Testrup
Testrup er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Mårslet Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Mårslet Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Landsbyen
I 1465 kan man i skriftlige kilder se landsbyen omtalt som Tisstrup.
I 1682 lå her fem gårde og tre huse. På dette tidspunkt var husantallet næsten halvdelen af hele Mårslet Sogns husantal, der lå på i alt syv stk.
Ved midten af 1800-tallet var gårdsantallet blot vokset til syv stk., og modsat de fleste andre landsbyer virkede gårdene temmelig tilfældigt placeret, og for flere af ejendommenes vedkommende er placeringen i dag usikker. To af gårdene synes fra gammel tid at have ligget uden for den benyttede nordlige bygrænse, og én lå umiddelbart nord for den senere etablerede højskole. De resterende fire dannede to tvillinggårdkomplekser, et østligt og et vestligt, syd for Testrupvej. De fleste andre landsbyer opstod typisk langs en landevej eller byens forte, men i Testrup ser det ud til, at landsbyens gårde lå i et vidtmasket mønster uden klar form.
Mellem midten af 1800-tallet og 1875 skete store ændringer. Samtlige gårde - med undtagelse af den vestlige af de to nord for bygrænsen (matr. nr. 7, nuværende Nedergård) - blev flyttet, men kun for tos vedkommende (matr. nr. 2, nuværende Søndergård, og matr. nr. 5, Dalsgård) var der tale om egentlig udflytning. For så vidt angår husmændene var udflytningen relativt større, hvad der skal ses i sammenhæng med, at deres lodder lå fjernt fra byen.
Højskolen
I 1860’erne kom der store forandringer til den lille landsby, da Testrup Højskole blev indviet. Manden bag højskolen var Jens Nørregaard, der var rundet af krig, nationalliberalisme og Grundtvig. Som ung havde Nørregaard frekventeret Vartov Kirke, hvor Grundtvig var præst, og han kom også privat i præstens hjem. I 1861 kunne Nørregaard selv kalde sig cand.theol., og tre år senere var han en del af den danske hær ved det drabelige slag på Dybbøl. Nederlaget fik ham til at se indad, og vækkede en drøm om at medvirke til folkets genrejsning.
Jens Nørregaard var efterfølgende lærer ved Blågårds Seminarium, men ønskede at udrette mere. Sammen med vennen Christoffer Baagø, der ligeledes var cand.theol. samt underviser på Blågårds Seminarium, oprettede og opførte de for private midler en ny højskole i Testrup, der kunne indvies den 1. november 1866.
På højskolen holdt Nørregaard foredrag for eleverne om litteratur og historie, mens Baagø havde et brændende hjerte for nordisk sprog og historie. I 1904 blev han valgt ind i det første menighedsråd i Mårslet, hvor han var tilknyttet Mårslet Kirke. Nørregaard var forstander på Testrup Højskole i hele 42 år, inden han i 1908 tog sin afsked og bosatte sig i Holte. Han døde i 1913, og blev begravet i Mårslet, hvor familiegravstedet stadig findes på Mårslet Kirkegård.
I 1927 blev skolen købt af Dansk Sygeplejeråd, og blev i årtierne efter drevet som en sygeplejehøjskole.
For nyligt gennemgik den gamle højskole en større renovering, som blandt andre Salling Fondene muliggjorde med en donation på fem mio. kr. I dag drives højskolen atter som en grundtvigiansk højskole.
Teglværket i Testrup
Befolkningstilvækst i byerne og bedre tider for bønderne, der blev selvejere, førte fra midten af 1800-tallet til nybyggeri og dermed stor efterspørgsel på teglsten. Der opstod en række teglværker rundt om i landsbyerne, også i Testrup, hvor gårdejer Jens Thomasen anlagde teglværk i 1850'erne ved siden af arbejdet med gårddriften på Enggården. Teglværket skulle forblive privatejet, i fire generationer i samme familie, i over 100 år, indtil det lukkede i 1960'erne.
Smedjen
Der var sidst i 1700-tallet smedje i bygningen Testrupvej 117, den blev i 1861 solgt af landsbysmeden Jens Sørensen til syv gårdmænd for 400 daler. Smedjen brændte i 1895. Smedehuset blev genopført, og de syv gårdmænd udlejede smedjen for til sidst at sælge den til smed Niels Anton Nielsen. Han lod i 1918 opføre et selvstændigt hus til smedjen og ændrede smedjen til beboelse for sin store familie. Samtidig blev der lagt elektricitet ind. Ved hans død i 1957 blev huset købt til aftægtshus.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Det interne og omgivende terræn er svagt bølget moræneland, der kun er af ubetydelig miljømæssig effekt. Alene mod nordøst, hvor Holme Bjerge lukker horisonten, er der udsigt, der tiltrækker opmærksomheden.
Beplantningen som helhed må betegnes som stærkt fremtrædende.
Bygninger og erhverv:
Byen har en let åben struktur og består med den foretagne begrænsning af to rækker bygninger langs Testrupvej, hvortil kommer et par "lommer" langs denne, plus lidt bebyggelse langs Ravnholtvej og en enkelt fritliggende ejendom. Strukturen er delvis en arv fra ældre tid, men det gamle bebyggelsesmønster skinner kun i ringe grad igennem. Hovedorienteringen i Testrup er i dag øst-vest, men det er en udvikling efter midten af 1800-tallet; før var retningen snarere nord-syd. Gårde og huse ligger spredt mellem hinanden, dog med tydelig tendens til at landbrugsejendommene er placeret ved sydsiden af Testrupvej, der i det hele taget tegner sig for broderparten af bebyggelsen. Den ene af "lommerne" ved Testrupvej er et lille efterkrigsbeboelseskvarter, som skylder højskolen sin tilblivelse. Langs den modsatte side af Testrupvej ligger et andet lille, nyere beboelseskvarter, delvis bestående af landarbejderboliger.
5 af ejendommene var landbrug og 1 kombineret service (købmandshandel) og beboelse. Hertil kom højskolen; resten var ren beboelse. Beskæftigelsesmæssigt er offentlig service vigtigste erhvervssektor og landbrug nr. 2; den private service udgøres af kolonialhandelen.
Vejnet:
Vejene har ikke meget trafik. Belægningen på de eksterne veje er asfalt, de interne veje er mest grusveje. Fortove findes ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 60 |
| Antal bygninger | 44 bygninger fordelt på 22 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | |
| Særkende for landsbyen | Trods nogen udflytning og rokering inden for byen er de gamle gårde i Testrup stort set bevaret, men højskolen er et så stærkt indslag, at byen i kraft af den har en helt særlig karakter, da højskolen både som bygning og funktion dominerer hele byen. Men igennem sin nogenlunde afsidige beliggenhed har Testrup by åbenbart haft held til at opbygge en vis harmoni med højskolen. Ved eventuelle fremtidige indgreb bør der tages hensyn til den nuværende harmoni. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Testrup på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Hans Møller, udgivet af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening: Mårslet ... her hvor vi bor.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
