd, Vester-Ale mod Vest og den approberede Forbindelsesvej melem Museumsgade og Mølestien mod Nord, lægges den stedseværende Servitut, at dette Areal aldrig maa bebygges, men stadig skal henligge som offentligt Torv eler offentlig Park, der skal have Navn henholdsvis Møletorvet eler Møleparken, dog at det ti lades Kommunen paa Arealet at bygge een smuk Bygning til Anvendelse til Raadhus, Museum, Universitet e ler anden lignende højere Undervisningsanstalt, Bibliothek e ler Torveha le, men denne Bygning skal lægges i mindst 10 Alens Afstand fra den projekterede Gade melem Museumsgade og Mølestien, og den bebyggede Del af Arealet maa ikke overstige 1/3 - en Trediedel - af det hele Areal (a, b, c, d, e) ligesom det bebyggede Areal med dertil hørende Gaardsplads ikke maa overstige 50 % af det nævnte Areal. Det tilføjes udtrykkeligt, at den foran staaende Angivelse af den Anvendelse, der maa gøres af nævnte Areal og Bygning er fuldstændig udtømmende, og at alene jeg E. A. Weis kan tilade anden Anvendelse af den, saaledes at ingen Forandring kan ske heri saalidt som i denne Paragrafs øvrige Indhold efter min Død. Det samme gælder forøvrigt ogsaa de øvrige servitutmæssige Bestemmelser i denne Paragraf, idet jeg forbeholder mig Ret til at lempe dem, om jeg vil, saa længe jeg er i Live, medens de ikke paa nogen Maade kunne forandres eler lempes, naar jeg er afgaaet ved Døden. Da jeg har ment at handle i hele Byens Iuteresse ved at paalægge Arealet de forangivne servitutmæssige Forpligtelser, og dette er Motivet til min Overdragelse af min Andel i Arealet til Byen, samt da jeg følgelig maa formene, at disses nøjagtige Overholdelse nu og i al Fremtid er i hele Byens Interesse, saa skal mulig efter min Død indtræffende Overtrædelse af de nævnte Bestemmelser - saa vel som af Bestemmelserne i denne Kontrakts § 8 - kunne paatales retslig og udenretslig af enhver i Aarhus bosiddende Mand eler Kvinde, uden at det skal kunne fordres, at vedkommende kan paavise nogen særlig Interesse i Paatalen, og enhver saadan rejst Paatale skal have samme Kraft og Vægt, som om Paatalen var foretaget af mig selv. Samme Paataleret skal derhos - ligeledes efter min Død - tilkomme den til enhver Tid værende Bestyrelse for Andreas og Berthea Weis’s Legat for Descendenter af afdøde Etatraad Frederik August Schønheyder og Hustru Maren Schønheyder født Bruun. Bestemmelsen idenne Paragrafs 2. Stk. skal naturligvis ikkevære til Hinder for, atde nu paa Grunden staaende Bygninger, som nævnt i §6, forbliver paadenne,til min Hustruog jegere afgaaede ved Døden(jfr. § 8).

6. Samtlige de paa Ejendommen nu værende Bygninger tilhører fremtidig mig E. A. Weis og Hustru alene, og heri erklærer vi Herredsfoged Ingerslev og Proprietær Holger Weis os udtrykkelig enige, idet vi herved overdrager E. A. Weis vor Andel i disse Bygninger med Tilbehør af enhver Art. Med disse Bygninger forholdes saaledes:

Den gamle Stublade, der er beliggende i Hjørnet melem Aaen og Vester-Ale fjernes af mig inden 1. Maj d. A.

Det sydlige Bindingsværkspakhus - der ligger paa den af mig E. A. Weis reserverede Grund - skal Kommunen have Ret til vederlagsfrit at benytte til eget Brug eler Udlejning, men det er kun selve Pakhuset, Kommunen saaledes skal kunne benytte, idet saavel det Pakhuset i Syd ibyggede Beboelseshus med de til samme hørende Rum i Pakhuset som den bag Pakhuset liggende Del af det til mig E. A. Weis og Hustrus Brug reserverede Areal i denne Henseende er Kommunen uvedkommende, dog at Kommunen har Ret til Færdsel gaaende og kørende - til Pakhusets Bagside sønden om ovennævnte Pakhuset ibyggede Beboelseshus. Bygningen maa af Kommunen kun anvendes til Pakhus, og de Varer, som optages i den, maa ikke være af saadan Art, at de paa nogen som helst Maade ved Lugt, Rotter eler paa anden Maade kunne genere de omboende eler ved deres Brandfarlighed have en Forhøjelse af Assurancepræmien for Varerne i det grundmurede Pakhus eler Indboet i Beboelseslejligheden til Følge. Kommunen har til enhver Tid Ret til at opgive Retten til Brugen af Pakhuset, men kan da ikke senere atter indtræde i Retten. Saalænge Kommunen ikke har opgivet Brugsretten, skal den naturligvis selv vedligeholde Pakhuset i god og ordentlig Stand, ligesom den skal vedligeholde Hegnet mod Gaden ud for Pakhuset og besørge og bekoste Renholdelsen af Gaden og Gaarden foran og bag Huset.

