Banegårdsgade: Forskelle mellem versioner

[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]

Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først ''"Stationsvej"''.

Først i 1874 fik ''”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade”'' det officielle navn ''"Banegaardsvej"''.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”''.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til ''"Banegaardsgade"''. Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet, ''"Banegårdspladsen"''.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

I slutningen af 1800-årene havde mange beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. Det hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1985) med arbejdsplads i tilknytning til banegården.

 

Gennem årene har gaden blandt andre haft disse forretninger de udvalgte årgange:

* ''Nr. 13:'' Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets uheldbringende omdømme.

* ''Nr. 35:'' - 1990’erne: Kelds Uhrmageri. - 1970: Antikvitetsforretning. Elec­tronica Radio- og Fjersyn. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1960: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedo­mask. - 1956: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1948: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1935: Sørensens Elektronikfabrik.

* ''Nr. 39:'' - 1970: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1960: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1956: Munks frisørsalon. Skjolds Forsikring. 1948: Lundskov Jensens frisørsalon. Skjolds Forsikring. Tandtekniker Milwertz. Aarhus Brugsforenings Møbellager. - 1935: Henriksens cigarforretning. Fyldepennecentralen. Tandtekniker Milwertz. Livsforsikringsselskabet  

* ''Nr. 41–57''  Disse ejendomme hørte oprindelige under Banegaardsvejen/  Banegårdsgade. De blev opført mellem 1879 og 1881 og lå på strækningen Banegårdsgade til Ryesgade. De blev nedrevet i begyndelsen af 1920’erne i forbindelse med omlægningen af Banegårdspladsen 1918-1926 og anlæggelsen af Park Allé fra 1921. De nyopførte ejendomme fra midten af 1930’erne kom herefter under den nyanlagte Banegårdspladsen med nye husnumre.Dannebroge. 1920: Frihandler M. Nørlev. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. 1910: Høkerske M. Nørlev.

* ''Nr. 6-8:'' - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel. - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Højskolehotellet. Papirhandler Rohde. - 1935: Wilsons Hotel. Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration.

* ''Nr. 18:'' - 1960-1956: C. Jensens rulleforretning. - 1948: Ørnstrands Vulkanisering. - 1935: R.S. Sørensens Rulleforretning

* ''Nr. 36'' [[Demokraten|Demokratens hus]]: - 1980: Midt Rens. Gravør P.Christensen. - 1970: Banegårdsgades Støvsuger-Service. Marselis Tryk. - 1960: De forenede Mejeriers Udvalg. Evercold Køleanlæg. Marselis Tryk. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1956: De forenede Mejeriers Udsalg. Evercold Køleanlæg. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1948: De forenede Mejeriers Udsalg. Evercold Kølemaskiner. Arbejderpartiets Bogtrykkeri. Emil Byskovs Bogbinderi og Protokolfabrik.

* ''Nr. 40-46''  Disse ejendomme var opført før 1875. Huse blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.

[[Banegårdsgade 19]] var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]].

I [[Banegårdsgade 22]] boede [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden.

===Adresser i Banegårdsgade===

*'''[[Banegårdsgade 4]]

*'''[[Banegårdsgade 6-8]]

*'''[[Banegårdsgade 18]]

*'''[[Banegårdsgade 19]]

*'''[[Banegårdsgade 22]]

*'''[[Banegårdsgade 25]]

*'''[[Banegårdsgade 34]]

*'''[[Banegårdsgade 37]]

*'''[[Banegårdsgade 39]]

*'''[[Banegårdsgade 41-43]]

*'''[[Banegårdsgade 44]]

*'''[[Banegårdsgade 46]]

*'''[[Ny Banegårdsgade 47]]

*'''[[Banegårdsgade 53]]

På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser.

=== Banegårdsgade på AarhusArkivet ===

===Litteratur og kilder===

*Kurt Lundskov: Banegårdsgade. Familiegadens historie. 2021 (privattryk)

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018