Christiansbjerg
Artiklen er under redigering
Christiansbjerg er en bydel i Aarhus.
Kvarteret udviklede sig i 1870'erne langs Randersvejens østside til en mindre bebyggelse, og da den lå på gården Reginehøjs jorder, fik den samme navn. Gården var i en periode ejet af proprietær Anders Kruuse Houman, der havde en datter, Regine (1836-1907). Gårdens jorder på den nordøstlige side af Randersvej blev i 1880'erne gradvis udstykket. Christiansbjerg kom officielt i brug fra 1897 og skal ses som modpart til Frederiksbjerg. Tidligere blev området i folkemunde også kaldt "Svinehøj". Grunden hertil var, at det i modsætning til Aarhus By indtil 1887 var tilladt at holde svin. Sundhedsvedtægten af 1887 for Aarhus Købstad kom selvfølgelig også til at omfatte Reginehøj, og svinehold måtte ophøre.
I 1897 vedtog byrådet at omdøbe Reginehøj til Christiansbjerg, hvilket skulle ses i forhold til det allerede eksisterende Frederiksbjerg i den sydlige bydel og måske som en hyldest til den regerende konge, Christian 9. Gaderne blev også omdøbt og fik navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev til Skovvangsvej, Socialgade blev til Tjørnegade, Andersensgade til Bøgegade, Bagvejen til Egegade, og Lillevej blev til Elmegade.
Bydelen udviklede sig med årene til et selvforsynet område med forretninger, bedesal (senere bygges Christianskirken), skole, politistation, vandtårn, foreningsbygninger m.m.
I 1933 udbød kommunen et antal villagrunde til salg fra de kommunale arealer mellem Højvang og Stockholmsgade "for at imødekomme de ofte fra forskellig Side fremsatte Ønsker om, at der paa Kommunens Jorder udlægges Arealer til Villabebyggelse til væsentlig billigere Priser end dem, der nu forlanges for Kommunens Villagrunde". jf. https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000176219_c.pdf
Disse eller tilstødende grunde blev erhvervet af Arbejdernes Andels Boligforening, der i 1939 fik godkendt købet af ”nogle Arealer ved Brendstrupvej og Stockholmsgade, tilhørende Foreningens Formand til Bebyggelse med Dobbelthuse for børnerige Familier" - kaldet en villaby jf. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000180937
I marts 1885 besluttede byrådet efter opfordring fra sundhedskommisionen at anlægge en underjordisk kloakering, der skulle lede Reginehøjs spildevand væk fra Reginehøj. Herefter fulgte flere måneders diskussion om, hvor kloakken skulle have sit udløb, hvorvidt det sidste stykke også skulle være overdækket og ikke mindst, hvem der skulle betale for en overdækning. På daværende tidspunkt var det kutyme at lade kloakker løbe ud i åer og bække, som så ledte spildevandet videre ud i Aarhus Bugten. Dette skabte store lugtgener fra de ramte vandløb. Planen for reginakloakken var at lade den løbe ud i Borrebækken, der løb langs Nørre Allé og havde sin udmunding i Aarhus Bugt omkring nuværende Nørreport. Ikke overraskende så borgere med bopæl langs det åbne kloakstykke mellem Vennelyst og Borrebækken ikke frem til at få Reginahøjs stinkende spildevand i deres baghave.
Christiansbjerg på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Århus Stiftstidende, 22.08.1884
- Århus Stiftstidende, 07.03.1885, ”Reginehøjkloaken”
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 07.08.1884
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 21.08.1884
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 27.11.1884
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 04.12.1884
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 22.01.1885
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 19.02.1885
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 26.03.1885
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 30.06.1885
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.07.1885
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885
- Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897