Samtlige øvrige Bygninger paa det Areal, jeg E. A. Weis har reserveret mig og Hustru Brugsretten til, kunne vi, da de jo er vor Ejendom, naturligvis handle med og benytte, som vi lyste, derunder nedrive dem helt eler delvist, omforandre dem etc., idet Bygningerne og deres Brug er Kommunen aldeles uvedkommende, men den Del af Bygningerne, der staar paa Arealet efter den Længstlevendes Død, uden at vi eler den Længstlevende af os paa anden Maade har disponeret over den til Fjernelse, hvortil vi har fuld Ret, tilfalder Kommunen til Ejendom uden Vederlag.

Nedbrænder Bygningerne helt eler delvist, medens vi E. A. Weis og Hustru lever, tilfalder deres Assurancesum naturligvis os, og det bliver naturligvis vor egen Sag om og i hvilken Udstrækning vi vi le anvende den til atter at bygge for. For de eventuelt saaledes opførte nye Bygninger gælder efter Opførelsen ganske de samme Bestemmelser som i denne Paragraf fastsat. For det sydlige Pakhus fastsættes dog i denne Henseende, at hvis det nedbrænder eler overgaar betydelig Ildsvaade, medens Kommunen har bevaret Brugsretten til det, da ryddes den Plads, det indtager, og Kommunen faar da Dispositionsret over den paa samme Maade som over det øvrige den da overgivne Areal, dog at jeg for min og Hustrus Livstid forbeholder os Ret til en 10 Alen bred Strimmel Jord langs det nordre Pakhus Gavl som Adgangsvej til Mølens Gaardsplads og Have. Kommunen tilkommer derhos for dette Tilfælde Renten af den mig udbetalte Forsikringssum for det sydlige Pakhus til den Tid, da den efter min og Hustrus Død faar liele Arealet overladt. Overgaar en mindre Ildsvaade det sydlige Pakhus, medens Kommunen har Brugsretten til dette, anvendes Assurancesummen til Skadens Udbedring, saa vidt det tilstrækker. Som mindre Ildsvaade forstaas en saadan, der ikke berettiger til Erstatning af over Vs af Assurancesummen.

Assurancepræmien af de til min og Hustrus Disposition staaende Bygninger betales af os.

7. Imelem Arealet nord for Linien L, m, n, o. og Arealet syd for denne Linie samt paa Strækningen n, p, q, (jfr. vedhæftede Kort) bliver at anbringe Hegn, der paa Strækningen o, n, p, q, skal bestaa af et 3 Vs Alen højt Plankeværk af høvlede og pløjede Brædder og paa Strækningen n, m, L, af almindeligt Stakit, Bekostningen ved Anbringelsen og Vedligeholdelsen af dette Hegn bæres af mig E. A. Weis med Halvdelen og Aarhus Kommune med Halvdelen, saaledes at hver Part sætter og vedligeholder Halvdelen af Plankeværket og Halvdelen af Stakittet. Stakittet og Plankeværket tilhører følgelig Kommunen med Halvdelen og E. A. Weis med Halvdelen.

8. Naar saa vel jeg E. A. Weis som min Hustru ere afgaaede ved Døden, og Kommunen saaledes faar Dispositionsret over hele Arealet, skal samtlige paa samme værende Bygninger, Hegn etc. inden 1 Aar derefter være nedrevne, og Arealet straks derefter tages i Brug efter sin Bestemmelse (se § 5, 2. Stk.). Det er en Selvfølge, at Kommunen, forinden den saaledes faar Dispositionsret over hele Arealet, ikke maa anvende den Del af dette, den alerede har overtaget, til Bebyggelse af nogen Art eler overhovedet anvende det paa anden Maade end til Have- eler Parkanlæg eler Torveplads.

