Carl Bertelsens Gade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
Linje 10: Linje 10:
==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018




[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Gader & veje]]

Nuværende version fra 12. jan. 2026, 10:45

Carl Bertelsens Gade ligger på Frederiksbjerg. Gaden ligger mellem Harald Jensens Plads og P.P. Ørums Gade.

Navnegruppe af lokalpolitikere på Frederiksbjerg.

Gaden blev anlagt i 1934, men navngivet i 1932 efter købmand og byrådsmedlem Carl Bertelsen. Han kom i handelslære som 15-årig og startede i 1868 egen forretning i Marcus Bechs gamle købmandsgård i Borgporten. Året efter flyttede han til Skt. Olufs Gyde, og i 1881 nyindrettede han sig i Mejlgade 7. Ved århundredskiftet regnedes forretningen for landets største uden for København. Han var medlem af byrådet i perioden 1880-1884 og igen i 1894-1899, hvor han især interesserede sig for hospitalsvæsenet. Gadebilledet præges af den midterste del med funktionalistiske femetagers betonbygninger tegnet af ingeniør Hans Ove Christensen.

Carl Bertelsens Gade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Carl Bertelsens Gade

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018