Kalenderkvarteret
Kalenderkvarteret er et boligområde i Aarhus V. Kvarteret blev omkring 1940 udstykket til haveforeninger, der fra slutningen af 1960'erne blev omdannet til parcelhusgrunde. Kvarterets gadenavne er opkaldt efter årets måneder og måneder.
Historie
I 1962 blev den nordlige del af Hasle Sogn, sammen med sognene Skejby og Lisbjerg, indlemmet i Aarhus Kommune. Området havde indtil da hørt under Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune, der samtidig blev nedlagt, mens den resterende del af Hasle fortsatte som selvstændig kommune indtil den store kommunesammenlægning i 1970. Det afgivne område af Hasle fik nu et helt nyt liv og blev en del af Aarhus V.
Årsagen til jordovertagelsen var, at Aarhus Købstadskommune på dette tidspunkt led af pladsmangel, og mange børnefamilier var begyndt at flytte fra midtbyen til de nye parcelhuskvarterer, som skød op rundt omkring i forstadskommunerne. Det var derfor kærkomne kvadratmeter, som Aarhus Kommune nu pludselig havde råderet over.
En del af området var dog allerede optaget af haveforeningerne Haslegården, Haslevænget og Trillegården, der alle var blevet anlagt omkring 1940. Haslevænget og Haslegården lå vest for Herredsvej i det vi i dag kalder Kalenderkvarteret og var blevet anlagt på jord fra Haslegården, der lå lige nord for Hasle Kirke, mens Haveforeningen Trillegård lå øst for Herredsvej og var anlagt på gården Trillegårdens jord.
Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så Stadsarkitektens Kontors store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.
Fra haveforeninger til parcelhuse
I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden, og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver.
I 1968 var der 396 grundejere i Kalenderkvarteret og af disse havde 76 inden for de sidste ni måneder sendt et andragende om byggetilladelse af et parcelhus afsted til byrådet. Flere af disse boede allerede ulovligt hele året i deres kolonihaver, og grundet boligmangel valgte kommunen at se gennem fingre med overtrædelserne.
For at iværksætte dispositionsplanen skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af Hasle Ringvej. Ved anlæggelsen af Ringvejen blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så Kalendervej blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.
Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem. Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring Kornmodsbakken anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.
Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor kvarteret Herredsvang. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor Marienlystparken senere blev anlagt.
Vejnavne i Kalenderkvarteret
Kalenderkvarteret på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Århus Stiftstidende, 19.01.1968, ”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”
- Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”
- Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ”Ny bydel til 6500 i Århus”
- Århus Stiftstidende, 01.06.1965, ”Boligareal til 3000 gøres klar i Århus”
- Århus Stiftstidende, 12.02.1967, ”Kollegier til 50 millioner”
- Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ”Ny bydel til 6500 i Århus”