9. Aarhus Kommune anlægger straks paa egen Bekostning den approberede Gade fra Garvergyden til Aaen og fra Vester-A le langs Aaen til Garvergydens Forlængelse, begge saaledes som vist paa vedhæftede Plan og som i Overenskomst af 2. December 1907 bestemt. For førstnævnte Gades Vedkommende godtgøres Halvdelen af Bekostningen ved Anlæget, naar dette er færdigt, af Lodsejerne paa Gadens østlige Side i Forhold til deres Facade mod Gaden. Som i Overenskomsten nævnt overtages Gaderne straks efter Anlæget som offentlige til fremtidig Vedligeholdelse og Belysning af Kommunen.

10. Bestemmelserne i denne Kontrakts §§ 5 og 8 vile være at tinglæse som servitutstiftende paa den her solgte Lod med Undtagelse af den Del af samme, der ligger nord for den projekterede Forbindelsesgade melem Mølestien og Museumsgade. Hvilken Del af Arealet, Servituterne saaledes skal paalægges, vil nærmere blive angivet i Skødet. Om Paataleretten til Servituterne henvises til, hvad derom er bestemt i§ 5.

11. Saasnart Udstykningen er i Orden, er Kommunen berettiget og forpligtet til mod Udstedelse af de forannævnte Obligationer i stemplet Stand at erholde Skøde meddelt paa det den overdragne.

Samtlige med Udstykningen samt samtlige med denne Kontrakts Udstedelse og Stempling og Skødets Udstedelse, Stempling og Tinglæsning samt Udstedelse og Stempling af de i § 4 nævnte Obligationer forbundne Omkostninger betaler Aarhus Kommune alene, saaledes at Ordningen sker ganske uden Udgift for os.

Udkastet til Mageskiftekontrakten var saalydende:

Mageskiftekontrakt. Undertegnede Møleejer E. A. Weis af Aarhus erkender herved at have mageskiftet og overdraget, ligesom jeg herved mageskifter og overdrager fra mig og Arvinger til Aarhus Kommune de mig ifølge Adkomst, læst henholdsvis 2. Juli 1873 og 28. Juni 1900, tilhørende Parceler Matr. Nr. 2004 og 1291 c af Aarhus Bygrund, skyldsat for Hartkorn henholdsvis 1 Fdk.

2 Album og«1»1«2» i i Album, og undertegnede Aarhus Byraad erkender herved paa Aarhus Kommunes Vegne at have mageskiftet og overdraget til Hr. Møleejer E. A. Weis her af Staden af den Kommunen ifølge utinglæst Købekontrakt af D. D, med Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev og Hr. Proprietær Holger Weis tilhørende 2/3 - To Trediedele af den paa vedhæftede Rids med Bogstaverne f, g, h, i betegnede Parcel bestaaende af Matr. Nr. 2134 b og 484 c af Aarhus Bygrunde og den Del af Matr. Nr. 2003 sammesteds, der ligger Nord for den ifølge Overenskomst af 2. December 1907 approberede Gade fra Garvergyden til Vester A le i Forbindelse melem Museumsgade og Mølestien.

De paagældende Arealer overdrages de respektive Købere med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed de hidtil har tilhørt de respektive Sælgere og de tidligere Ejere ifølge de tinglæste Adkomst og andre Dokumenter, i hvilken Henseende særlig bemærkes:

ad Matr. Nr. 2004, at Kontrakt med Aarhus Byraad om Kommunens Ret til Vandforsyning til Vandværket i Aarhus er læst 26. Oktober 1870, at Landvæsenskommissionsforretning til Bestemmelse om Grundbjælkens Højde i Slusebroen er læst 29. Marts 1872, og at Overenskomst med Aarhus Byraad om Gadeanlæg er læst 28. Juni 1900. ad Matr. Nr. 1291 c, a t Deklaration til Aarhus Byraad angaaende Kloakledningen er læst 16. December 1880, og a t en tidligere Ejer, Aarhus Bispeembede, har manglet tinglæst Adkomst til en Del af Matr. Nr. 1291. ad Matr. Nr. 2004 og 1291 c, at der paahviler Parcelen Forpligtelse overfor Aarhus Byraad med Hensyn til Deltagelse i Udgifterne ved Gadens Brolægning samt med Hensyn til Godkendelse af Facadetegning Overenskomst herom er tinglæst 28. Juni 1900, og Forpligtelsens nærmere Indhold er Byraadet bekendt. Mageskiftehandelen sker iøvrigt paa følgende nærmere Vilkaar og Betingelser:

1. De mageskiftede Lodder overtages straks af Køberne og henligger fremtidig for disses Regning og Risiko i enhver Henseende.

2. Samtlige af de mageskiftede Lodder gaaende Skatter og Afgifter til Staten, Kommunen eler andre, der vedrører Tiden fra og med 1. d. M., betaler de respektive Erhververe for den erhvervede Grunds Vedkommende, ligesom Erhververne hver for sig oppebærer og tilkommer al af den erhvervede Ejendom for Tiden efter nævnte Dato gaaende Indtægt. Aarhus Kommune er bekendt med, at den paa Matr. Nr. 2004 og 1291 c staaende Cirkusbygning tilhører Tømrermester H. Bjerregaard Jensen, der er pligtig paa Forlangende at fjerne den.

3. Værdien af Matr. Nr. 2004 og 1291 c er ansat til ........................... 100000 Kr. Et Hundrede Tusinde Kroner og Værdien af de Kommunen tilhørende 2 A i det forannævnte Areal til 50000 Kr. Differencen 50000 Kr. afgøres ved, at Kommunen samtidig med Mageskiftebrevenes Udstedelse omkostningsfrit for mig E. A. Weis meddeler mig 5 - fem - Obligationer hver a 10000 - Ti Tusinde - Kroner clausulerede saaledes, a t Gælden forrentes med 4 pCt. p. A. fra 4. Marts d. A., hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A. for Tiden fra 4. Marts d. A., at Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten - naar Opsigelsen afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med ½ Aars forudgaaende Varsel. Iøvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast.

4. Saasnart Kommunen har faaet meddelt Skøde paa de nævnte 2/3 af den paagældende Del af Matr. Nr. 2003 etc., bliver Handelen endelig at berigtige ved Mageskiftebreve, ved hvilke de paagældende Arealer overdrages de respektive Erhververe fri for andre Forhæftelser e ler Byrder end de, Erhververne efter denne Kontrakt skal respektere, og under Udstedernes Hjemmelsansvar.

5. Den ifølge Overenskomst af 2. December 1907 melem Aarhus Kommune og Fru B. Weis’s Arvinger approberede fornævnte Gade fra Garvergyden til Vester A le er Kommunen pligtig at anlægge paa egen Bekostning helt eler delvist, saa snart jeg E. A. Weis eler de senere Ejere af den nord for denne Gade liggende Del af Matr. Nr. 2003 forlanger det Gaden anlægges som nævnt i Overenskomsten, og af Omkostningerne ved Anlæggelsen - derunder dog naturligvis ikke Godtgørelse for det til Gaden medgaaende Areal - godtgøres Kommunen Halvdelen, naar Gaden er færdig, af Lodsejerne paa Gadens nordlige Side i Forhold til deres Facade mod Gaden Saafremt den paagældende Gade saaledes helt eler delvist bliver forlangt anlagt, forinden Kommunen faar Dispositionsret over Arealet syd for Gaden, er Ejerne af Arealet nord for Gaden dog pligtig foreløbig at refundere Kommunen hele det til Gadeanlæget medgaaende Beløb, hvoraf de faar Halvdelen uden Rente godtgjort af Kommunen, naar denne faar Dispositionsret over Arealet syd for Gaden. Denne Bestemmelse vil være at tinglæse som servitutstiftende paa den Kommunen tilhørende Del af Matr. Nr. 2003, der ikke omfattes af denne Handel, saaledes at det nærmere i Mageskiftebrevet angives, paa hvilket Matr. Nr. Tinglæsningen skal ske.

6. Samtlige Omkostninger ved denne Mageskiftekontrakts Udstedelse og Stempling samt Mageskiftebrevenes Udstedelse og Tinglæsning bæres af Aarhus Kommune og E. A. Weis, hver med Halvdelen.

Mølleparken på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Mølleparken

Kulturmiljøer ved vandet

WaVE Kulturarvsområde Mølleparken er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
• Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. Bestil materiale
• Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. Bestil materiale
• Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. Bestil materiale
• Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. Bestil materiale
• Århus Stiftstidende 2.12.2007.
• Aarhus Amtstidende. Ti Buster opstillet foran Aarhus Folkebibliotek. 17/09/1956.

Henvisninger

• Læs mere om Ny Carlsberg Fondet på Wikipedia